Stort pres på afdelingsbestyrelser inden repræsentant­skabsmødet

Repræsentantskabet for Brabrand Boligforening står over for en svær beslutning, hvilket deltagerne på foreningens informationsmøde for repræsentantskabet om aftalen mellem boligforeningen og Aarhus Kommune om renovering og udvikling af Gellerup og Toveshøj, også gav udtryk for

Tekst Irene Brandt, foto Elsebeth Frederiksen

Direktør Keld Laursen redegjorde for aftalens indhold.

”Jeg er ikke glad for aftalen, hvorfor skal Landsbyggefonden og samfundet betale for at skabe løsninger, som vi kan få ad anden vej?”

”Hvad er konsekvensen for jer i afdeling 4 og 5, hvis vi støtter jer og stemmer ’Nej’ til aftalen? Kender jeres beboere konsekvensen? Og hvad forventer I af os? Og hvad kommer det til at koste?”

”Er det rimeligt, at Afdeling 4 og 5 skal have renoveret deres boliger uden at de stiger i husleje? I de andre afdelinger er huslejen jo steget, når lejlighederne er blevet renoveret?”

Spørgsmålene fra repræsentantskabet var mange på informationsmødet om aftalen mellem boligforeningen og Aarhus Kommune om renovering og udvikling af Gellerup og Toveshøj. Men BL, Danmarks Almene Boliger, repræsenteret ved adm. dir. Bent Madsen samt Keld Albrechtsen og Keld Laursen – henholdsvis formand og adm. dir. i Brabrand Boligforening, BBBF – stod skulder ved skulder på infomødet: ”Stem ja, når I skal tage endelig stilling på repræsentantskabsmødet 27. maj. alle andre scenarier er værre,” lød budskabet til afdelingsbestyrelserne..

720 blev til 600
Keld Albrechtsen fortalte om forløbet frem til 6. maj, hvor byrådet i Århus vedtog at støtte aftalen:

”Kommunen ønskede at nedrive 600 boliger og sælge 120, hvilket svarer til ti blokke i Toveshøj og Gellerup. Vores forhandlingsudspil gik på 400 boliger fordelt på fem blokke. Aftalen endte på 600 boliger, der skal nedrives, fordi byrådsmedlemmerne fra De radikale, SF og Alternativet inden mødet 6. maj gjorde det klart, at de ville betragte det som forligsbrud, hvis man øgede antallet af boliger, der skal fjernes i forhold til den første aftale i byrådet fra sommeren 2018,” fortalte Keld Albrechtsen.

Han gav udtryk for, at han som formand for BBBO ikke er tilfreds med aftalen. Alligevel opfordrede han utvetydigt deltagerne på informationsmødet til at stemme for aftalen. Bent Madsen fra BL, støttede formandens anbefaling:

”Her må vi konstatere at uanset, hvor meget modstand, vi og I har lavet, så er der et bredt flertal i Folketinget bag Parallelsamfundspakken og lovgivningen bag pakken. Og vælger I at sætte det på spidsen, sætter I det på spidsen for jer selv, og så er det fra max 40 pct. almene boliger i de hårde ghettoer til max 25 pct., og vi mister endnu flere boliger. Skal vi så stoppe argumentationen mod loven? Nej, det skal vi ikke, men vi skal redde så mange hjem som muligt,” sagde Bent Madsen og fortsatte:

”I den helt konkrete situation, vi står i, er der vedtaget en lov i Folketinget, og den bestemmer, der skal afvikles ned til 25 pct. uanset, hvad BBBF og BL m.fl. måtte mene om dette. Vi er i BL om nogen kommet med indvendinger; men jeg vil gerne understrege, at med den mekanisme, der er vedtaget i loven, vil der blive lavet en afviklingsplan, hvis man ikke afleverer sin udviklingsplan senest 31. maj. Det betyder, at hvis I stemmer ’Nej’ til Udviklingsplanen, så koster det endnu flere boliger.”

Bent Madsen fra BL er ikke glad for ghettopakken, men var mødt op for at forklare, hvad den går ud på.

