Poesien er Elias’ frihed og formål
Elias Sadaq som er født og opvokset i Gellerup kan snart ses i teatret – online
Tekst Elsebeth Frederiksen, foto Jakob Søby
”Jeg hedder Elias. Jeg er opvokset i Aarhus’ gader med en dansk mor og en marokkansk far. Jeg kommer fra en muslimsk baggrund. Jeg er homoseksuel. Og så er jeg digter.”
Sådan introducerer Elias Sadaq sig selv på i forbindelse med teaterstykket Den Unge Elias Lidelser”, som snart har premiere.
Det lyder som et dramatisk teaterstykke og det er det også lidt. Det handler nemlig om Elias liv. De erfaringer, han har fået af at vokse op i Gellerup. For selvom han nu er blevet digter og har udgivet digtsamlingen GADESTREGER , så havde han ikke regnet med, at han skulle være digter.
”Da jeg voksede op i Gellerup, regnede jeg, ligesom mange andre drenge i kvarteret, med at jeg skulle være rapper. Det var ligesom naturligt for os.”
I dag er den drøm lagt på hylden og han skriver digte, teaterstykke og læser religionsvidenskab på Københavns universitet.
Hvorfor har Elias fra Gellerup lavet et teaterstykke?
”Jeg var ude til en digtlæsning i Kødbyen i København og nogen havde hørt det og kontaktede mig bagefter, ” forklarer Elias.
”Det var en mulighed, der bare faldt ned i mit skød og som jeg måtte tage.”
Et lille hold på fem personer, er i gang med at færdiggøre stykket, som har premiere den 6. marts på Folketeatret.
På grund corona, bliver det dog en digital forestilling.
”Jeg tænkte aldrig, at jeg skulle i teaterverden men at jeg skulle skrive flere digte, ” siger Elias som forklarer, at han med teaterstykket bliver trukket ud af sin komfortzone, hvor han både bruger sit sprog og krop.
Selvom han har en del digte allerede, så har han også skrevet nye tekster til stykket. Det er tunge emner, som Elias berører. Det handler om selvmordstanker og at sætte ord på dem, ensomhed, nattelivet for første gang, at falde ud over kanten.
”Jeg får ofte at vide, at det er tunge emner, men det er mit liv, siger Elias. Og det er tungt, men også normalt for mig fordi jeg har haft selvmordtanker siden jeg var teenager.”
Selvom Elias taler til sit eget selvmord i stykket, så er der også håb. Det er altid håb, siger Elias.
”Jeg sætter mig på linen, når jeg fortæller om det, men det giver mig også mod og selvtillid til at arbejde.
Denne proces og min udvikling, er for mig, som en high five fra Gud.
Du kan læse mere om teaterstykket her
I den næste udgave af Skræppebladet kan du læse et længere portræt af Elias Sadaq.
Læs også
▮ Skræppebladets blog,