Nyt fra Klub Hans Broge april ’10
www.klubhansbroge.dk
af Gunhild Weisbjerg, formand
Figur og Stil
Generalforsamling
Når disse linier læses, har vi i marts haft 3 dejlige arrangementer i vores regi. I skrivende stund kan der kun refereres fra den 4. marts, hvor vi havde Benny Andersen i ord og toner på programmet. Det blev en rigtig vellykket og velbesøgt aften.Såvel Lilly Andersen, som Jørgen Forsingdal begge fra Brædstrup er meget kompetente aktører, og vi følte os meget heldige, at de for en yderst symbolsk betaling ville underholde os. Tak til Lilly og Jørgen.
Tirsdag den 13. april kl. 18.30
(bemærk ugedag og tidspunkt)
Så skal vi lære, hvordan vi gør vores bagdele til vores fordele, Nej, måske ikke helt sådan, men Lone Løwenstein fra Boutique Lone vil give et minikursus i kunsten at klæde sig efter sin type. Og efterfølgende kan vi lade os friste af Lones medbragte kollektioner. Nok en aften mest for piger, men mænd skal være så hjertelig velkomne. Og kære medlem, tag endelig også en veninde med, selv om hun ikke bor i Brabrand Boligforening til denne pigekomsammen.
Torsdag den 20 maj kl.19.
(dagsorden ifølge vedtægterne) samt lys billedeforedrag med Lilly Andersen.
Ja du læser rigtigt, vi har ændret datoen. Vores kasserer Berit Bram var på kusus den 29/4. Og det er jo kun Berit, der kan berette om klubbens finansielle tilstand. Og som lidt formildende for generalforsamlingen, har vi inviteret til vores kendte og skattede Lilly Andersen Brædstrup til at vise sit spritnye lysbilledeforedrag om Iran. Iran- farverig arkitektur og sorte kvinder er titlen, på foredraget som får Danmarkspremiere i Brabrand den aften (se mere om foredraget. på www.klubhansbroge.dk) Derfor begynder aftenen allerede kl.19.
Mød endelig op til denne festlige afslutning på vores forårssæson. Du behøver ikke at være nervøs for at blive overtalt til at stille op til valg i bestyrelsen, da det forlyder, at de medlemmer, der er på valg, er klar til at modtage genvalg.
Motionsnrummet
Vores nye løbebånd burde være lige på trapperne, romaskine og den nye cykel er som bekendt installeret. Vil du være medlem ,så besøg vores www.klubhansbroge.dk
Eller kontakt mig på
gunhild[AT]weisbjerg[DOT]dk
tlf. 86 26 00 56 eller 23 35 55 56.
Er du allerede medlem, og har du endnu ikke betalt kontingent for 2010, så opfordres du til at gøre det snarest muligt.
Forårshilsner
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-03 April