Forenings­bestyrelsens status på et meget anderledes år

Coronakrisen har i år foreløbig aflyst to repræsentantskabsmøder, så foreningsbestyrelsens beretning på efterårets beboermøder er blot en orientering

I et normalt år aflægger foreningsbestyrelsen både en skriftlig beretning og en mundtlig beretning i forbindelse med forårets repræsentantskabsmøde. Og efterfølgende bliver de to beretninger normalt godkendt af repræsentantskabets medlemmer.

Men i år er alting anderledes. Og fordi repræsentantskabsmødet to gange er blevet udskudt, er det ikke en godkendt beretning, foreningsbestyrelsens medlemmer aflægger på de afdelingsmøder, der bliver holdt i september.

Derimod bliver der givet en meget kort gennemgang af de vigtigste begivenheder i løbet af året, og så henvises der ellers til boligforeningens hjemmeside, hvor det er muligt at finde referater fra foreningsbestyrelsens møder.

Coronanedlukning

Coronakrisen har betydet, at boligforeningen i en periode har måttet sætte både beboerdemokrati og beboerservice i lejemålene på vågeblus.

Forårets beboermøder i de afdelinger, der holder det, og repræsentantskabsmødet blev aflyst. Og foreningsbestyrelsen har efter smittens opblussen i august besluttet at udskyde 11 af september måneds afdelingsmøder, og det er stadig usikkert, hvornår de møder kan holdes forsvarligt.

Udviklingsplan for Gellerup og Toveshøj

Der er siden sidste efterår blevet arbejdet på at omsætte udviklingsplanen for Gellerup og Toveshøj til en rigtig helhedsplan.

Senest blev der 17. august holdt en workshop med deltagelse af borgmester Jacob Bundsgaard og Gellerupparkens afdelingsbestyrelse. I afdeling 4 har en fair behandling af beboerne, som skal genhuses på grund af nedrivningen, førsteprioritet. Det var planen, at der skulle stemmes om den nye helhedsplan på et beboermøde og i repræsentantskabet senere i år, men på grund af coronasituationen er det sandsynligt, at den afstemning bliver forsinket.

Spænding om Skovgårdsparken

Skovgårdsparken kom også på ghettoliste i 2019, og hvis afdelingen til december er med igen, så risikerer afdelingen at skulle gennemføre nedrivninger.

Det er en total absurd tanke, fordi det er en afdeling med gode nyrenoverede boliger og lange ventelister. Aarhus Kommune ønsker at gennemføre nedrivninger i Skovgårdsparken, uanset om afdelingen er på listen eller ej, så der hænger mørke skyer i horisonten.

Renoveringer i de gamle afdelinger

I Hans Brogesparken er renoveringsarbejderne gået i gang, både i rækkehuse og i blokkene. Men også her har coronaen sat sig spor, blandt andet ved renoveringen af de beboede lejligheder i blokkene, hvor mange håndværkere, der går ud og ind af lejligheder, skaber utryghed. Derfor er boligforeningen gået i gang med også at tilbyde midlertidig genhusning til beboerne i blokkene.

Nybyggerier mange steder

I Gellerup er Aarhus Kollegiet nu taget fuldt i brug med alle 352 ungdomsboliger, der er udlejet her til studiestart. Og i Valdemarsgade er beboerne flyttet ind. På Aarhus Ø er Generationernes Hus snart klar til indflytning. I Gellerup og Toveshøj er nye beboerhuse på vej, og i Tranbjerg er boligforeningen netop gået i gang med at bygge 27 nye boliger.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2020-05 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2020-05 September side 8
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2020-05 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Workshop om udviklings­plan for Gellerup og Toveshøj
    Forenings­bestyrelsens status på et meget anderledes år
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data