Gratis uddannelse i journalistik i Århus Vest

Borgerportalen Århus Vest starter i efteråret et nyt journalistisk kursus, hvor ganske almindelige borgere kan lære journalistik og på rekordtid blive så velbevandrede i faget at de f.eks. kan skrive, fotografere og webredigere til borgerportalen Århus Vest.
Skræppebladet har indledt et samarbejde med borgerportalen, der bl.a. betyder at alle beboere i Brabrand Boligforening kan gøre brug af tilbudet via Skræppebladet.  Borgerportalen tilbyder et intensivt forløb over tre-fire måneder med en ugentlig mødedag, et par lørdags-workshops + hjemmearbejde.

Arkivfoto

Arkivfoto

Kurset starter i september og slutter før jul. Senest 30. august skal du indsende en ansøgning til borgerportalens projektleder Birger Agergaard, men du kan også via Skræppebladet søge om at få en plads på holdet. Du skal være medlem af redaktionen eller være frivillig på Skræppebladet for at nyde godt af samarbejdsaftalen.

Du kan naturligvis som privatperson med bopæl i postnummer 8220 eller 8210 søge optagelse på holdet uanset, om du kender Skræppebladet og borgerportalen i forvejen.

Samarbejdet mellem Brabrand Boligforenings forenings- og beboerblad Skræppebladet og borgerportalen aarhusvest.dk er især blevet konkretiseret på Skræppebladets seminar kort før sommerferien. Samarbejdet indebærer bl.a.  at Skræppebladet vil trykke udvalgte artikler fra borgerportalen, ikke mindst fra det nye projekt, der involverer skoleklasser.

Læs mere:
Hjemmeside for borgerportalen Århus Vest: http://aarhusvest.dk
Bliv borgerjournalist i Århus Vest
Kontakt til projektleder Birger Agergaard: birger@bydele.dk.

Hjemmeside for Det Boligsociale Fællessekretariat: http://bydele.dk

Skræppebladet: Skræppebladet og bydelsportaler indleder samarbejde

Blogartiklen er oprettet: 30. jul 2009. Opdateret 13. aug 2009 kl. 01:46


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt