Forslag om klubkontingent i Gellerup: 100,- om året
Børn og unge-rådmand Jacob Bundsgaard Johansen vil gerne give børn og unge i udsatte boligområder bedre muligheder for at gå i ungdomsklub. Han foreslår at kontingentet nedsættes fra 632 om måneden til 200 kr. pr. år for 5. klasse – 13 år og til 100 kr. pr. år for 14 – 18 år i de særligt udsatte boligområder.
Ifølge kommunen og Det Boligsociale Fællessekretariat drejer det sig om i boligområderne Gellerup, Bispehaven, Rosenhøj og Herredsvang. Ordningen skal også gælde for de børn, der går i klubben på Charlottehøj, hvor 80 % af klubbens medlemmer kommer fra Gellerup.
Forslaget forventes at styrke integrationen og foreslås finansieret af opsparede uforbrugte midler på “reserven til implementering af Integrationspolitikken”, fremgår det af forslaget.
De borgerlige partier tager stærkt afstand fra forslaget og ser hellere, at tilskud gives efter indkomst i stedet for efter bopæl:
“Vi er bekymrede for at tage udgangspunkt i børnenes bopæl og give bestemte boligområder rabat. For er det bopælen eller forældrenes indkomst, vi gerne vil tage udgangspunkt i?” spurgte Bünyamin Simsek på onsdagens byrådsmøde ifølge Århus Stiftstidende.
Dansk Folkeparti var kategorisk modstander af forslaget:
“Det er en klar positiv særbehandling af folk med muslimsk baggrund. Det er heller ikke klogt, at vænne folk til, at de bare skal trække deres børn ud af fritidsklubben, så får de den gratis,” sagde Lars Skov.
Forslaget fik støtte fra Socialdemokratiet, SF og det Radikale Vesntre, hvor Rabih Azad-Ahmad, der selv bor i Gellerupparken udtalte:
“Det har ikke noget at gøre med at vænne folk til at noget er gratis. Det handler om, at mange børn ikke har et fritidsliv, fordi deres forældre ikke har råd.”
Debatten fortsætter i børn- og ungeudvalget.
Læs mere
Hjemmeside for Århus Stiftstidende: http://stiften.dk
Borgerligt angreb på nedsat kontingent
Hjemmeside for Århus Kommune: http://www.aarhuskommune.dk
Dagsorden for Århus Byråds møde onsdag den 14. april 2010 kl. 16:00
SAG 5. Fleksible og målrettede fritidstilbud for børn og unge i Århus Kommune
Skræppebladet:
Klubberne i Gellerup – Huset midt i Gellerupområdet
Få 1000,- pr. barn til fritidsinteresse
Et fritidspas fra kommunen betaler medlemskab af f.eks. sportsklub
Læserbrev: Mange mænd i Gellerup er ikke fædre
Det største problem i Gellerup er fædrenes manglende ansvar og omsorg for deres børn, og især deres drenge…
Læs også
▮ Skræppebladets blog,