Brabrand under besættelsen

Lokalhistorie på Café Perlen

Af Sean Ryan Bjerremand

Brabrand var under krigen en lille forstad på markerne uden for Århus, men der skete meget i det dengang tyndt beboede område, hvor tyskerne som værn mod englænderne byggede skyttegrave i området fra Tousgården og op mod Hasle. I et to-timers foredrag i Café Perlen tog lokalhistoriker, cand. mag. Lars Nikolajsen den 7. april lytterne med 70 år tilbage i tiden.

Intens lytning under foredraget

Krigen rasede aldrig ikke for alvor i Brabrand. På trods af det var den nationale bevidsthed levende i byen. I Hans Broges Bakker samlede man 1200-1300 deltagere til alsangs-festival, hvor man sang stærkt nationale sange. Ligeledes gik man lange gåture i flok for blot at stimulere fællesskabet, den såkaldte algang.

Modstand og stikkerlikvidering

”I 1943 begyndte modstanden at tage form,” fortalte Lars Nikolajsen, og han nævnte to lokale helte – én som undgik døden, og en anden, som blev henrettet.
Alf Toldboe Jensen boede i Brabrand med sine forældre, og han omdelte sprængstoffer til de store byer. På Vesterbro Torv blev han taget af tyskerne, og 29. december 1943 blev han henrettet på Vester Allé Kaserne.

Alf Toldboe Jensens gravsten på Brabrand Kirkegård

11. januar 1944 kommer en benzindreven bil gennem Brabrand. Dette er højst usædvanligt. Denne bil kører ned mod Hougården ved Brabrand Sø, hvor den cirka 40-årige tyskersympatisør og stikkermistænkte Rasmus Holm bor. Rasmus Holm boede cirka 200 meter fra Alf Toldboe Jensen, og man mener, at han er stikkeren af hans aktiviteter. Hvis han var, kommer han imidlertid ikke til at forråde flere, for denne aften bliver han henrettet ved et skud gennem staldvinduet. Lars Nikolajsen betragter det som sandsynligt, at henrettelsespatruljen ”Leif og Knud” benyttede en politibil til likvideringen.

Alf Toldboe Jensens lig bliver efter krigen fundet begravet i Husby Klitter, og han genbegraves i Brabrand. Hans gravsten citerer Bibelen: ”Større kærlighed har ingen end denne – at sætte livet til for sine venner”.

Familien von Lillienskiolds utrolige mod

På Tranekærvej 13 i Hans Broges Bakker boede den 28-årige Hans Frederik von Lillienskiold med sin familie. Han går aktivt ind i modstandsbevægelsen som gruppefører af en deling, der foretager sprængninger langs banearealet fra Mundelstrup og ind mod Århus.

Tranekærvej 13 – her boede Hans Frederik von Lillienskiold

Forældrene, bosiddende Søparkvej 4, bakker stærkt op om sønnen. To tyske officerer bor på 1. sal, og derfor kontrollerer tyskerne aldrig den store villa.

Hustruen, Ellen Margrethe, er hans iskolde støtte. På parrets aftenture smider hun magnesiumbomber ind i togvognene, der holder parkeret ved stationen i Brabrand, og det samme er tilfældet ved de skyttegrave, som tyskerne i den afsluttende fase af krigen er ved at bygge i arealet ind mod Hasle.

Tyskerne undersøgte aldrig kælderen på Søparkvej – for på 1. sal boede tyskerne

Da Hans Frederik efter en aktion har tabt sin pistol, optræder Ellen Margrethe igen iskoldt. Mens tyskerne roder med et 100 meter sprunget baneareal, går Ellen Margrethe ud til arealet for at lede, under dække af at sanke brænde. Tyskerne aner ikke det mindste uråd.

Få måneder senere er Danmark atter frit.