Hyggelig sommerafslutning i Vaskeriet

Vaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede er kommet rigtigt godt i gang. Der var rigeligt med gæster i deres lokaler, da de torsdag bød på morgenkaffe og morgenbrød.

Tekst og fotos: Elsebeth Frederiksen

Lotte, Mie, Arne, Sofie Raphael med det smarte køretøj de bruger, når de leverer vasktøj.

Mens de besøgende sad og snakkede og drak kaffe, var Mie, Arne, Raphael, Lotte og Sofie i gang med at vaske tøj og folde det sammen. Raphael fortalte, at han havde fundet en teknik, som gør det nemt at lægge faconlagner sammen. Der var desværre ikke nogle i tørretumbleren, han kunne demonstrere det på.

Mie og Raphael er gode til at samarbejde om at lægge lagner sammen.

Pia Stabell Hjort rettede jeres udsendte, da hun blev spurgt om, hvor mange ansatte der er i vaskeriet.

” Vi har ikke ansatte, det ville betyde, at der er en chef og her bestemmer vi alle sammen i fællesskab,” forklarede hun. De tager alle beslutninger sammen og det er også tydeligt at se, at de alle sammen nyder at være der og har det hyggeligt sammen.

På torsdag har de sidste arbejdsdag og fredag skal de ud og spise og i Friheden og se Aqua bagefter. De glæder de sig meget til.

Når Vaskeriet ikke bliver brugt til at vaske tøj, så kan forskellige foreninger og beboere låne lokalerne. Der er for eksempel en gruppe kvinder, der låner lokalerne til at strikke. Stedet er i det hele taget blevet et socialt omdrejningspunkt. Der kommer ofte folk forbi, der lige skal have en kop kaffe eller hjælp med forskellige ting

Fællesskabsprisen 2018
Der står en fin figur på hylden. Den hedder Fællesskabsprisen og bliver uddelt hvert år til mennesker, foreninger eller andre, der gør en ekstraordinær forskel for fællesskabet.

Mie fortæller, at det er en pris de havde fået, hvor de bagefter havde været i Go Aften Danmark for at fortælle om det. ” Jeg var ret nervøs for at skulle på tv, men jeg klarede det fint, ” fortalte Mie. Hun var endda også en tur i radioen bagefter.

Nyt haveprojekt
Bag vaskeriet er der en græsplæne. Den byder ikke op til spændende samvær beboerne imellem. Så dem, der er tilknyttet Vaskeriet fik den idé, at de skulle lave en vild baghave med frugttræer, insekthoteller og regnvandskanaler.

Sådan kommer Vaskeriets nye baghave sandsynligvis til at se ud, når den er færdig i løbet af efteråret. Skitsen er lavet af arkitektfirmaet C.F. Møller.

De har selv betalt om ombygningen af det nye vaskeri. Pludselig ringede de fra Underværker, et projekt under Real-Dania, som støtter byggeprojekter, til Pia Stabell Hjort. De ville gerne give dem 600.000 kroner til vaskeriet. Der havde de allerede fået nok penge til vaskeriprojektet. Men her fik Pia at vide, at de stolede på dem og de måtte bruge pengene som de ville. Så nu vil de bruge pengene til deres nye haveprojekt.
Beboerne i Søvangen skal stemme om det til deres afdelingsmøde i september.

Pia Stabell Hjort viser skitser af den nye have frem.

 

 

Blogartiklen er oprettet: 09. jul 2019


Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt