Oplev Skræppe-udstillingen i efterårsferien og frem til udgangen af november
50 års beboerblad udstilles på store plancher hos Brabrand Boligforening
Forenings- og beboerbladet i Brabrand Boligforening markerer 50-årsjubilæet med en jubilæumsudstilling, der viser forunderlige og bemærkelsesværdige glimt fra Skræppebladets udgivelser, siden det første blad udkom i marts 1970.
Plancheudstillingen blev åbnet ved Skræppebladets jubilæumsreception fredag den 8. oktober. Nåede du ikke receptionen, har du alligevel mulighed for at se udstillingen, der er opstillet i foyeren i Brabrand Boligforenings administrationsbygning på Edwin Rahrs Vej 33 i Brabrand.

Fra Skræppebladets reception. Foto Bo Sigismund
Der er gratis adgang alle dage i boligforeningens normale åbningstid fra kl. 9.30; mandag, tirsdag og onsdag til kl. 14, torsdag til kl. 17 og fredag til kl. 13.
Medbringer du mobiltelefon eller tablet, er det let at hente enkelte plancher ind ved at skanne QR-koden nederst på hver plakat. Det kan sende dig direkte ind på Skræppebladets hjemmesides afsnit for planchen, så du kan hente den i pdf-format. Her finder du også links til de til udgivelser, som findes i uddrag på planchen.
Se alle plakaterne og mange flere på Skræppebladets hjemmeside, skraeppebladet.dk/jubi50
Få mere at vide
Fra Skræppebladets reception. Foto Bo Sigismund Er du blevet mere interesseret i Skræppebladet? Vil du høre, hvordan du kan blive medlem af Skræppebladets redaktion og være med til at skrive, fotografere og producere bladet?
Kontakt redaktionssekretær Elsebeth Frederiksen tlf. 42 95 63 18.
Ønsker du at skrive om, formidle, eller på anden måde dække udstillingen og Skræppebladets historie, så kontakt Skræppebladets redaktørteam: Helle Hansen tlf. 27 83 27 82, Jens Skriver tlf. 86 24 54 19.
Du kan også skrive til redaktion[AT]skraeppebladet[DOT]dk.
Se mere på hjemmesiden skraeppebladet.dk
Læs mere om receptionen og udstillingen i det kommende Skræppeblad.
Deadline 22. oktober – udkommer 4. november.

Udstillingen kan ses frem til udgangen af november 2021. Foto Helle Hansen
Læs også
▮ Skræppebladets blog,