Pynt og puder – lys og lue – snor og sko

På holmstrup Mark vokser dunhammer, som kan bruges til mange formål


Langs søerne på Holmstrup Mark er der en høj bevoksning med siv og rør. Dette er let at opleve for beboerne i afdeling Toveshøj, Bronzealdervænget, Holmstrup, Thorsbjerg og Odinsgård, for der er kun få skridt fra hver afdelingen til naturområdet, der ligger som et grønt bælte mellem Edwin Rahrsvej og Jernaldervej.

urh-dunhammer-2.jpg
Først på efteråret er nye, flotte dunhammere klar (August, Grimhøj Sø)

Dekorative kolber

Der er ikke kun siv og tagrør i den såkaldte rør-sump langs søerne. En af de markante planter er dunhammer, der bliver op til to meter høj. Den er så speciel, at den har sin egen plantefamilie. Den lange brune kolbe i toppen af planten, er det bedste kendetegn. Her om efteråret kan du plukke nogle stængler med hjem: Tag en saks eller kniv med, for det er meget seje stængler. Og husk at have gummistøvler på.

Dunhammer kan stå og tørre i en stor vase, og er flotte at pynte med i stuen. Hvis du vil gøre dine tørrede dunhammere mere holdbare, kan du give dem en gang hårlak.

urh-dunhammer-5.jpg

Han øverst, hun nederst

Midt på sommeren har dunhammeren en todelt kolbe. Lille og lys for oven og mørkebrun for neden. Den øverste lyse del forsvinder i løbet af sommeren. Det er nemlig han-blomsterne, som sidder her og drysser pollen ned på hun-blomsterne i de brune kolber. Hanblomsterne falder af, så der senere kun er en tynd stilk tilbage.

Plukker du dunhammer om vinteren eller foråret, er kolberne mere skrøbelige og kan pludselig forvandle sig til en stor tot ”uld”, som let flyver af sted. Det kaldes ”fnok” eller frøuld, og består i virkeligheden af tusindvis af bittesmå frø, der hver er forsynet med frøhår, så de kan flyve af sted i vinden.

urh-dunhammer-1.jpg
Først på sommeren sender alle dunhammere massevis af frø ud i verden. Det er sidste års mørkebrune kolber som er fnokket. (Juni, Grimhøj Sø med Grimhøj i baggrunden.)

Fyldt med fnok

Fnok fra dunhammer har tidligere haft stor anvendelse. Det blev brugt som fyld i puder og dyner, selvom de ikke holder så længe, før de er mast flade. Men det var billigt.

Under Anden Verdenskrig, hvor der var mangel på mange materialer, blev det også blevet brugt som fyld i redningsveste, selvom det ikke er helt så vandafvisende, som fnok fra det tropiske træ kapok, der ellers blev brugt.

Til lys og ild

De brune kolber har man også brugt til at lave lys og fakler af. Den tørrede kolbe blev rullet i smeltet dyrefedt – også kaldet tælle – og dette er en af måderne til at lave et ”tællelys”. Man kan også dyppe den tørre kolbe i tjære og på den måde lave en fakkel.

Ligesom tørret fyrsvamp er flækkede kolber dyppet i salpetervand og derefter tørret blevet brugt som optændingsmateriale – det som med et gammelt ord hedder ”tønder”. Med en flintesten og en jern-fil kan man let slå gnister, og de kan fanges, så der bliver ild i optændingsmaterialet. Men man kan også bruge tønder til let at få gang i et bål, selvom man bruger lighter eller tændstikker.

Spis en dunhammer

Er du spejder eller kan lide vildmarksliv, kan du jo prøve nogle af de gamle metoder med brug af dunhammer. Og er du på overlevelsestur eller havnet et sted uden for al civilisation, kan dunhammeren også give dig mad.

urh-dunhammer-3.jpg
Grimhøj Markdam er tørret meget ud denne sommer, så det er let at se dunhammers rodstængel og spirende skud. (Oktober)

Maden findes ikke i toppen, men derimod nede i rødderne. Det er tykke og kraftfulde stængler, som vokser vandret. Det er her planterne oplagrer næring, så de har noget at gå i gang med næste forår. Men ligesom hos f.eks. gulerod og kartoffel kan vi mennesker jo også bruge den underjordiske næring. Stænglerne tages op – og det er det sværeste, for de sidder ofte godt fast. Herefter skal de koges.

Der er mange trævler i roden, så hvis det ikke skal være alt for fiberrig kost, flækkes rodstykket, og du skraber langs stænglen med en ske. På den måde kan du få kartoffelmos-lignende mad ud af roden.

Den brede

Der findes flere slags dunhammer. På Holmstrup Mark findes kun den, der hedder bredbladet dunhammer. Som navnet siger, er bladene brede; en til to cm og ofte blågrønne. Det første år starter alle bladene nede ved roden, så planten næsten ligner en vifte for neden.

Hvis du skærer et blad over med en skarp kniv, kan du se at bladene er hule og fyldt med mange små luftkanaler. Brug evt. en lup, for det er lidt småt.

urh-dunhammer-4.jpg
De fleste blade på bredbladet dunhammer starter ved roden. Det ligner næsten en vifte for neden. (Oktober, Grimhøj Markdam)

Den smalle

En anden type dunhammer, som findes mange andre steder i Danmark, er smalbladet dunhammer. Den har meget lange og smalle blade, der tidligere er blevet brugt til at flette kurve, sivsko, gulvmåtter, stolesæder mv. af. Man har også lavet snor (bast) ved at sno flere blade sammen.

Og fordi bladene er så stærke, er de også blevet brugt til at bundte halm med – bundterne kaldes ”neg”. Selv musene kan ikke bide ”snoren” – altså bladet – over, så landmændene var sikker på at have styr på negene på loftet, selvom de lå der flere år i træk. Bladene fra dunhammer kan også anvendes til at lave papir af, og det skulle være fint at male på.

Kraftigt voksende

Dunhammer er en kraftigt voksende plante, så du kan bare plukke løs. Den vokser faktisk så godt, at den hurtigt kan dække en hel sø, og derfor bliver der en gang imellem ryddet op langs søbredderne, så vi igen kan se vandet og fuglene kan svømme rundt.

Har du en lille havedam med bredbladet dunhammer, skal du være på vagt og huske at ”luge” ved at fjerne nogle af stænglerne en gang imellem. Alternativt kan du på en planteskole købe den såkaldte dværg-dunhammer, som er lille og langsomt voksende og derfor god til netop havedamme.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2007-09 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2007-09 November
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2007-09 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data