Det begyndte med en blok – og fortsatte med blok efter blok

Om en medstifter og den første forretningsfører

På bænken
I vores artikelserie om foreningen, hvor der blev taget udgangspunkt i Lizzie Sørensen og en bænk, tilføjer vi denne historie. Den handler ikke så meget om bænken, hvor det hele startede, men mere om en af de personer, der også var med, og som var aktiv helt fra begyndelsen.

Skræppebladet blev gjort opmærksom på, at en af de 10 medlemmer, der var med til at stifte foreningen Brabrand Boligforening, havde skrevet sin historie herom allerede i januar 2010. Det er Niels Schjeldahl, der som 90-årig stadig bor i afdeling 2, Søvangen, i et af klyngehusene.

Han er ikke mere så mobil, og derfor har vi besøgt ham i hans eget hjem og taget en snak med ham. Det er en udførlig beretning, han har lavet om sin tilknytning til boligforeningen og baggrunden herfor.

Han har stadig styr på de mange detaljer og årstal. Jeg bliver ret imponeret over ham og hans frue, der er næsten lige så gammel, og som i en så høj alder kan huske så mange ting og ved, hvor de papirer er, der kan fortælle om det.

De har altid været glade for at bo i Søvangen, som de flyttede til i 1954. Siden 1968 har de boet i et af Søvangens rækkehuse, som de i øvrigt overtog efter Lizzie Sørensens mor.

Haven er anlagt, så den er nem at passe, og til de arbejdskrævende ting fås hjælp udefra.
”Også alle naboerne er oppe i årene, og hele rækken her er pensionister,” siger Niels Schjeldahl.

Niels Schjeldahl er ikke mere så mobil, så hans faste bænk sammen med fruen er et par stole hjemme i rækkehusets have.

Niels Schjeldahl er ikke mere så mobil, så hans faste bænk sammen med fruen er et par stole hjemme i rækkehusets have.

Boligmangel efter krigen

I den historie, han har nedskrevet, beretter Niels Schjeldahl om, hvor svært det var at få en ordentlig bolig i årene efter krigen, og om boligforeningens start. Det begyndte faktisk med, at han i 1948 blev kontaktet af en ung arkitekt ved navn Knud Blach Pedersen, der havde fundet ud af, at der manglede boliger i Brabrand. Han fortæller herom i sin beretning:

”Vi henvendte os til daværende medlem af Brabrand-Årslev sogneråd, maskinarbejder E.V. Jørgensen, og satte os derefter i forbindelse med Arbejderbo, en organisation, der forestod nybyggeri i boligforeninger, som ikke selv havde det fornødne apparat til at stå for nybyggeri.
De fortalte om proceduren med oprettelse af en ny boligforening. Der skulle 10 personer til at starte en boligforening, og det blev min opgave at finde frem til dem, og jeg opsøgte folk, som jeg vidste, kun ventede på at få en lejlighed, så de kunne blive gift.”

Niels Schjeldahl oplyser, at den stiftende generalforsamling, i modsætning til, hvad der ellers er oplyst, blev afholdt på kommuneingeniørens kontor, og de 10 første medlemmers beviser er dateret den 29. April 1948, som må anses for at være boligforeningens fødselsdag.

Oversigtsbillede fra 1960 - foto udlånt fra Lokalhistorisk arkiv

Oversigtsbillede fra 1960 - foto udlånt fra Lokalhistorisk arkiv

Boligforeningens første formand og forretningsfører

På mødet blev E.V. Jørgensen valgt som formand, en post, han bestred i 25 år, og han fik medlemsnummer 1.
Niels Schjeldahl valgtes i bestyrelsen og samtidig som forretningsfører, han fik medlemsnummer 2.

I 1950 kunne han så flytte ind i første afdeling på Hans Brogesvej.

Da man fandt ud af, at forretningsføreren ikke måtte være medlem af bestyrelsen, valgte Niels Schjeldahl at udtræde af bestyrelsen, og han fortsatte som forretningsfører på deltid.

Boligforeningen havde ikke noget egentligt kontor, så han indrettede et kontor i den 3½-værelses lejlighed, som han og hustruen fik.

Fortsat udvikling i samfundet og mange nye årgange skabte et stigende boligbehov

Den industrielle udvikling kunne også mærkes i Brabrand, blandt andet med starten af slagteriet Jaka.

Af Gellerupgård blev der købt en stor grund til bygning af endnu flere boliger. Alene slagteriet Jaka reserverede 50 boligbeviser til deres ansatte.

Et nyt byggeri på de bare marker nord for Gellerupgård startede, og allerede i 1954 stod de tre første blokke i Søvangen klar til indflytning.

Boligforeningen indrettede nu kontor i kælderen i nr. 40, og forretningsføreren flyttede med og fik en lejlighed i en af disse blokke. Byggeriet fortsatte, og arbejdet som forretningsfører, der var et bijob ved siden af et fast job som kommunalassistent i den daværende Brabrand-Årslev Kommune, blev for omfattende for Niels Schjeldahl. 1. April 1957 blev han derfor afløst af Olaf Sørensen, der nu blev ansat på fuld tid.

Alt blev hurtigt udlejet

Selv om de nye lejligheder med både bad og centralvarme var dyre efter datidens forhold, så blev de hurtigt udlejet. En lejlighed i Søvangen kostede kr. 172,- pr. måned + varmeudgift. Og boligandelen (indskuddet) var kr. 1.800.

Der var primitive adgangsforhold til de nybyggede blokke , da vejene endnu ikke var lavet. Til gengæld var området næsten helt fri for bebyggelse, og der var en fantastisk udsigt over hele området med sø og eng. Byggeriet fortsatte nedad på de store marker, og det sidste, der blev bygget, var klynge- og enkelthuse.

Niels Schjeldahl kan godt se nu, at Søvangens blokke og småhuse på nogle områder forfalder, og at f.eks. tagene på klyngehuse og enkelthuse er i meget dårlig stand. Om fremtiden og den forestående renovering bekymrer det ham, at man tænker på at nedlægge de mange garager.

Et langt og aktivt liv

Ved kommunesammenlægningen fik Niels Schjeldahl arbejde ved kommunens skolevæsen, og hustruen har også været ansat ved Århus Kommune. Niels Schjeldahl har også i en årrække været kasserer i den lokale senior-roklub, Sero, indtil den blev lagt under en af de store roklubber fra Århus.

Da jeg spørger til hans høje alder, og hvordan han og fruen har båret sig ad med at nå en så høj alder i så fin form, siger han , at det ikke skyldes et super sundt liv efter de mange forskrifter.

Til gengæld har han haft mange interesser og har samlet på sten og mineraler/krystaller i ca. 50 år. En årrække forhandlede han sten og mineraler samt værktøj til smykkeslibning og indfatning. Forretningen blev solgt, da den blev for omfattende som fritidsbeskæftigelse.

Privatsamlingen blev bevaret nogen tid, så blev den også solgt. Nu er han igen begyndt at samle på mineraler og har været med til, at beboerhuset i Søvangen i dag har fået en stenslibemaskine.

”Det er historien med cirkushesten,” fortæller han.

Hele Niels Schjeldahls historie om boligforeningens start kan læses på Skræppebladets hjemmeside www.skraeppebladet.dk.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2012-07 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2012-07 September
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2012-07 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data