Genhusning ved nedrivning
Keld Laursen fra BBBO redegjorde for den del af aftalen, der beskriver, hvad der skal ske med de mange familier, der bliver gjort hjemløse i kølvandet på aftalen:

”Vi har ønsket, at alle, der ønsker det, skal kunne blive i afdelingen; men efter forligskredsens opfattelse skal dette kun gælde beboere, som er under uddannelse, i arbejde eller på folkepension.

Hensynet til den enkelt vejer dog juridisk tungere, end kravene i ghettoplanen, og derfor vil de, der ønsker det, ifølge jurister i borgmesterafdelingen, formentligt kunne blive boende. Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik & Miljø, har indbragt spørgsmålet for Boligministeriet, der ligger sagen pt.,” sagde Keld Laursen.

Kan man ikke blive i Gellerupparken eller Toveshøj, indebærer det nogle vilkår for, hvilke tilbud man så får. Ifølge Keld Laursen ønsker borgmester Jacob Bundsgaard, at de, der tvangsflyttes skal have mere end ét tilbud, samt et huslejeloft på 800 kr. pr. kvm.

”I aftalen indgår et ønske om, at der etableres et tilbud om frivillig flytning, hvor man giver flyttehjælp à la Skovgårdsparken til beboere, der frivilligt vælger at flytte fra Gellerupparken eller Toveshøj. Flyttetilbudet gives til alle beboere i begge afdelinger – også selvom man ikke bor i en nedrivningstruet blok. På denne måde kan vi forhåbentlig få tilvejebragt en situation, hvor flere beboere ikke udsættes for en tvangsflytning men for en frivillig flytning. Modellen vil i givet fald blive finansieret af Landsbyggefonden, som vil afsætte 10 mio. kr. til formålet,” sagde Keld Laursen.

Renovering fortsætter i Toveshøj
I følge aftalen skal nedrivningen starte i Gellerupparken i 2020, Keld Laursen forventer dog ikke, at nedrivningen vil begynde før tidligst i 2022. I Toveshøj skal nedrivningerne ifølge aftalen startet 2024; men heller ikke denne tidsramme er ifølge Keld Laursen realistisk. Han forventer i stedet, at nedrivningerne i Toveshøj tidligst vil starte i 2025. Derfor venter BBBO med at udpege, hvilke blokke, der skal rives ned til 2023. På grund af den lange tidshorisont vil den netop startede renovering af blokken i Toveshøj fortsætte efter planen.

”Vi kan håbe på, at der kommer voksne mennesker til i Folketinget og Aarhus Kommune inden 2023, så aftalen kan blive aflyst,” sagde Keld Laursen.

Finansiering ad flere kanaler
Af aftalen fremgår det, at landsbyggefonden har givet tilsagn i første omgang at betale 792 mio. kr. til Udviklingsplanen. I anden omgang tilfører Landsbyggefonden 286 mio. kr. Derudover bidrager BBBO med 289 mio. kr. Endelig anslås det i aftalen, at salg af jord vil indbring en nettoprovenu på 335 mio. kr. I alt vil der derfor være 1,702 mia. kr. til gennemførelse af Udviklingsplanen.

Driftsudgifterne i afdelingerne er ikke alle skalérbare. Den enkelte lejer har derfor udsigt til at skulle betale mere til fællesudgifter, når antallet af lejemål reduceres. Skal de nuværende driftsudgifter deles ud på 600 færre boliger, vil det i gennemsnit betyde 4.000 kr. ekstra i husleje for hvert lejemål om året.

”Landbyggefonden har givet tilsagn om at dække de udgifter BBBO vil få i forbindelse med tomgangshusleje og lignende. Ligesom Landsbyggefonden har lovet at dække det tab, BBBO lider, fordi visse udgifter ikke er skalérbare. Og aftalen vil blive konkretiseret på et senere tidspunkt,” sagde Keld Laursen. Han tilføjede:

”Det har været kardinalt for Aarhus Kommune, at planen er fuldt finansieret. Det er den nu; men vi kender jo ikke konjunkturerne.”

