Boligforening må alligevel ikke smide familie ud

En familie i Gellerup har i dag fået landsrettens ord for, at de ikke kan smides ud af Brabrand Boligforening på grund af deres 14-årige søn, der blev sat i forbindelse med ildspåsættelse.
Vestre Landsret har omstødt boligrettens dom, der ellers gav boligforeningen ret til at sætte hele familien på gaden.

Den 14-årige søn blev aldrig dømt, da han var under den kriminelle lavalder. Ifølge politirapporten havde han tilstået, men trak tilståelsen tilbage, da han skulle vidne mod en anden i samme sag.

Afventende formand
Ifølge flere medier kender boligforeningen endnu ikke landsrettens begrundelser for at omstøde boligrettens afgørelse. Derfor tør formanden Jesper Pedersen ikke udtale sig om dagens dom i landsretten også vil gøre det sværere for boligforeningen at få medhold i flere andre lignende udsætningssager, som verserer for domstolene.
“Umiddelbart tror jeg det ikke. Der kan være specielle ting, der gør sig gældende i denne sag. Men vi kan først vurdere det, når vi har læst præmisserne,” siger Jesper Pedersen ifølge Ritzau.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Gellerupparken og Brabrand Boligforenings administrationsbygning

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Gellerupparken og Brabrand Boligforenings administrationsbygning

Er flyttet fra familien
Den 14-årige dreng havde oprindeligt tilstået ildspåsættelser, men har trukket tilståelsen tilbage. Han nu er en ung mand, har i øvrigt ikke boet hos familien siden og er i gang med en uddannelse til mekaniker på en teknisk skole et andet sted i Østjylland

“Ifølge hans fars vidneforklaring i landsretten har han ikke været i konflikt med politiet siden brandene, der blev påsat ved fritidshjemmet Mudderkliren, Fritidsklubben Falken og kælderen til Gudrunsvej 48-50. Beboerne i de to opgange måtte evakueres,” skriver Jyllands-Posten.

Glæde hos rådgiver
Familiens rådgiver Leif Randeris fra Indvandrerrådgivningen glæder sig over at landsretten har omstødt dommen fra boligretten.
“Det er rigtig dejligt, for efterhånden tror man ikke, at der nogen retssikkerhed for borgerne i Danmark. Troen på retssystemet er blevet en lille smule genoprettet i Indvandrerrådgivningen,” siger han ifølge DR P4 Østjylland.

Læs mere:
Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Dom: Gellerupfamilie kan ikke smides ud

Hjemmeside for Århus Stiftstidende: http://stiften.dk
Landsret støtter udsat Gellerup-familie

Hjemmeside for DR P4 Østjylland: http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus
Familie vandt over boligforening

Hjemmeside for Danske Kommuner: http://www.danskekommuner.dk
Må ikke sætte familie på gaden

Hjemmeside for TV2 Østjylland: http://www.tv2oj.dk
Familie kan ikke smides ud

Hjemmeside for TV2 Fyn: http://www.tv2fyn.dk
Landsret støtter udsat Gellerup-familie

Hjemmeside for TV2 Øst: http://www.tv2east.dk
Landsret støtter udsat Gellerup-familie

Skræppebladet: Så er det ud, hvis drengen har sat ild på boligforeningen (13. okt. 2009)

Blogartiklen er oprettet: 11. mar 2010. Opdateret 12. mar 2010 kl. 08:02


Del eller print denne side:  

Tilbagevisende links


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt