Skolelukning giver privatskole i Brabrand

Hvis Nordgårdskolen lukkes, som de fleste byrådspolitikere mener, vil det utvilvsomt betyde, at der straks oprettes en privatskole i området. Det er ikke forældrekomitéen på Nordgårdskolen men derimod på naboskolen, Engdalskolen, der står bag udmeldingen i sit høringssvar. Skolen vil blive voldsomt berørt, hvis Nordgårdskolen i Gellerup lukker.
Jyllandsposten skriver i dag at “idéen om at danne et alternativt skoletilbud i Brabrand opstod i 2006 som en protest mod Århus Kommunes daværende planer om at sammenlægge Sødalskolen og Engdalskolen. […] Nu bliver planen igen taget op af skuffen, men ifølge Lotte Pape (fra forældrekomitéen) vil det ikke være forældrekomitéens medlemmer, der vil gå forrest, når privatskole-idéen skal føres ud i livet.”
Engdalskolen Skolen vil maksimalt komme til at modtage omkring 200 af Nordgårdskolens elever, men da 20 pct. af de nuværende elever har en anden etnisk baggrund end dansk, balancerer Engdalskolen allerede nu på den tosprogede smertegrænse, advarer forældrekomitéen.
I høringssvaret er der bl.a. følgende fremskrivninger:
- Engdalskolen vil få et skoledistrikt, der vil gå fra de nuværende 5% andel til en andel på 27% fra 3. lande (2006 tal)
- Engdalskolen vil blive en skole med godt 30% børn fra 3. lande (fra 19,1 til 30%)
I høringssvarets konklusion fremgår det at skolekomitéen
“endnu engang må understrege, at den finder den foreslåede mulighed for løbende administrative ad-hoc ændringer af skoledistriktsgrænserne fuldstændig uacceptabel. De seneste 1½ års uro omkring skolerne i Vestbyen har trukket så store veksler på alle skolernes interessenter, at der må sikres arbejdsro i en lang periode fremover, for at genskabe tilliden til folkeskolen, som det naturlige skolevalg i Vestbyen, for både elever, forældre og ansatte.”
Læs høringssvaret fra Engdalskolen.
Hjemmeside for Engdalskolen: http://www.engdalskolen.skoleintra.dk
Læs “Meget mere end en prøveballon” i Jyllandsposten: http://jp.dk/arkiv/?id=1130649
og “Forældre truer med at oprette privatskole”: http://jp.dk/arkiv/?id=1130794
Hjemmeside for Jyllandsposten: http://jp.dk
Også omtalt hos TV2 Østjylland: http://tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=16343
Hjemmeside for TV2 Østjylland: http://tv2oj.dk
Læs en privat blog om emnet: http://universalgeni.wordpress.com/2007/10/16/forældre-truer-med-at-oprette-privatskole/
Hjemmeside for Veritas Universalis’ blog: http://universalgeni.wordpress.com/
Læs Skræppebladets blog om Nordgårdskolen.
Læs også
▮ Skræppebladets blog,
I kategorierne:
