Skræppens jubilæumsreception aflyst

På grund af skærpede retningslinjer mod smitte af corona-virus aflyses Skræppebladets jubilæums-reception

Her i marts kan et af Danmarks ældste beboerblade fejre 50-årsjubilæum. Dette markeres med en række af forskellige aktiviteter. Jubilæumsreceptionen i marts aflyses og gennemføres i stedet på et andet tidspunkt i jubilæumsåret.

Det er især regeringens planlagte lovforbud mod forsamlinger over 100 personer de to næste uger, som har fået Skræppebladet til at aflyse receptionen.

Receptionen var planlagt til at foregå i Brabrand Boligforenings nye administration, der ligge lige ved siden af Bazar Vest og Aarhus Kommunes bygning i Gellerup.

Receptionen var planlagt til fredag den 27. marts fra kl. 14 i Brabrand Boligforenings nye administrationsbygning på Edwin Rahrs Vej 33 i Brabrand. Redaktionen holder øje med myndighedernes anbefalinger og vil senere finde et nyt tidspunkt.

Redaktionen håber også at den flyttede reception vil kunne byde på de samme oplevelser som den nu aflyste.

Der var blandt andet planlagt

  • Taler og oplæg ved bl.a. boligforeningens formand Keld Albrechtsen og redaktionsmedlemmer
  • Plancheudstilling
  • Arkiv med gamle Skræppeblade
  • Smag på Skræppebladets julebager Winnie Sehesteds småkager
  • Rundvisninger i huset
  • Møde med redaktionsmedlemmer, folkevalgte og ansatte i Brabrand Boligforening

Læs mere i det kommende nummer af Skræppebladet. Vi har stadig bl.a. jubilæumskonkurrencer og andre tiltag, som kan opleves hjemme i stuen ved computer eller telefon.

Blogartiklen er oprettet: 12. mar 2020


Del eller print denne side:  

Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | jan | feb | mar | apr | maj | 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt