En Basarchef taler ud om..

..mangfoldigheden i Gellerup/Toveshøj

Omkring 100 forskere, studerende og borgere fra Aarhus overfyldte et undervisningslokale på Institut for Statskundskab. Her afholdt Center for islamisme og radikaliseringsprocesser et foredrag med Jørgen Skov den tidligere chef for Bazar Vest.

Foredraget havde den spændende titel “Bazar Vest og Gellerupparken – Klaner, imamer, (a)social kapital og radikalisering”.
Skræppebladets udsendte var mødt op for at høre, hvordan en person, der havde forladt området, fortalte om de udfordringer, han ser.

Bazar Vest har bidraget til integration og gensidig forståelse

Jørgen Skov startede med at konstatere, at bazaren ikke kan beskrives, den skal opleves med sin larm, sin trængsel, de mange farver og de kraftige dufte.

Bazaren har i dag 95 butikker, der primært ejes af ikke etniske danskere fra lokalområdet. De familier, der ejer en butik, har måtte lære de danske systemer at kende, de er kommet ud af det danske socialsystem, og de har opnået en høj social status lokalt. I samme omgang er deres selvværd forbedret.

Jørgen Skov pointerede, at selv om størstedelen af områdets beboere var indvandrere, så var de ikke den største kundegruppe i bazaren. Den største kundegruppe er danskere, der rejser til bazaren for at få en eksotisk oplevelse og for at købe relativt billigt ind.

Mange af de indvandrere, der bor i området, har så lav en købekraft, at de føler sig nødsaget til at finde alternative indkøbsmuligheder.
De mange danskere, der køber ind i bazaren, har en bedre mulighed for at få et mere nuanceret forhold til indvandrerne, derfor bidrager bazaren til en gensidig forståelse.

En indvandrer føler sig udenfor og kan let føle sig i en offerrolle

Jørgen Skov, der selv indvandrede til Danmark fra Schweiz for en menneskealder siden, kan godt genkende den følelse af at være uvelkommen, som mange af nutidens indvandrere giver udtryk for. Hertil kommer, at der i Danmark de sidste 10 år er indført regler og restriktioner, som, indvandrerne oplever, primært går ud over dem.
Det medfører, at førstegenerationsindvandreren let bliver nostalgisk og vender ryggen til det danske samfund.

Anden- og tredjegenerationsindvandreren står i et vanskeligt dilemma. På den ene side tilhører de en familie- og klanorienteret tradition, der kan gøre det svært for dem at bryde med forældrene. På den anden side kan den individorienterede ungdomskultur, der præger det danske samfund virke meget dragende. Når de unge kommer tilbage på besøg i det fædrende land oplever de stærkt, at det er ændret meget fra det land, deres forældre forlod.

Når dertil kommer, at det kan være svært at finde rodfæste på det danske arbejdsmarked, så står man let med unge rodløse mennesker, uden håb og uden selvværd og med en indgroet offerrolle. Det giver unge fra Gellerup, der råber “ud med danskerne”. Vi skal bare huske på, at mange unge og deres forældre er forskellige herfra, men det er de unge, der råber, der bliver hørt.

Mange grupper af indvandrere i Gellerup/Toveshøj

Jørgen Skov pointerede at Indvandrere er mere forskellige fra hinanden, end danskere er. Det står i stor kontrast til, at indvandrere i den offentlige debat ofte fremstilles som en ensartet mængde af asociale og kriminelle, der kun vil have fat i den danske vældfærd, men som ikke vil arbejde for tjene egne penge og betale skat.

Jørgen Skov gennemgik de mange bølger af indvandringer, som Danmark og Gellerup har været udsat for igennem de sidste 30 år. Gennemgangen var meget interessant, og flere af tilhørerne gav udtryk for, at beskrivelsen var ny for dem. I en senere artikel vil Skræppebladet forsøge at give en gennemgang af Jørgen Skovs beskrivelse.

Hvad betyder de mange grupperinger og “klaner”

Hovedlinien i beskrivelsen var, at de ikke etniske danskere var opdelt i mange indvandrebølger. At der inden for den ”enkelte bølge” var et vist sammenhold, og at der var “klaner” med familiegrupperinger inden for hver “klan”. Det betød, at det kunne være meget nyttigt at vide, hvilken “klan” eller familie en person kom fra, når man skulle vurdere et udsagn fra den enkelte. Denne type af viden er der relativt få, der besidder.

Under debatten var der en tilhører, Bjarne Jacobsen, som gav udtryk for, at os såkaldte etniske danskere, som typisk er blevet meget individorienterede, kunne have svært ved at forstå de politiske konsekvenser af, at indvandrerne tilhørte mange små grupperinger med et “klan” eller familiemæssigt sammenhold.

De få, men markante kriminelle i området

Jørgen Skov beskrev de sociale, følelsesmæssige og familierelationer, der kunne medføre kriminalitet i området. Jørgen Skov beskrev også de typer af kriminalitet, der foregår. Efter Jørgen Skovs mening udgjorde de kriminelle kun en lille del af indvandrerne i området. Politi og sociale myndigheder kender de fleste ved navn.
Jørgen Skov gav udtryk for, at det var tragisk, at området i forhold til det omgivende samfund var stigmatiseret som kriminelt.

Hvad kan man gøre – hvordan kommer vi videre

Jørgen Skov startede med at fastslå, at der ikke var nogen lette løsninger. Det havde taget lang tid at skabe de problemer, området står i. Det vil også tage lang tid og en fokuseret indsats at løse dem.
Jørgen Skov gav udtryk for, at det var naivt, at tro på, at man kunne løse problemerne ved at jævne mange blokke med jorden, og flytte udflytterne ud i byen. Indtil indvandreren havde slået rod i samfundet, eller/og på arbejdsmarkedet kunne det være nødvendigt at bo i et område, hvor der boede andre fra samme kultur som en selv. Det er et mønster, som vi også ser, når danskere flytter til udlandet.

Jørgen Skovs hovedpointe var, at indvandrerne er meget forskellige individer, måske mere forskellige end danskere. Hvis vi danskere ikke med respekt modtager de fremmede, så vil de have svært ved at vise os den respekt, at opfatte sig selv som lidt dansk. Med andre ord skal der respekt til, og den skal være gensidig.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-03 april

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-03 april side 14-15
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2011-03 april

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data