Fra råstof til tryksag

Sådan laves Skræppebladet

Vi besøger Skræppebladets trykkeri

Inden papiret ruller, undersøges prøvetryk omhyggeligt – er farverne i orden og alt på plads?

Skræppebladet bliver til af tekst og illustrationer – det lyder jo simpelt nok, men moderne produktion af tryksager er i stigende grad blevet højteknologisk og computerstyret.
Lige fra digitalkameraet og pc’en går stoffet igennem en række processer, inden det nye blad ligger i postkassen.

Hvis man vil vide noget om teknologien, må jeg anbefale internettet; det skal helst forklares af en fagmand. Redaktionen ved det dårligt nok, vi er jo bare almindelige beboere, og det er mange år siden, at vi havde en typograf til rådighed. Men det er heller ikke nødvendigt.

Vi har heldigvis adgang til en professionel produktion og kan få udsendt bladet – og leveret til hjemmesiden i en kvalitet, som vi er tilfredse med.
For nylig har vi skiftet papir, hvad der kan ses af den meget bedre gengivelse af billeder. Det er naturligvis stadig miljøvenligt papir.

I gamle dage hed trykning den sorte kunst! Nu er her rent, velbelyst og alt afstemt til perfektion. Ikke så mange om jobbet, men de kan det med stor faglighed.

I gamle dage hed trykning den sorte kunst! Nu er her rent, velbelyst og alt afstemt til perfektion. Ikke så mange om jobbet, men de kan det med stor faglighed.

Nødvendige processer

Om fredagen er der deadline. Forud har der været et redaktionsmøde, så der er overblik over, hvilket og hvor meget stof der foreligger; det er jo nødvendigt at vide, hvor mange sider nummeret får. Nye ideer bliver overvejet og opgaver med møder og arrangementer bliver fordelt.

Så er det redaktionen, som sørger for tilrettelæggelse, indarbejder kommentarer, gennemgår læserbreve, får opsamlet forsinket materiale og skaffet nødvendige illustrationer, hvis der mangler. Desuden modtager vi det stof, som administrationen leverer, og sætter de sider op.

Korrekturlæseren er den næste, og han skal være hurtig, dygtig og effektiv. Forhåbentlig har læserne bemærket den fine ortografiske standard (det betyder, at alt er stavet korrekt !).
Layouteren står for færdig produktion, opsætning og illustrationer, og desuden bestyrer han hjemmesiden. Han har også kontakt til redaktionsmedlemmerne, så alt stof får den form, som det er tiltænkt.
Hver side og hver artikel er jo skrevet for læserens skyld, så det er vigtigt, at stoffet præsenterer sig.
Når alt er fikst og færdigt, leveres det færdige – elektroniske – stof til trykkeriet. Så kommer der 5700 eksemplarer til uddeling til beboerne et par dage senere.

Sådan ser maskinen ud – noget større end printeren på kontoret.

En helt automatisk styret farvekasse

Højteknologisk tryk

Når korrektur og layout er færdigt, går stoffet til trykning. Selve trykningen foregår i Hadsten på en helt moderne 8-farve-maskine i rotationsoffset.
Det er både hurtigt og billigst, når det drejer sig om store oplag. Hvis man har lidt erfaringer med at printe på en laserprinter, må man forestille sig processen i stor målestok, men selve teknologien er altså en anden.

Efterbehandling omfatter tilskæring, optagning, falsning og pakning. Vi har aldrig haft noget at bemærke på udførelsen – indholdet er jo vores eget ansvar.

Så ruller det – endnu et nummer efter de mere end 50 år!

En trykplade og en farvekliché; en farve ad gangen, men flere sider på en gang. Og så kommer det bare ud, som I møder det.

En trykplade og en farvekliché; en farve ad gangen, men flere sider på en gang. Og så kommer det bare ud, som I møder det.

Et rigtigt blad i hånden

Vi møder fra tid til anden spørgsmålet, om vi skal gå fra den trykte udgave til en netavis; det er sikkert rigtigt, at mange især unge og yngre kun læser på nettet.

Men indtil nu er vi opmærksomme på, at det næppe vil give os nye læsere, men derimod vil kunne medføre at tabe en betydelig del af dem, vi har. Meget tyder på at den nye form, som bladet har fået, er blevet godt modtaget, og vi fortsætter med samme entusiasme – altid ud fra den forudsætning, at vi skal udfylde vores rolle i beboerdemokratiet.

Farverne CMYK bruges i tryk. C=Cyan/turkis, M=magenta, Y=gul, K=sort.
Farvefotos kan gengives på papir med denne palette.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-03 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2022-03 Maj side 4-5
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2022-03 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data