Sol og sommerferie i Gellerup

Døren til skolen er låst, skolebusserne holder stille og skoletasken samler støv i hjørnet. Men der er masser af oplevelser for børn i alle aldre i Gellerup, hvor de lokale institutioner står bag en lang række af tilbud om spændende aktiviteter fra morgen til aften helt frem til den 11. august, hvor der holdes en stor grillfest.

Der er masser af fysiske aktiviteter f.eks. basket, rulleskøjter, cykling, svømning og dans, men der er også plads til f.eks. at fremstille smykker eller bygge Lego-robotter.

forside-sol-og-sommer-gellerupAlle i hele kommunen kan deltage og de fleste aktiviteter er ganske gratis. I morgen er der f.eks. Legedag på den nye legeplads i Gellerupparken – arrangementet henvender sig til børn i alderen seks til 100 år.

“Igen i år kan du her i Gellerup få en fantastisk sommerferie, du kommer ikke til at kede dig!
Alle tilbud er samlet i dette katalog. Kig det igennem og tilmeld dig de aktiviteter, der kan gøre din sommerferie til den absolut bedste tid på året.  Sol & Sommer er for alle aldersgrupper, så tag dine venner og familie med,” lokker arrangørerne i kataloget over de mange tilbud.

Sommerferieaktiviteterne afholdes under overskriften “Sol & Sommer i Gellerup 2009”, og arrangørerne  er:
Klubberne i Gellerup, Gellerup Bibliotek, Legepladsen Gellerup, Mellemfolkeligt Samvirke, Globus1, DGI, Sporttrack, Århus Klatreklub, Somali Community, 2009 GAM3, Rapskolen, Gellerupbadet, ACFC, Beboerhuset Yggdrasil.

Læs mere:
Hjemmeside for Århus Kommune
Sommerferieaktiviteter 2009 for århusianske børn i skolernes sommerferie
Kataloget Sol og Sommer i Gellerup (pdf-dokument)
Katalog for hele Århus Kommune (pdf-dokument)

Blogartiklen er oprettet: 06. jul 2009. Opdateret 14. jul 2009 kl. 06:47


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt