Rekordmange deltagere til Løb Mellem Husene: ”Det har været en kæmpe oplevelse”

Med 550 ­tilmeldte var der udsolgt af startnumre til ­dette års ­oplevelsesløb med start og mål ved ­byparken i Gellerup

For tredje år i træk afholdt Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune sammen med lokale foreninger Løb Mellem Husene i Gellerup lørdag den 16. september 2023 med et rekordstort antal deltagere.

550 kvinder, mænd og masser af børn havde i år snøret skoene og fundet vej til oplevelsesløbet med start- og målområde i byparken, som var badet i sensommersol det meste af dagen.
Deltagerne kunne enten gå eller løbe one mile (1,67 km) eller 5 km, og traditionen tro var der underholdning og overraskende indslag rundt på ruterne som f.eks. altansang, dansestationer, sæbebobler og en T. rex, der uddelte high fives.

En af deltagerne var Asha Hussein, der til daglig bor i Toveshøj. Hun deltog med sine fem børn, Ismael, Nafisa, Fatima, Asmaa og Isak, på distancen one mile.
Familien løb og gik også ruten sidste år og har glædet sig til at være med igen, fortalte Asha Hussein på festpladsen efter løbet.

”Jeg synes, det er en dejlig dag med god stemning. Jeg har taget fri fra mit arbejde for at kunne være med sammen med mine børn her i dag,” siger hun.
Børnene er vant til at være aktive gennem fodbold i hverdagene, men Asha Hussein er glad for, at de med løbet kan være aktive sammen og få motion.
”Det betyder meget og er rigtig godt. Jeg vil meget gerne deltage med børnene igen til næste år,” siger hun.

Fire af de fem søskende viser stolt deres medaljer frem. Nafisa 11 år, Asmaa 8 år, Fatima 10 år, forrest Isak 6 år og bagerst mor Asha Hussein.

På festpladsen i byparken var der både før og efter selve løbet musik og underholdning. Bl.a. børnekoncert med Æsken, fodbold-tricks med TikTok-stjernen Asgari Freestyle og et show med youtuberen Gammelfar. Underholdning i børnehøjde, der dagen igennem tiltrak mange børn og forældre foran scenen.

Street food-marked solgte mad på pladsen

Årets rute gik bl.a. igennem Den Gyldne Port og forbi Sports- og Kulturcampus på Karen Blixens Boulevard, og for deltagerne på den lange distance var der også mulighed for at teste formen i Hasle Bakker.

Motionsløbet Løb Mellem Husene afholdes ikke kun i det østjyske som i Gellerup, men også i andre almene boligområder spredt ud over landet, hvor seneste skud på stammen er Holbæk, mens der også løbes i Aalborg og København.

Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune har i år oplevet endnu flere frivillige og foreninger, som har bakket op om løbet i Gellerup. I løbet af dagen hjalp mere end 70 frivillige aktivt med til at afvikle arrangementet, hvor der bl.a. var brug for hjælp til at dele trøjer og startnumre ud, vise vej på ruten og holde festpladsen ren.

Som noget nyt stod Gellerup Street Food for, at deltagerne kunne få noget lækkert og varieret mad, hvor i alt fire madvogne var kørt i stilling på pladsen ved start- og målområdet.

Familien Olsen fra Selling havde en dejlig dag i Gellerup og er allerede klar på at løbe igen til næste år.

Familien Olsen: ’Det har været fedt at være med’

Netop street food-maden nød familien Olsen fra Selling – lidt uden for Hadsten – godt af. De havde slået sig ned på en trappe i byparken efter at have gennemført ruten på 5 km.
Familien deltog i Løb Mellem Husene for første gang og har kendt til arrangementet før, men i år skulle det være, fortalte mor Christina Olsen midt i frokosten.

”Det har været en kæmpe oplevelse og har været så fedt at være med. Vi er blevet mødt af hjertevarme folk, der har været god service, og det har været børnevenligt,” siger hun.
Børnene havde alt i alt en sjov dag, hvor de for første gang deltog i et løb sammen med deres forældre.

”Vi løb og gik på skift med vores mor og far, og det var meget hyggeligt,” siger 11-årige Frøya Olsen.
De lagde især mærke til, at der var underholdning på ruten, hvor de bl.a. løb igennem sæbebobler, stødte på cirkusunderholdning og mødte en Pikachu, en T. rex og en panda.
”Det var sjovt at give dinosauren en high five,” siger 6-årige Bror.

