Gedeblad og hyldemor på Holmstrup Mark
Mød den nordiske forårsgudinde i midsommerbusken
tekst og foto af Ulrik Ricco Hansen
Der findes en lille plantefamilie, som hedder gedebladfamilien. Den består mest af buske, men også en kendt lian hører til her.
Velduftende lianer
Lianen er ikke den slags, som Tarzan svinger sig i i junglen, men betegnelse for en træagtig klatreplante, der også har givet familien navn. De fleste har set den dyrket op ad husmure og kalder den kaprifolie.
Den vilde form hedder almindelig gedeblad og ses få steder i naturen på Holmstrup Mark, hvor den i skovbryn klatrer op ad det nærmeste træ eller busk. Til gengæld ses mange dyrkede former ved de nærliggende afdelinger, f.eks. i Holmstrup, hvor den om sommeren sender sødlig velduft ud over containerområderne.
Gedeblad i starten af juni. Sidst på måneden breder sig den lifligste blomsterduft – især om aftenen og natten, hvor den er fortryllende.
Hyld på Marken
Den plante i gedebladfamilien, som er mest aktuel i juni, er almindelig hyld. Især sidst på måneden ses de hvide blomster dække mange buske rundt omkring i området, som vi følger i en række artikler. Afdelingerne Toveshøj, Bronzealdervænget, Holmstrup, Thorsbjerg og Odinsgård ligger kun få skridt fra naturområdet, der ligger som et grønt bælte mellem Jernaldervej og Edwin Rahrsvej.
Også mod fluer
Almindelig hyld er kendt af de fleste og kan anvendes til mange formål. Både blomster og bær er spiselige og anvendes til både mad, drikke og naturmedicin. Resten af planten er dog lettere giftig, og de nye skud lugter ikke ligefrem behageligt.
Førhen lavede man på landet en krans af nye hylde-grene og hængte den om halsen på arbejdshesten – så blev fluerne væk, for de kan heller ikke lide lugten.
Legetøj
Grenene er dog ikke særlig giftige for mennesker, og det er helt ufarligt at skære en gren af og lave den om til en lille fløjte ved at presse den bløde marv sammen og skære et trekantet hul nær den ene ende.
Pusterør kan også laves af hyldegrene – og de små umodne, grønne bær er god ammunition. Også perler kan laves af små stykker hyldegren, som er afbarket, sat på snor og dekoreret.
Hyldemor bor i enhver hyld. Man kan nærmest ane det guddommelige.
Gudindens træ
I gamle dage hed det sig, at Hyldemor boede i hylden. Hvis man fældede hylden ved sit hus uden at plante en ny, ville ulykker ramme en.
H.C. Andersen skrev det romantiske eventyr Hyldemoer, hvor kvinden i hylden både er en naturånd og et symbol på menneskets erindring.
Navnet Hyldemor kan spores tilbage til elskovsgudinden Freja i den nordiske mytologi. Hun er det nordiske svar på de gamle grækeres Afrodite og er gudinde for frugtbarhed, forår, lykke og elskov.
Hun var meget populær, og det var let at finde et sted at tilbede hende. En teori er, at Jomfru Maria efterfølgende har overtaget behovet for at tilbede det, hun stod for.
Hyld og hekse
Freja er søster til frodighedsguden Frej, og den 1. maj var festdag for de to. Dette er senere blevet overtaget af den kristne kirke, som opkaldte dagen efter en tysk nonne og helgen ved navn Valborg. Mange fejrer stadig valborgsaften den 30. april med bål og hedenske ritualer for at fejre foråret.
Den tyske forfatter Goethe skrev i romanen Faust om heksesabbat på Bloksbjerg. Herefter har den keltiske idé om, at hekse mødes med djævelen natten inden 1. maj på det højeste bjerg i Harzen, fået stor udbredelse.
I Danmark sender vi først heksene til Bloksbjerg til Sankt Hans, som kirken har omdøbt den ellers hedenske midsommerfest og opkaldt efter Johannes Døberen.
Og det er ofte lige i dagene omkring midsommer, at hyldetræet blomstrer smukt med sine flødehvide blomsterklaser, der dufter sødligt.
Hyldebær er rige på vitaminer og gode til at komme over forkølelse og influenza med. F.eks. som varm hyldebærsaft med honning.
God i husholdningen
Du kan plukke nogle blomsterklaser, dyppe dem i en tynd pandekagedej og derefter stege dem i olie. Dette er en dejlig forret eller dessert på Sankt Hans-aften.
Blomsterne kan du selvfølgelig også tørre og bruge til hyldeblomst-te, eller du kan lave et udtræk sammen med citron og sukker og lave hyldeblomstdrik.
I løbet af sommeren kan de grønne, umodne bær saltes og bruges som erstatning for kapers.
Er der flere bær tilbage når det bliver efterår, er de gode al lave en smuk sortlilla hyldesaft af. Saften er godt mod ondt i halsen og fuld af A- og C-vitaminer.
Kvalkved
Den sidste plante i Gedebladfamilien, som du kan finde i naturen på Holmstrup Mark, hedder almindelig kvalkved. Den er sjælden i området, men kan i hvert fald ses på østsiden af Grimhøj Sø i den fugtige skov.
Kvalkved er lidt mere busket og har oprette, stive grene, der minder om hyld.
Busken har også hvide blomsterklaser, men her er det kun de yderste, som rigtig ligner blomster. Deres funktion er at lokke insekter til, for det er kun blomsterne i midten, som kan bestøves.
De yderste blomster hos kvalkved er golde og kun ”reklame”. De små i midten er dem, det i virkeligheden handler om.
Druehyld og snebolle
Bærrene på kvalkved om efteråret er røde og sidder i en klase ligesom hos druehyld, som ikke findes på Holmstrup Mark. Druehyld er mere giftig (og måske mere mystisk). I Århus er den set både i Risskov og Marselisborg Skov.
Gartnere har forædlet kvalkved, så der kun er de yderste, golde blomster tilbage. Til gengæld er der mange af dem, og de sidder nærmest i en kugle. Busken hedder snebolle, og den har du måske set i en have, hvor den blomstrer allerede fra slutningen af maj og en måneds tid frem.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-05 Juni
