Hejren og åkanden ved Grimhøj

Gul åkande er speciel for Grimhøj Sø på Holmstrup Mark

Naturen på Holmstrup Mark er præget af eng, skov, søer og til dels bakker. Den ældste og mest oprindelige bakke hedder Grimhøj og ligger lige bag Bazar Vest. Mellem Grimhøj og Holmstrup ligger Grimhøj Sø, der i modsætning til de andre søer og damme i området har mange flydeplanter. De flotteste og mest dominerende i sommermånederne er gul åkande, men der er også vandpileurt og vandaks.

Grimhøj Sø blomstrer med gule åkander og lyserød vandpileurt.

Grimhøj Sø blomstrer med gule åkander og lyserød vandpileurt.

Det grønne bælte

Beboerne i afdelingerne Holmstrup, Toveshøj, Bronzealdervænget, Odinsgård og Thorsbjerg har kun få skridt fra afdelingen til naturområdet, der ligger som et grønt bælte mellem Jernaldervej og Edwin Rahrsvej – fra Ringvejen til motorvejen.

Ægte åkande

Gul åkande er ikke helt så stor og imponerende, som de oftest hvide eller lyserøde ”åkander” i havebassiner og parker. Til gengæld er gul åkande en rigtig åkande, mens de andre hedder nøkkeroser; men fejlagtigt bliver kaldt for åkander. Der er dog stor lighed. Der er store flydeblade suppleret med iøjnefaldende, smukke blomster.

Gule vandblomster

Åkanden har en luftfyldt rod nede på søens bund. Luften får den i sommerhalvåret via bladstænglerne, som kan blive op til tre meter (hvis søen er så dyb), og bladene dukker frem allerede i april.

Blomsterne minder om meget store ranunkler med smørgule blade; men som på ydersiden er grønlige. Du kan se blomsterne fra juni til august.

Herefter er der kun de spøjse frøstande at se. Det er kapsler, der i form minder lidt om frøstanden hos en valmue. Blomsterstænglen rådner, og frøkapslerne kan flyde af sted til et nyt sted.

urh-gul-aakande-blad-og-froekapsel

Åkandens frøkapsel kan flyde af sted fra engang i august

Svær spredning

Selvom Grimhøj Sø har gennemløb med vand fra Holmstrup Bassin og videre til Bremerholm og de nye regnvandsbassiner ved Skjoldhøj, har der indtil videre ikke været en naturlig spredning på den måde. Det er også en lang og farefuld færd for frøkapslen, der nemt risikerer at sidde fast i beplantningen i det lille vandløb og senere i Voldbækken.

Åkander kan ikke lide at vokse i et vandløb, men foretrækker stillestående vand med evt. langsom gennemstrømning.

Hejre over åkander

Tager du en tur ned til Grimhøj Sø i sommermånederne, vil du foruden de gule åkander også ofte møde en stor og iøjnefaldende fugl. Det er fiskehejren, der enten sidder på en træstub eller står i det lave vand med åkander og vandpileurt mellem benene.

Den er ofte helt stille og står ubevægelig, næsten som en skulptur. Fiskehejren er på jagt og venter tålmodig på, at en fisk eller måske en frø kommer inden for rækkevidde, og så slår den til. Lynhurtigt.

Fiskehejren overvintrer som regel sydpå f.eks. i Frankrig eller Spanien, og kan ses på Holmstrup Mark fra cirka marts til oktober/november.

urh-fiskehejre-naer

Fiskehejrens nakkefjer var tidligere efterspurgt til hattepynt.

Dyrebare nakkefjer

Fiskehejren er en stor storkefugl, der kan kendes både på størrelsen – vingefanget bliver cirka 140 cm – og så på den karakteristiske s-formede hals. Nå den står på sine lange gule ben og venter på en fisk, er det næsten kun hovedet og/eller halsen og de store sammenfoldede vinger, man kan se. De grå vinger dækker nærmest hele kroppen. Halsens bugtede facon er tydelig at se, når den flyver.

Et andet lille kendetegn er fiskehejrens særlige hovedfjer. Der er to lange, sorte fjer som stritter bagud og minder lidt om hentehår. Disse fjer var en gang så eftertragtede til brug i f.eks. hatte, at fiskehejren blev jagtet i stor stil. Nu er den fredet, men må skydes ved f.eks. dambrug.

Fisker altid alene

På Holmstrup Mark ser man kun én fiskehejre ad gangen. Det er fordi, de foretrækker at jage alene, og ingen af søerne på Holmstrup Mark er åbenbart store nok til to. Kommer en ny fiskehejre flyvende og ser, at der allerede er en fiskehejre i søen, flyver den videre til et nyt sted.

Dette bliver udnyttet af folk med havebassiner, der sætter en metal- eller plastic-hejre op ved vandet med guldfisk – så bliver den rigtige fiskehejre væk fra bassinet.

En træstub i Grimhøj Sø er en af fiskehejrens foretrukne pladser.

En træstub i Grimhøj Sø er en af fiskehejrens foretrukne pladser.

Yngler i koloni

Selvom fiskehejren jager alene, så foretrækker den at yngle i en koloni. De største kolonier i Danmark har hundredvis af fugle. En af de store er ved Stævns Fjord på Samsø.

Selvom der er observeret ”kolonier” på ned til kun få par, ser det ikke ud til, at fiskehejren yngler på Holmstrup Mark. Men mon ikke der er en koloni i nogle træer nær ved Årslev Engsø. Her er det i hvert fald ikke usædvanligt at se 10-15 fiskehejrer i løbet af en kort gåtur.

På Holmstrup Mark kan du foruden i Grimhøj Sø også møde fiskehejren i Spiralsøen mellem Hasle Bakker.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-06 Juli

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-06 Juli
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2009-06 Juli

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data