Afd. 3: Afdelings­møde Skovgårds­parken

Afdeling 3: Skovgårdsparken

Renoveringssagen et trin fremad

Omkring 90 beboere var mødt op til afdelings årlige afdelingsmøde, hvor renoveringsplanen til 210 millioner kroner skulle forelægges. Som så ofte før blev Edvin Juel fra Holmstrup valgt til dirigent.

Finansieringen af renoveringsplanen

Der var ikke fremsendt materiale om renoveringen, så på baggrund af nogle overheads gennemgik Torben Overgaard de økonomiske konsekvenser af den foreslåede plan, som i hovedtræk er følgende:
Projektet omfatter 21.000 kvm ud af bebyggelsens 28.000 kvm. Med baggrund i skema B, der er et relativt detailleret budget, er den samlede omkostning ved renovering til en lav energiklasse omkring 210 milioner kroner.

I en enkelt blok vil der i blive udført en jordvarmeveksler, der gennem en 250m dyb boring trækker de 117 MWh op, som bygningen har behov for. Varmeveksleren vil blive drevet af solceller. Dermed vil bygningen blive fri for at bruge fjernvarme. Hvis varmepumpesystemet virker efter hensigten, vil metoden blive brugt i de øvrige blokke.

Århus kommune har godkendt skema B og landsbyggefonden har givet tilsagn om støttede lån på 137 millioner kroner. De manglende 72 millioner skal finansieres ved optagelse af ustøttede lån.
Den samlede ydelse vil med et 4% lån på den ustøttede del blive 452 kr. pr kvm. Heraf vil landsbyggefonden i starten give en ydelsesstøtte på 120 kr. pr kvm. Hertil foreslår Brabrand Boligforening, at der de første 5 år gives en støtte, der nedtrappes. Første år er støtten fra foreningen 155 kr.pr kvm. Hvis dette scenarium følges, vil huslejen der nu er 673 kr. pr kvm, stige med 142 kr. pr kvm det første år, herfra kan trækkes besparelsen på varmeregningen (der ifølge forfatterens beregning er omkring 100 kr. pr kvm i dag).

Hvis afdelingen i samarbejde med foreningen besluttede at finansiere de ustøttede lån med 1-årige rentetilpasningslån ville ydelsen falde så meget, at huslejen praktisk talt ikke ville stige. Til gengæld fik afdelingen en vis risiko, hvis renten steg.

Torben Overgaard foreslog, at man ikke traf endelig beslutning før senere, fordi der kunne ske meget på markedet, før man var klar til finansieringen.

Tilsagn blev ikke givet – men der kan arbejdes videre

Dirigenten fastslog, at materialet, der beskrev finansieringskonsekvenserne, ikke var fremsendt de krævede 8 dage før mødet. Derfor kunne afdelingsmødet ikke træffe beslutning om at tiltræde de økonomiske konsekvenser af igangsættelse af renoveringen.

I den efterfølgende debat var der kun få beboere, der gav udtryk for, at den givne beskrivelse var mangelfuld. Afdelingsbestyrelsen blev derfor bemyndiget til at arbejde videre med sagen, således at man på et senere ekstraordinært afdelingsmøde kan tage stilling til den endelige plan.

Else, Kirsten og Henning ønskes tillykke med 50-årsjubilæum

Else, Kirsten og Henning ønskes tillykke med 50-årsjubilæum

Bestyrelsens beretning

Jesper Fræer kom med bestyrelsens beretning, som blandt andet indeholdt et spændende indblik i afdelingens digitaliserings og certificeringsprojekt. I et af de kommende numre af Skræppebladet vil dette projekt blive gennemgået.

Afdelingen har 50-årsfødselsdag. Der er 4 beboere der har boet i afdelingen i alle 50 år Else Nielsen, Keld Andersen, Kirsten Larsen og Henning Laursen. Tre af dem var tilstede på mødet, og de blev behørigt fejret.

Valg – kampvalg til Skræppebladet

4 af afdelingsbestyrelsen medlemmer var på valg, men der blev kun mindre rokeringer da valget var overstået.
Da der skulle vælges medlem af Skræppebladets redaktion, skete der noget nyt. Der har i mange år ikke været en repræsentant fra Skovgårdsparken. Nu meldte 3 personer sig til at påtage sig opgaver. Derfor blev der kampvalg, så det blev aftalt, hvem der repræsenterede afdelingen. Alle kræfter, også frivillige, vil være velkommen i redaktionens arbejde, derfor kan Skræppeblades læsere i fremtiden vente at høre mere nyt fra afdelingen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-08 Oktober side 20
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2010-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data