Syn ved fraflytning

Læserbrev

I sidste nummer af Skræppebladet rejses et spændende spørgsmål om vores stilling, når vi flytter fra en lejlighed.

Så vidt jeg forstår, har en forhenværende beboer, Siamak Mahdavi, mødt et problem, som også kan ramme os andre:
Mahdavis gulve trængte til en afslibning og en lakering. En sag til 4.000 kr. Det kunne have været ordnet over vedligeholdelseskontoen, hvor der var ”mange penge”, men fordi han ikke fik det gjort, inden han opsagde lejligheden, skulle han uventet selv betale. Jeg håber, det er rigtigt opfattet.

Svaret fra boligforeningen er, at ”man som lejer selv er forpligtet til at sætte sig ind i det til enhver tid gældende vedligeholdelsesreglement for afdelingen” og fortsætter, at så: ”… betaler man som fraflytter kun for det, man betegner som mislighold, forkert brug eller manglende rengøring. Det er den situation, du nu står i.” Det fremgår ikke, om Mahdavi har misligholdt, brugt forkert eller manglet rengøring, og det fremgår heller ikke, hvor i reglementet han skulle have fundet ud af det.

Der er flere ting i den sag, jeg ikke forstår:

For det første: Før opsigelsen er vedligeholdelse af gulve noget, der hører ind under almindelig vedligeholdelse, som kan betales over lejlighedens vedligeholdelseskonto. Efter opsigelsen skal fraflytter betale af egen lomme, uanset hvor meget der står på vedligeholdelseskontoen. Hvorfor? Det belaster ikke vedligeholdelseskontoen mere at slibe gulve om torsdagen end om mandagen.

For det andet: Hvordan skal vi kunne læse det ud af reglementet? Lad os prøve:

Intuitivt vil jeg mene, at gulvets tilstand har noget med gulvets tilstand at gøre, ikke noget med, om lejligheden er opsagt eller ej. Altså, at man skal kunne se på et gulv og fastslå, om det er misligholdt, uden at vide om lejligheden er opsagt. Jeg kan ikke finde andet i reglementet.

Vedligeholdelsesreglementet foreskriver: ”Vedligeholdelse skal foretages så ofte, at boligen ikke forringes, bortset fra almindeligt slid og ælde. ” Et behov for at slibe og lakere gulve for 4.000 kroner efter 17 år – som Mah-davi beskriver situationen – kan vel næppe opfattes som en forringelse af boligen ud over almindelig slid og ælde. Et gulv, der kan blive pænt med lidt sandpapir og en gang lak, er vel ikke misligholdt, brugt forkert eller urimeligt beskidt.

Jeg er godt klar over, at ”Når boligen er opsagt til fraflytning, kan der ikke længere disponeres over beløb på boligens vedligeholdelseskonto. ” Hvad jeg ikke forstår er, hvorfor gulvene absolut skal ordnes netop på dette tidspunkt. De andre overflader efterlades som de er, hvorefter ”Boligen overdrages normalt til lejeren uden istandsættelse. Boligen fremtræder derfor vedligeholdt i et omfang svarende til det hidtidige forbrug på boligens vedligeholdelseskonto.” Det kan jeg kun forstå sådan, at det er ligegyldigt, om væggene er nymalede og gulvene nylakerede, eller om der alternativt står penge på vedligeholdelseskontoen til at male og lakere. Men der gælder måske én regel for vægge og en anden, uskreven, for gulve?

For det tredje er det ikke bare dyrt for Mahdavi med flere, det er også belastende. Alle kan vel blive enige om, at det er nemmest at ordne gulve, når lejligheden er tømt. Hvorfor så tvinge beboere til at gøre det omvendt? Og en opsigelse kan komme lidt bag på beboeren, for eksempel ved dødsfald. Det betyder, at vi gamle mennesker skal planlægge, så vi får ordnet gulve, lige før vi dør…

Jeg kan ikke forstå, hvorfor en boligforening sådan generer beboerne i stedet for at hjælpe. Jeg har snuset lidt rundt i lovgivningen, som jeg opfatter som direkte beboerfjendsk, og er ikke i tvivl om, at administrationen er inden for lovens rammer. Men det ville klæde en almennyttig forening at tage lidt hensyn, og husk § 4.5: ”Udlejeren kan vurdere, at en eller flere af de påtalte fejl, skader og mangler er uvæsentlige og derfor ikke skal udbedres…”. Det er dermed mere et spørgsmål om indstilling til beboerne end om nødvendighed.

Det er heller ikke den slags sager, der giver foreningen et godt ry. Jeg kan forestille mig snakken over frokostbordet: -Ja, jeg boede en gang i Brabrand Boligforening, det kostede mig alt hvad jeg ejede!

Endelig har jeg svært ved at forstå, at boligforeningen besvarer Mahdavis henvendelse med at henvise generelt til, at han har pligt til at sætte sig ind i vedligeholdelsesreglementet. I stedet ville jeg sætte pris på en nærmere angivelse af, hvilke bestemmelser vi taler om, og jeg ville sætte endnu mere pris på imødekommenhed.

Lige en parentes: Jeg kender ikke personligt til Mahdavis lejlighed, og jeg ved ikke, om min fremstilling af hans sag er korrekt. Jeg har derfor kontaktet boligforeningen for en præcisering, dog uden at få svar. Men uanset om min fremstilling af hans sag er korrekt eller ej, har jeg mødt problemet før.

Bo Fosdal,
Holmstrup.

Læs svar fra tenisk chef Niels Hosie