Justitsminister til Gellerup på torsdag
Justitsminister Brian Mikkelsen besøger Gellerup på torsdag den 5. marts, hvor også borgmester Nicolai Wammen er med på en tur gennem bydelen inden, der holdes møde i Brabrand Boligforenings administrationsbygning, Tougsgården på Gudrunsvej 10 A. Her vil bl.a. direktør for Brabrand Boligforening Torben Overgaard byde velkommen ligesom boligforeningens formand Jesper Pedersen og formanden for Sammenslutningen af Boligforeninger i Århus-området, John Jensen, vil være til stede.
Oprindelig var planen at Brian Mikkelsen sammen med politidirektør Jørgen Illum og socialrådmand Gert Bjerregaard ville diskutere kriminalitet og -forebyggelse blandt unge i det vestlige Århus. Men efter ministeren har annonceret, at han vil foreslå en lovændring, der skal gøre det lovligt at videoovervåge f.eks. parkeringspladser, stier og veje i boligforeninger, skal der også kigges nærmere på hushjørner, bygningsfremspring og andre steder, hvor det kunne være en ide at montere kameraer.
Foto:
Mødet om videoovervågning starter kl. 14.00 ved Kontaktstedet, Gudrunsvej 78, st., hvorefter ministeren, borgmesteren og de øvrige mødedeltagere går til fods mod Brabrand Boligforenings lokaler, Gudrunsvej 10A. Ved mødet deltager også byrådsmedlem Marc Perera Christensen. Pressen er velkommen til at gå med på turen. Brian Mikkelsen. Pressefoto af Klaus Holsting
Læs mere:
Hjemmeside for Århus Stiftstidende: http://stiften.dk
Brian på besøg i Gellerup
Hjemmeside for Brabrand Boligforening: http://www.bbbo.dk
Justitsminister besøger Gellerup
Læs også
▮ Skræppebladets blog,