Bilbrand lugter stadig i Holmstrup

Tre biler udbrændte i garagen så lejligheder ovenover i tre etager fik røg- og sodskader. 10 lejligheders pulterrum brændte delvis op eller blev skadet af branden.

Boligafdelingen Holmstrup under Brabrand Boligforening oplevede igen en bilbrand, hvor tre biler udbrændte til ukendelighed, og ildens hærgen fik tragiske følger for massevis af beboere på Jernaldervej i det vestlige Århus.

Foto af Ulrik Ricco Hansen 23. aug. 2011

Foto af Ulrik Ricco Hansen 23. aug. 2011

Næsten halvanden uge efter branden og brandvæsenets hurtige, effektive indsats er de udbrændte biler kørt væk, og de smeltede kloakrør erstattet af nye. Men bygningen er sodet i hele sin længde, loftet er hærget og beboere med pulterrum nær parkeringsområdet undrer sig over hvorfor der ikke sker mere.

”Kan vi ikke få en stor container og kaste det hele i?” Spørger nogle af beboerne. Andre er bekymrede for forsikringsspørgsmål. Og netop forsikringsselskaber er en del af forklaringen på, hvorfor der ikke sker så meget dag for dag.
Garageanlægget og det udvendige dækkes af Brabrand Boligforenings forsikring, men pulterrum og indholdet af pulterrum skal dækkes af den enkelte beboers indboforsikring.

”Der er vel seks-syv forsikringsselskaber, som skal besigtige skaden og blive enige om dækning,” forklarer Edvin Juhl fra Holmstrups afdelingsbestyrelse til Skræppebladet.

Pulterrum beklædt med asbest ødelagt af brand. Foto: Ulrik Ricco Hansen.

Pulterrum beklædt med asbest ødelagt af brand. Foto: Ulrik Ricco Hansen.

Robert Sørensen er inspektør for boligafdelingen, og det er ham der lige nu forsøger at koordinere forsikringsselskaberne.
”Der skal jo både være syn og godkendelse fra alle, før der kan gøres en samlet indsats med oprydning efter branden,” siger Edwin.

”Pulterrummene er beklædt med eternitplader – den gamle slags med asbest. Derfor skal der tages særlige forholdsregler med miljøgodkendte metoder for at fjerne pulterrummene,” forklarer Edwin, der sagtens kan forstå frustrationen hos beboerne i den sydlige del af bebyggelsen, som har et beboertal svarende til en hel landsby.

Beboerne må altså væbne sig med tålmodighed, for først når alle forsikringsfolkene har set, hvad de skulle se og sagt ”ok” går en samlet oprydnings- og nedbrydnings-aktion i gang.

Selv lagt væk fra brandstedet er der sodskader. Foto af Ulrik Ricco Hansen

Selv lagt væk fra brandstedet er der sodskader. Foto af Ulrik Ricco Hansen

Læs mere i Skræppebladet:

Tre biler udbrændt lige før sommerfest i Holmstrup
Arkiv:
Biler i omfattende brand i Holmstrup
Holmstrup-brand på TV2
Bilbrande i Holmstrup

Århus Brandvæsens døgnrapporter:

http://doegnrapport.aarhusbrandvaesen.dk/

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladets webnyheder

af Ulrik Dorph-Hansen

nyhedslogoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data