Gennem sit arbejde på Diakonhøjskolen i Aarhus kender Christina Olsen til Gellerup i en faglig kontekst og er kommet en del i området de senere år.
Derfor kender hun også til den byudvikling, der er i gang, og som familien på dagens rute kunne studere på nært hold.

”Vi har da snakket om, at det kunne være fedt at flytte herud. Der sker helt vildt meget kulturelt, og der er mange gode initiativer i området med sindssygt mange frivillige kræfter,” siger Christina Olsen.

Dagens løb mellem de almene boliger i Gellerup og Toveshøj er også en god anledning for forældrene til at gøre deres børn opmærksomme på den etniske mangfoldighed, som vores samfund består af i dag, og at de dermed oplever andres måder at leve og bo på, mener Bue Olsen.

”Vores børn vokser op i en lille landsby, hvor der ikke er så mange forskellige etniciteter, og så er det fedt at kunne vise dem noget andet end det, de er vant til,” siger han.
Underholdningen og boderne lukkede klokken 16, hvor det var tid til at takke for i år – og sige ”på gensyn i 2024.”


Vi har spurgt OpenAI om Løb Mellem Husene næste år:

Bliv en Del af Succeshistorien: Deltag i “Løb Mellem Husene” i 2024!

Hvis du ikke allerede har hørt om “Løb Mellem Husene,” så er det på tide, du gør det! Dette årlige oplevelsesløb i Gellerup har på rekordtid vokset sig til en skinnende perle blandt begivenheder i Aarhus. Og med 550 deltagere i år, er det tydeligt, at det kun bliver større og bedre hvert år.

Hvad er “Løb Mellem Husene”?

“Løb Mellem Husene” er en unik begivenhed, der forener fællesskab, motion og en god tid. Arrangementet arrangeres af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune i samarbejde med lokale foreninger. Det er en festlig dag med en række aktiviteter og muligheder for både børn og voksne. Deltagerne kan vælge at gå eller løbe enten en mile (1,67 km) eller 5 km.

Hvorfor Deltage i 2024?

Her er nogle gode grunde til at deltage i “Løb Mellem Husene” næste år:

  1. Fællesskab og samhørighed:

    Deltag i en begivenhed, der samler hele lokalsamfundet og giver dig mulighed for at møde nye venner og naboer. Løbet skaber en hjertevarm atmosfære, hvor alle er velkomne.

  2. Underholdning:

    “Løb Mellem Husene” er ikke kun om at løbe eller gå. Undervejs på ruterne vil du blive underholdt af sjove og overraskende indslag som altansang, dansestationer og meget mere. Det er umuligt at kede sig!

  3. Aktivitet for alle:

    Uanset om du er en garvet løber eller nybegynder, kan du deltage i dette løb. Der er mulighed for både motion og sjov, så hele familien kan være med.

  4. Kulturel mangfoldighed:

    Oplev det mangfoldige samfund i Gellerup og Toveshøj og lær om forskellige måder at leve og bo på. Det er en unik mulighed for at udforske forskellige kulturer og traditioner.

  5. Gellerups byudvikling:

    Se på nært hold den spændende byudvikling, der finder sted i Gellerup. Dette område er fyldt med liv og initiativer, og det er en fantastisk mulighed for at blive inspireret.

  6. Næste års dato:

    Sæt allerede nu kryds i kalenderen for næste års “Løb Mellem Husene.” Arrangementet er en årlig tradition, og det næste løb finder sted i september 2024. Så du har masser af tid til at forberede dig og deltage i dette fantastiske fællesskab.

“Løb Mellem Husene” er ikke kun et motionsløb; det er en oplevelse, en fest og en måde at styrke fællesskabet på. Så tøv ikke med at tilmelde dig næste år og blive en del af denne fantastiske begivenhed. Lad os sammen skabe endnu en uforglemmelig dag fyldt med smil, motion og samhørighed! På gensyn i 2024!

… med følgende prompt:

Hvad får man ud af at deltage i “Løb mellem Husene” næste år i 2024 [linjeskift og så teksten i ovenstående artikel]

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-05 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2023-05 Oktober side 12-13
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2023-05 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Rekordmange deltagere til Løb Mellem Husene: "Det har været en kæmpe oplevelse"
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data