Pynt i opgangen spreder liv

Dørmåtter og planter er godt for fælleskabet

Mette My Madsen og leder af huset Kristian Dall.

Visionen om at skabe stærke sociale fællesskaber er en hjørnesten i den danske almene boligsektor. Almene boliger udgør en ramme om bolignære fællesskaber for ca. 990.000 danskere – en sjettedel af befolkningen.

Mange beboere oplever imidlertid, at de lokale fællesskaber i stigende grad er under pres. Beboerdemokratiet er under hastig forandring, og færre deltager i organiserede fællesaktiviteter, foreninger og begivenheder.

Med et øget fokus på at skabe stærke fællesskaber har forskere og arkitekter dykket ned i, hvordan design og arkitektur kan fremme sociale interaktioner og engagement blandt beboerne.

Et projekt, der har kastet lys over dette, er ”Fleksible Fællesskaber”, som er et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus og Nationalmuseet.

Forskere har besøgt fem boligområder i Danmark. En af boligafdelingerne er Generationernes Hus. Projektet blev til i en tid, hvor den tidligere regering ønskede, at de almene boligområder selv skulle tage en større del af det sociale samfundsansvar.

Mette My Madsen, forsker på Nationalmuseet og kurator på udstillingen ”Tingenes Fællesskaber”, var i april i Generationernes Hus for at snakke om udstillingen, som er en minipræsentation af forskningsprojektet.

Skræppebladet fik et dybere indblik i forskernes konklusioner. Måske over­raskende var det de simple ting, der hjælper til øget livskvalitet og sammenhold for beboerne.

Hygge foran døren.

Små ting har stor betydning

Generationernes Hus er et nyt og imponerende byggeri, men det er ikke kun de store arkitektoniske detaljer, der fanger opmærksomheden. Det er de små ting: dørmåtterne og planterne, der spreder liv i opgangene.

”Det er disse små ting, som folk gør, der virkelig bidrager til fællesskabet,” forklarer hun. ”Udgangspunktet er et fællesskab, og det er netop det, der er så særligt ved almene boliger. Mange vælger at bo her netop på grund af det fællesskab, der findes.”

Projektet ”Fleksible Fællesskaber” viser, at ting spiller en vigtig rolle i de uformelle fællesskaber mellem beboerne. Fra pynteting til vinduer i gangen.

”Disse små handlinger er mere end bare dekorationer, de er udtryk for omsorg og opbakning til hinanden,” tilføjer Mette My Madsen

Design kan styrke fællesskabet

”Vores forskning peger på, at det er vigtigt for fællesskabet og følelsen af samhørighed i områderne. Derfor kan muligheden for at kunne pynte i gang og opgangsområder, bestemt være værd at tænke ind i renoveringer og nye byggerier.”

Forskningsprojektet peger også på, at beboere i danske almene boligområder danner fællesskaber på mange forskellige måder. Et af projektets hovedpointer er, at ting spiller en vigtig rolle i de uformelle fællesskaber, der foregår mellem beboerne, og arkitekturen spiller en central rolle i at skabe fællesskaber gennem ting. Mange beboere peger på, at der ”sker mindre,” end der gjorde engang. Dette betyder dog ikke, at der ikke findes stærkt lokalt engagement og robuste fællesskaber i de almene boligområder, siger Mette My Madsen.

Skabelse af en stærk følelse af fællesskab og omsorg for hinanden uden behov for dedikeret tid, såsom fælles måltider eller møder, kan opnås med minimal indsats. Selvom det tilsyneladende er banalt, har det betydelig betydning. At iagttage sådanne handlinger kan vække en følelse af hygge, der indikerer den omtanke, naboerne har for hinanden. Denne empati er afgørende og fungerer som en samlende kraft inden for et fællesskab. Det er mere tilgængeligt for folk end at deltage i arrangementer eller møder, hvor socialisering er obligatorisk. Denne indirekte tilgang passer godt til mange individer. Arkitektonisk design kan bruges til at facilitere beboernes evne til at udtrykke empati uden at gå på kompromis med sikkerheden, som der hvor brandreglerne forbyder genstande i trapperummet ud over en dørmåtte.

Det kræver en gentænkning af trapperummets design, måske ved at tilføje vinduer eller forstørre gangene. Derfor kan renoveringer medføre en bedre intern funktionalitet såsom vinduer i fællesområder eller nicheplads til personlige genstande.

”Disse indsigter udløser en erkendelse af betydningen af tilsyneladende trivielle detaljer og kræver seriøs overvejelse,” fastslår Mette My Madsen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-02 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-02 Maj side 9
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2024-02 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data