Frivillige åbner cykelværksted for beboere

Kom og vær med og få hjælp og godt samvær om din cykel

Der mangler fritidstilbud til beboerne. Derfor har en gruppe frivillige på Toveshøj taget initiativ til at starte et cykelværksted for alle beboere i Brabrand Boligforening.

Fredag den 6. marts kl. 15 til 18 er der reception i kælderen på Janesvej 43. Årsagen er åbningen af et nyt cykelværksted drevet af frivillige, hvor beboere gratis kan få repareret deres cykler og få en snak med på vejen. Skræppebladets udsendte har taget en snak med en af initiativtagerne, Hasse Vind, som også er formand for foreningen bag cykelværkstedet, om hvorfor der er brug for et cykelværksted.

”Cykelværkstedet er uafhængigt. Vi har fået stillet lokaler og lidt penge til rådighed af afdeling 5, Toveshøj, men idéen er, at initiativet efter opstarten skal kunne køre af sig selv. Derfor har vi også valgt at kalde cykelværkstedet for ”Janesvej 43”, og ikke Toveshøj eller Gellerup, da det er for alle beboere i Boligforeningen”, udtaler Hasse Vind.

Lokalet, der nu er indrettet til at reparere cykler, har efter sigende tildligere været en cykelkælder, den eneste af sin slags på Toveshøj, og er også tidligere blevet brugt af Livsværkstederne til genbrugsbutik.

Idéen om at etablere et cykelværksted har været et års tid undervejs, og er inspireret af et lignende cykelværksted i Holmstrup. Det har taget lang tid for gruppen af lokale frivillige at etablere værkstedet og sætte lokalerne i stand, så det er synligt, at de er glade for, at idéen om et cykelværksted nu bliver til virkelighed.

Det handler om fællesskabet

”Vi vil gerne være med til at styrke foreningslivet i området. Indtil videre samarbejder vi med IVF (lokal idrætsklub), således at de kan bruge lokalerne til aktiviteter, uden for cykelværkstedets åbningstider. Vi ønsker at etablere flere samarbejder med foreninger, og for eksempel kunne man samarbejde med Livsværkstederne og klubberne i Gellerup” siger Hasse.

”I fællesskab kan vi løfte området. Det er vigtigt at beboerne har steder, de kan mødes. Et aktivt cykelværksted giver et forum, hvor beboere uformelt kan diskutere hverdagsting, og hvad de har på sinde. Værkstedet er også åbent for folk, der bare vil give en hånd med eller ønsker at snakke,” afslutter Hasse.

Om cykelværkstedet ”Janesvej 43”

Værkstedet åbner officielt fredag d. 6. marts, og derefter er der åbent mandag, tirsdag og fredag fra kl. 17 til 19. Hvis man vil vide mere eller ønsker at bidrage til cykelværkstedet, så kan man kontakte Hasse Vind på telefon 61 70 89 54, eller e-post: hvind[AT]stofanet[DOT]dk.

Det er gratis for alle beboere i Brabrand Boligforening at bruge cykelværkstedet, hvor man kan få kyndig vejledning fra cykeleksperter og ofte også finde gratis reservedele til cyklen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Dene side er omtalt på
Skraeppebladet.dk: Stiften: Læs om cykelværksted i Skræppebladet | Skræppebladet - Brabrand Boligforening:
Denne artikel er der refereret til i Ã…rhus Stiftstidende
Link: skraeppebladet.dk/2009/03/stiften-l%c3%a6s-om-cykelv%c3%a6rksted-i-skr%c3%a6ppebladet/

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-02 Marts
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2009-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data