Helhedsplan for Gellerup bygger på ulovligheder

urh-arkiv-torben-overgaard
Den aftale som Århus Kommune og Brabrand Boligforening har indgået om kvarterløft for Gellerupparken og Toveshøj kan slet ikke lade sig gøre uden, folketinget laver nye love. Økonomien er baseret på, at boligforeningen kan bruge de penge, som indkasseres ved salg af grunde. Men det er ulovligt. Pengene skal derimod sendes direkte til Landsbyggefonden. Også planen om at sælge en boligblok som ejerlejligheder med tilhørende ejerforening er ulovlig. Som loven er i dag, skal en ejerforening dække samtlige 23 blokke – og:

“Det er demokratisk set umuligt,” siger direktør for Brabrand Boligforening Torben Overgaard, der ser det som “en bombe under helhedsplanen”, hvis der ikke bliver lavet lovændringer.

“Planen falder, hvis ikke vi får ændret spillereglerne. Hvis ikke vi får pengene, er forudsætningerne væsentligt bristede.Vi vil ikke være med til at sende en regning ud til borgerne i den størrelsesorden,” siger han ifølge JP Århus.

Gert Bjerregaard ser dog ikke tingene helt så firkantet:
“Så bastant vil jeg ikke sige det. Uanset hvad, har vi en aftale, og så må vi i fællesskab tilvejebringe pengene. Men det er klart at med nærmeste kontakt til ministeren, vil jeg prøve at skabe en forståelse for, at vi kan få skruet noget sammen, som giver mulighed for, at vi økonomisk kan gennemføre planen,”  siger han ifølge avisen.

Illustration: Torben Overgaard (Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen)

Læs mere:

Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Boligdirektør: Bombe under Gellerup-plan

Blogartiklen er oprettet: 25. jun 2009


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | dec | 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt