Juleaften i Gellerup Kirke

Skræppebladet var for første gang til juleaften i Gellerup Kirke

Julegudstjenesten


Det var den 24. december 2007. Klokken nærmede sig de 16, da den malmfulde klokkeklang fra Gellerup Kirke brød igennem mørkningen i den 3-6 grader milde vintereftermiddag. Menigheden, som klokkerne kaldte på, var ved at indfinde sig i kirken for at genhøre teksten, der forkyndte Jesu fødsel og vor kristne tros opkomst.

julefrokost.jpg

Julemiddag og juletræ

Da tidspunktet nærmede sig 16, og det sidste bedeslag havde runget ud, var kirken næsten fyldt, Ca. 100 var mødt frem til julegudstjeneste og salmesang, og det blev noget nyt at opleve den variation af de gode, gamle kendte julesalmer og så de helt nye. Som præludium sang Thomas Ericsson solo “O helga natt” med klangfuld basrøst, akkompagneret af organisten Martin Hornstrup og en gæstesolist, Jesper Andersen, på trompet. Den blev fulgt op med indgangsbøn og selve gudstjenesten som Gellerup Kirkes nye sognepræst Niels Hviid gennemførte i ung og moderne stil.
Efter afsluttet prædiken, julesalmer med sangstøtte fra kirkens kor, udgangsbøn og postludium samledes ca. 20 julegæster nede i kirkens underetage. Her var afsat en lille time til en “kommen-hinanden-ved” præsentation omkring et kaffebord pyntet med juleknas-og godter.

Klokken 18 blev vi kaldt til spisning i menighedsrådets store sal. Menuen var flæskesteg og/eller andesteg med rødkål, brunede og hvide kartofler og dertil en lækker sovs. Desserten var ris à la mande efter god gammel opskrift og med tilhørende mandelgave. Under hele middagen blev der serveret alkoholfri vin.

Efter endt spisning blev der danset rundt om juletræet, der var enkelt, men smukt pyntet og med isatte stearinlys. Ved træets fod lå indkøbte julegaver – spændende hvad det var. Det var planen, at julemanden skulle kikke ind og give hver enkelt en gave fra træet. Men han udeblev. Nå ja, det er jo også hans travleste sæsonaften.

Et hyggeligt samvær

Så en af medarrangørerne til festen påtog sig at uddele de mange varierede gaver med tanke på en til hver. Jeg fik en dejlig kurv med kaffe, servietter, chokolade, stor kaffekop og et fyrfadslys. Min bordnabo fik – kunne jeg se over hans skulder – nyeste udgave af “Guinness Rekordbog, og den var han ovenud godt tilfreds med. Sådan var der tænkt på hver enkelt fremmødte.

Efter gaveuddelingen blev der læst en historie op, som omhandlede nogle skyttegravssoldater under 1. Verdenskrig, der Juleaften 1914 – krigens 1. år – fandt på at fejre julen sammen med deres fjender (jvnf. samme omtale i Skræppebladets decembernummer, artiklen “Julelyd gi´r børnefryd”). Mens vi lyttede til den, sad vi i rigtig julehygge samlet i små grupper ved bordene, hvor vi blev budt på kaffe og julekonfekt.

Da tiden nærmede sig 21.30 var det tid at bryde op, og vi sang fælles “Dejlig er Jorden”, hjulpet på vej af Thomas Ericsson, der havde sluttet sig til os. En vellykket aften, som sluttede med et “Fader vor” og tak til arrangørerne og deltagerne for hyggeligt samvær.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-01 Februar
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2008-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data