Fra råstof til tryksag

Sådan laves Skræppebladet

tekst og fotos Bo Sigismund

Vi besøger Skræppebladets trykkeri

Inden papiret ruller, undersøges prøvetryk omhyggeligt – er farverne i orden og alt på plads?

Skræppebladet bliver til af tekst og illustrationer – det lyder jo simpelt nok, men moderne produktion af tryksager er i stigende grad blevet højteknologisk og computerstyret.
Lige fra digitalkameraet og pc’en går stoffet igennem en række processer, inden det nye blad ligger i postkassen.

Hvis man vil vide noget om teknologien, må jeg anbefale internettet; det skal helst forklares af en fagmand. Redaktionen ved det dårligt nok, vi er jo bare almindelige beboere, og det er mange år siden, at vi havde en typograf til rådighed. Men det er heller ikke nødvendigt.

Vi har heldigvis adgang til en professionel produktion og kan få udsendt bladet – og leveret til hjemmesiden i en kvalitet, som vi er tilfredse med.
For nylig har vi skiftet papir, hvad der kan ses af den meget bedre gengivelse af billeder. Det er naturligvis stadig miljøvenligt papir.

I gamle dage hed trykning den sorte kunst! Nu er her rent, velbelyst og alt afstemt til perfektion. Ikke så mange om jobbet, men de kan det med stor faglighed.

Nødvendige processer

Om fredagen er der deadline. Forud har der været et redaktionsmøde, så der er overblik over, hvilket og hvor meget stof der foreligger; det er jo nødvendigt at vide, hvor mange sider nummeret får. Nye ideer bliver overvejet og opgaver med møder og arrangementer bliver fordelt.

Så er det redaktionen, som sørger for tilrettelæggelse, indarbejder kommentarer, gennemgår læserbreve, får opsamlet forsinket materiale og skaffet nødvendige illustrationer, hvis der mangler. Desuden modtager vi det stof, som administrationen leverer, og sætter de sider op.

Korrekturlæseren er den næste, og han skal være hurtig, dygtig og effektiv. Forhåbentlig har læserne bemærket den fine ortografiske standard (det betyder, at alt er stavet korrekt !).
Layouteren står for færdig produktion, opsætning og illustrationer, og desuden bestyrer han hjemmesiden. Han har også kontakt til redaktionsmedlemmerne, så alt stof får den form, som det er tiltænkt.
Hver side og hver artikel er jo skrevet for læserens skyld, så det er vigtigt, at stoffet præsenterer sig.
Når alt er fikst og færdigt, leveres det færdige – elektroniske – stof til trykkeriet. Så kommer der 5700 eksemplarer til uddeling til beboerne et par dage senere.

Sådan ser maskinen ud – noget større end printeren på kontoret.

En helt automatisk styret farvekasse

Højteknologisk tryk

Når korrektur og layout er færdigt, går stoffet til trykning. Selve trykningen foregår i Hadsten på en helt moderne 8-farve-maskine i rotationsoffset.
Det er både hurtigt og billigst, når det drejer sig om store oplag. Hvis man har lidt erfaringer med at printe på en laserprinter, må man forestille sig processen i stor målestok, men selve teknologien er altså en anden.

Efterbehandling omfatter tilskæring, optagning, falsning og pakning. Vi har aldrig haft noget at bemærke på udførelsen – indholdet er jo vores eget ansvar.

Så ruller det – endnu et nummer efter de mere end 50 år!

En trykplade og en farvekliché; en farve ad gangen, men flere sider på en gang. Og så kommer det bare ud, som I møder det.

Et rigtigt blad i hånden

Vi møder fra tid til anden spørgsmålet, om vi skal gå fra den trykte udgave til en netavis; det er sikkert rigtigt, at mange især unge og yngre kun læser på nettet.

Men indtil nu er vi opmærksomme på, at det næppe vil give os nye læsere, men derimod vil kunne medføre at tabe en betydelig del af dem, vi har. Meget tyder på at den nye form, som bladet har fået, er blevet godt modtaget, og vi fortsætter med samme entusiasme – altid ud fra den forudsætning, at vi skal udfylde vores rolle i beboerdemokratiet.