Favorabel renovering

Keld Albrechtsen gav udtryk for det rimelige i, at beboerne i Afdeling 4 og 5 får renoveret deres lejligheder, uden at dette medfører huslejestigninger:

”Der findes normalt ikke renoveringsplaner, hvor der ikke også indtræder en huslejekonsekvens.

Renoveringsdelen i udviklingsaftalen er meget favorabel for afdelingerne 4 og 5, men de skal også tåle, at deres boliger bliver nedrevet. Og derfor bliver de behandlet lidt bedre end i de andre afdelinger. Huslejen vil derfor i afdelingerne 4 og 5 udvikle sig langsommere end i resten af Århus; men samtidig vil der så stadigt være billige boliger i byen,” sagde Keld Albrechtsen.

40 procent eller 25 procent
Hvis en kommune eller en boligorganisation ikke vedtager udviklingsplanen, er der en teoretisk mulighed for, at kommunen selv sender udviklingsplanen til Boligministeriet inden deadline 31. maj.

”Det vil vi ikke opleve nogen steder, for gør de det, kommer det til at koste dem relativt mange penge,” forudså Bent Madsen fra BL.

Konkret vil der så ske det i praksis, at kommunen meddeler ministeriet, at man ikke kunne blive enige om en udviklingsplan. Ministeriet beder ikke om at se det forhandlingsoplæg, boligforeningen og kommunen ikke kunne blive enige om. I stedet melder ministeriet tilbage, at der nu ikke skal afvikles ned til 40 pct. almene boliger inden 2030 men til 25 pct.

”Det har stået i lovgivningen fra starten. Og er ment som en stor tilskyndelse til at blive enige. I stedet for en udviklingsplan skal man så lave en afviklingsplan ned til 25 pct.. Man skal levere, og gør man ikke det, kan ministeriet i sidste ende overtage boligområdet. Jeg tror ikke, der er nogen boligforeninger, der synes, dette er en god løsning – men kommuner og ministeriet synes det heller ikke,” sagde Bent Madsen.

Abdinasir Jama, der er formand i Afdeling 4, ønskede at få svar på, hvem der får opgaven med at reducere til 25 pct. almene boliger inden 2030, og om der kunne føres retssag for at undgå nedrivningen.

”Regeringen vil med al sandsynlighed bede kommunen om at lave en reduktion til 25 pct. – og der vil være udsigt til, at der enten kun kommer en meget lille, eller slet ingen erstatning for de nedrevne boliger,” svarede Bent Madsen.

Han forklarede, at BL har undersøgt, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har mulighed for at føre en sag mod nedrivninger med den begrundelse, at nedrivningen af boligerne i de hårde ghettoer blandt andet tager udgangspunkt i den etniske sammensætning af beboerne i områderne.

”Selvom det umiddelbart lyder som en krænkelse af menneskerettighederne, er lovgivningen formuleret på en måde, der betyder, at Menneskerettighedsdomstolen vurderer, at det ikke giver mening at føre en retssag,” sagde Bent Madsen.

 

Før mødet var der en lille demonstration af beboere i de berørte afdelinger og Almen Modstand.

Huslejestigning for boliger
Helle Hansen, der er bestyrelsesmedlem i Afdeling 4 gav udtryk for den utilfredshed med Udviklingsplanen, som har ført til, at afdelingens beboermøde har besluttet at afvise enhver nedrivning af nogen bygninger i området.

”25 eller 40 procent er lige dårligt. Så jeg siger ’Nej’. Jeg tror ikke, ministeren har fantasi til at forestille sig, det bliver et ’Nej’. Så hvad sker der, hvis det alligevel bliver et ’Nej’? Jeg vil gerne se, hvordan resten af samfundet vil reagere på det,” sagde Helle Hansen.

Hun bebrejdede også, at Keld Albrechtsen ikke italesætter den uenighed, der er mellem Afdeling 4 og BBBO om accepten af Udviklingsaftalen.

”Du siger tit ‘vi’, men vi er jo ikke enige. Og vi har slet ikke drøftet, om det kunne være en mulighed, at beboerne sagde ’Ja’ til en frivillig huslejestigning mod, at der til gengæld blev fjernet færre boliger,” sagde Helle Hansen.

