Nu får du varmepenge-check

Efter halvandet års tovtrækkeri om udbetaling af de 575 millioner kroner, som århusianske varmeforbrugere har betalt for meget, har byrådet endelig besluttet sig. Alle forbrugere får tilsendt en check, som ifølge Jyllands-Posten er på 3.000 kroner pr. husstand i gennemsnit. Pengene udsendes om et halvt års tid.
Men det er ikke uden omkostninger.

2007: Udregningspris 200 mio
Først forlød det fra kommunens embedsmænd, at det ville koste over halvdelen af pengene at finde ud af hvor meget den enkelte husstand skulle have tilbage. Byrådet foreslog derfor i stedet at bruge pengene til prisnedsættelser, som delvist er sat i gang.

2009: Udregningspris 37 mio
Seneste melding er, at det koster 32 millioner at regne beløbene ud, der skal skrives på de mange checks, så Socialdemokraterne og Venstre har nu besluttet at udbetale pengene. Beløbet er dog svundet kraftigt ind og det ser ud til, at der kun udbetales omkring 300 millioner eller cirka halvdelen af det oprindelige beløb.

Udlejere skal også til at regne
Det forventes at tage omkring et halvt år at finde beløbene for kommunens embedsmænd. Til lejerne bliver der ikke direkte sendt en check, fordi det er ejeren, der har aftalen med forsyningsselskabet. Udlejeren, f.eks. Brabrand Boligforening, skal så selv i gang med at regne ud hvor meget den enkelte skal have. Beløbet afhænger af den enkeltes forbrug i perioden og hvor lang tid vedkommende har boet i lejemålet. Det mest besværlige i udregningen er at finde beløbet for dem, der har skiftet bolig i perioden 2002-2006.
Boligforeningens direktør Torben Overgaard har tidligere udtalt, at det ikke vil være noget større problem at regne beløbene ud og finde fraflyttede lejere.

Kommunen har sat som betingelse, at udlejeren ikke må bruge mere end 157 kr. pr. husstand for at regne beløbet ud, hvilket er nærmest en tiende del af det, kommunen betaler sig selv for samme type udregning. Det er der dog ind til videre ikke så mange der sætter spørgsmålstegn ved.
Hvis udlejeren ikke kan regne beløbene ud for under 157 kr. vil der i stedet blive tale om ren takstnedsættelse, som kun kommer til at påvirke fremtidig varmeforbrug.

LÆS MERE:

Hjemmeside for Jyllandsposten: http://jp.dk
Kontante varmepenge til Århus-forbrugere

Blogartiklen er oprettet: 24. mar 2009


Del eller print denne side:  

Tilbagevisende links


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt