God kommunikation fremmer forståelsen

Dorte Sejthen er ny i foreningsbestyrelsen

tekst Jens Skriver, arkivfoto Bo Sigismund

Det var egentlig for at få et værelse yderligere, at Dorte Sejthen valgte at flytte ind i Generationernes Hus. Hun havde aldrig boet alment før, men er glad for at bo her og kender mange. Det trak især, at hun kunne være så tæt på havet.
”Der er et spirende bydelsengagement”, siger hun, ”og der kommer til at spire en kærlighed til området.”
”Der er kun én fortovscafe, men der kommer flere og flere butikker og restauranter, så der er et spirende liv på ”Ø’en”.
I 11 år var hun selvstændig med en softwarevirksomhed, men ”trak en konkurs”.
Nu er hun digital forretningsudvikler i en softwarevirksomhed.

I bestyrelsen fra første møde

På det første beboermøde, hun kom til, mødte syv op, og alle blev valgt til afdelingsbestyrelsen. Hun er stolt af det store antal stemmer, hun blev valgt til foreningsbestyrelsen med, men ved, at det forpligter. Hendes mærkesag og omdrejningspunkt er kommunikation.
”Jeg vil enormt gerne have forbedrede kommunikationsmidler og lettere adgang til information gennem øget digitalisering,” siger hun, ”men digitalisering med respekt for alle. Postkasse eller mobil er ikke enten-eller. Selv tømmer jeg postkassen hver anden måned, men andre vil hellere have information i postkassen, og det skal de have. Ingen af delene kan stå alene.”

Kanal-mangel

Det, vi ikke forstår og ikke føler os involverede i, har vi ofte modstand på, så kommunikation og information betyder så utroligt meget, hvis man gerne vil have folks accept og forståelse. Boligforeningen har en dygtig kommunikationsafdeling, men den mangler kanaler.
Viden skal formidles på tværs af afdelingerne, så bestyrelsernes erfaringer kan deles med resten af afdelingerne, og beboerne skal mødes, hvor de er – hvad end det så er analogt eller digitalt.”

Fælles kultur – sammen

”Arbejdet i foreningsbestyrelsen er spændende og krævende, ikke mindst når man har fuldtidsjob og børn, der også skal passes ved siden af,” fortsætter hun.
Hun er blevet formand for Beboerdemokratiudvalget og medlem af Drifts-og Administrationsudvalget .
”Jeg kommer fra det private erhvervsliv og en hierarkisk opbygning, hvor ledelsen/bestyrelsen har det sidste ord, så jeg synes, det er en spændende udfordring at fungere i et demokratisk set-up, hvor alle bliver hørt, og alle er lige om beslutningerne.”
Adspurgt om helhedsplanen/nedrivningerne i Gellerup svarer Dorte, at det har hun ikke nogen endelig mening om og tilstrækkelig indsigt i historikken til at udtale sig om, men hun frygter, at udfordringerne blot flytter adresse, og at andre områder kommer på ”ghettolisten”.
”Folk med fælles kultur vil gerne bo sammen – præcis som vi ser store koncentrationer af danskere i udlandet, og det kan jeg såmænd godt forstå. Jeg tror mere på boligsociale indsatser,” siger hun og fortsætter:
”Det nye Gellerup fortjener, at folk får øjnene op for, hvor attraktivt det er, og hvor meget der er renoveret. Jeg håber, det får en chance. Aarhus vokser med hastige skridt, så jeg håber på, at Gellerup ad åre bliver en fuldt integreret del af Aarhus by i mere end én forstand.

Rød og blå

Efter valget til bestyrelsen hilste Dorte på formand Keld Albrechtsen. De to snakkede musik og om, at Dorte er en lidt atypisk profil i bestyrelsen.
Som hun sagde: ”Man kan godt være blå i hovedet, og rød i hjertet.”
Det grinede Keld Albrechtsen af.
”Jeg vil prøve at gøre en forskel,” forklarer hun.
”Jeg har fået flere opfordringer til at stille op til byråd og folketing, men vil ikke være levebrødspolitiker. Jeg har oplevet, at jeg har fået mere ud af at stå på sidelinjen og gå gennem pressen, for eksempel da jeg gik konkurs!

På barrikaderne

”Ifølge de daværende, groteske dagpengeregler kunne jeg ikke få dagpenge, selvom jeg havde betalt til min a-kasse i 20 år. Jeg havde skabt arbejdspladser og stod der uden sikkerhedsnet, da det gik galt.”
”Jeg var knust. Alenemor med to børn, gæld fra firmaet og ingen indtægt nogen steder fra. Jeg reagerer voldsomt på urimelighed og tager gerne en slåskamp på vegne af andre.
I dagpengesagen ville en ændring ikke komme mig til gode, men jeg var nødt til at slås for alle efter mig.
Jeg stillede op i TV-avisen og gik i rette med ministeren. To måneder senere kom der en ny dagpengereform, som gjorde op med den regel, jeg var blevet offer for, så ingen nu falder i samme fælde. Det er jeg virkelig glad og stolt over, for der er potentielt 60.000 virksomhedsejere, der dengang kunne risikere den samme skæbne.”

Visitationsregler

En anden politisk mærkesag, som er aktuel i Generationernes Hus, er visitationsreglerne.
”Min drøm for Brabrand Boligforening er flere huse som Generationernes Hus, hvor unge og gamle har glæde af hinandens selskab – præcis som vi har det hos os.
Vi mangler dog den ressourcestærke beboergruppe i alderen 60-75. Dem, der har energi og lyst til at deltage aktivt i livet i huset, men de har længe ikke kunnet få en bolig hos os. Jeg ville ønske, at man tilføjede ’ensomhed’ som et visitationsparameter.
Et hus som vores er NETOP guld værd i kampen mod ensomhed, som i øvrigt er en af vor tids største udfordringer”.
Dorte afslutter: ”Jeg glæder mig til at være en del af foreningsbestyrelsen og vil gøre, hvad jeg kan for at leve op til det, jeg blev valgt på, og kæmpe for de mærkesager, der ligger mit hjerte nært.”