Hertil svarede Keld Albrechtsen:

”Jeg har været meget bange for at rejse dette spørgsmål i forhandlingerne, for siger vi i forhandlingerne, at Afdeling 4 meget gerne vil betale mere i husleje, så tager de huslejestigningen og giver os ikke andet i stedet. Vi kan sikkert godt få en huslejestigning, men vi kan næppe redde en blok ved en stigning i huslejen. Og vi siger ikke ’Ja’ til en huslejestigning, som vi ikke får noget for.”

Krigsomkostninger
Et afdelingsbestyrelsesmedlem fra Havnehusene, afdeling 31, ønskede svar på, hvad konsekvensen bliver for afdelingerne 4 og 5, hvis repræsentantskabet støtter afdeling 4’s ønske om et ’Nej’.

”Kender jeres beboere konsekvensen? Og hvad forventer I af os? Og hvad kommer det til at koste?”

Skønt spørgsmålet var stillet til afdelingsbestyrelserne, svarede Keld Albrechtsen:

”Vælger vi krigen, vil der være krigsomkostninger. I aftalen får vi dækket tabene, men vælger vi krigen, vil alle boligafdelinger i BBBO komme til at betale mere i husleje.” Han fortsatte:

”Man skal ikke lade være med at føre en kamp, fordi man risikerer at tabe penge; men hvis man ikke har udsigt til at vinde. Er det så krigen værd? Loven er skruet sammen, som den er, fordi I ikke skal have mulighed for at sige ’Nej’.”

Han understregede, at den kommende boligminister skal godkende aftalen.

”Aftalen sikrer, at beboere, der mister deres hjem får mulighed for at vælge en lejlighed i deres egen afdeling, derudover får man også retten til at få to tilbud om en erstatningsbolig. Hvis vi i stedet får en afviklingsplan, er der ikke garanti for, at beboerne får disse rettigheder. Aftalen er ved gud dårlig, men den sikrer dog beboerne nogle rettigheder,” sagde Keld Albrechtsen og fortsatte:

”Vi skal fortsætte kampen, men overskrider vi deadline, så taber vi helt råt og kontant penge, som vi ikke får noget for. Og jeg er dybt ked af, at jeg er nødt til at sige til jer, at det er den situation, vi står i. Vi har kæmpet i et år, men magtforholdene er, som de er. Det er al ære værd, at tage kampen alligevel; men så skal man gøre sig klart, om man vil betale prisen.”

Afdelingsbestyrelsen fra Havnehusene opfordrede derefter administrationen i BBBO til inden repræsentantskabsmødet 27. maj at lave en beregning, der viser, hvad det kommer til at koste – også i de afdelinger, der ikke er på den hårde ghetto liste, hvis repræsentantskabet stemmer ’Nej’ til udviklingsplanen.

”Jeg kan ikke bare stemme nej til noget, som betyder at alle i min afdeling får en huslejestigning,” sagde repræsentanten fra afdelingen.

”Vi kan ikke beregne den præcise konsekvens, fordi udfaldet er så usikkert, men vi kan lave forskellige scenarier,” lovede Keld Laursen.

FAKTA:

Repræsentantskabet

Boligforeningens øverste myndighed er repræsentantskabet. Her ligger ansvaret for den overordnede politik vedrørende administration, byggeri, vedtægter m.v. Repræsentantskabet består af de personer, som er valgt af beboerne i boligforeningens afdelinger. Desuden indgår tre repræsentanter for ikke-bolighavende medlemmer, tre medarbejderrepræsentanter samt foreningsbestyrelsens medlemmer.

Repræsentantskabet vælger boligforeningens bestyrelse, Foreningsbestyrelsen, som skal sørge for, at boligforeningens virksomhed tilrettelægges, ledes og udøves forsvarligt i overensstemmelse med de gældende love og vedtægter for almene boligforeninger.

Blogartiklen er oprettet: 21. maj 2019. Opdateret 06. jun 2019 kl. 07:33


Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt