Store sorte fugle over Holmstrup Mark

Vinterens store kragefugle får besøg nordfra

Det er let at se på fugle om vinteren, hvis du har et foderbræt, som passes godt med foder. Så kommer de små fugle og pipper foran vinduerne. Men uden for haverne – hvor der er langt mellem husene holder de store fugle til. Og i vinterhalvåret er det særlig nemt at få øje på de store, sorte fugle, som holder til på naturen på Holmstrup Mark. For beboerne i Thorsbjerg, Odinsgård, Toveshøj, Bronzealdervænget og Holmstrup er der kun få skridt fra afdelingen til det store naturområder der ligger som et grønt bælte mellem Jernaldervej og Edwin Rahrsvej.

Rågen helt i sort

Kragefuglene på Holmstrup Mark er store, sorte fugle. Den der i antal dominerer mest, er rågen. Den er let at kende som en helt sort fugl med et stort grå næb. Næbbet kommer oven i købet til at se større ud med tiden, fordi rågen taber fjerene omkring næbbet. På Holmstrup Mark ses rågen om vinteren næsten altid i flok på f.eks. boldbaner, græsplæner og markstykker – f.eks. neden for Hasle Bakker. Om få måneder kan du f.eks. opleve dem skræppende og skrigende i trækronerne i kolonien syd for Skjoldhøjskolen.

Om sommeren ses råger ofte enkeltvis på jagt nær f.eks. skraldespande og busskure og andre steder, hvor mennesker efterlader guf for råger. Rågerne lever især af insekter, orme og frø. Det lange og ret smalle næb er godt til at bore i jorden, og som de andre kragefugle hamstrer rågen føde, f.eks. nødder, som den gemmer til vinteren. Den stjæler også føde, som andre hamstrende råger har gemt.

Rågen kan høres på lang afstand på sit hæse og kvalte ”rhaa, rhaaa”. På den måde minder den meget om kragens ”kra, kraaaa”. Men det er dog kragen som har givet navnet til gruppen af de store, sorte fugle, som vi kigger nærmere på denne gang.

Udskældt krage

”Krage søger mage,” lyder et kendt ordsprog. Det bygger dels på, at kragen danner faste og ofte livsvarige par. Derfor er det også på Holmstrup Mark mest almindeligt at se to krager i stedet for én. Eller en større flok. Folk, der går op i ordsprog, ved også at kragen er en udskældt fugl. Den plyndrer reder, slår andre ihjel (er delvis en rovfugl) og er derfor ikke med blandt de bedste, for den lever jo også af skrald.

Ordet krage er historisk blevet brugt nedsættende om personer med dårligt udseende eller fysisk handikap eller andre egenskaber som flertallet kunne se ned på. Derfor betyder ordsproget ”Krage søger mage”, at der er håb for alle – selv den mest underlige person finder kan en kæreste/partner. Og det kan der jo være noget om.

Skyd kragen

Mange har været efter kragen. Du kender nok børnesangen ”Højt på en gren en krage”, der handler om at en jæger skyder kragen, så den dør. Kragens ry har gennem årene nærmest resulteret i klapjagt, men undersøgelser fra vore dage viser, at den er langt mere fredelig end jægere og landmænd har gjort den til.

Kragen har ikke været så glubsk eller forfærdelig, som de fleste har villet gøre den til. Den er f.eks. blevet jagtet for at være ægge-tyv, som ødelagde andre fugles reder og formeringsmuligheder. Det viser sig at den fugl, som mest bliver udsat for kragens æggetogt, er solsorten, og den har faktisk aldrig været i fare og er i stadig fremgang.

Opdag kragen

Gruppen af kragefugle er meget større end de to du kan læse om her. Der er f.eks. både skade og allike. Og selvfølgelig den næsten mytiske ravn. Men her til sidst vil jeg gerne fortælle dig lidt mere om kragen.

Der findes faktisk to slags krager selvom de fleste danskere kun kender en sort fugl med grå vinger. Det er gråkragen. Men den har en kulsort bror som især ses i Sønderjylland og f.eks. i England, hvor der laves gyser-film med ”dødens fugl”. Det bliver ofte kragen, hvilket ikke er så forståeligt her i Danmark hvor det er den store ravn, som tager sig af at være hekse og andre okkulte figurers forbindelse til det hinsides.

Tag ud og se kragen – den er ikke særlig sky og let at kende.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-01 Februar
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2008-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data