Familier skal tale dansk i hjemmet

43-årige Bünyamin Simsek fra Venstre er ny Rådmand for Børn og Unge. Han har markante meninger om indvandrerfamilier og deres børn

Ved folketingsvalget i 2011 kom Bünyamin Simsek lige præcis ikke ind i folketinget, den plads gik til hans kone Fatma Øktem, som fik et par personlige stemmer mere end ham. I stedet gik han efter at blive borgmester i Århus, hvilket han ikke opnåede ved valget i 2013. Da Venstre var førstevælger til rådmandsposter, valgte han børn og unge-området, som han overtog fra socialdemokraten Kristian Würtz.

Bünyamin Simsek: Det kan tage 15-20 år, inden man for alvor ser en forandring i Gellerupparken.

Bünyamin Simsek: Det kan tage 15-20 år, inden man for alvor ser en forandring i Gellerupparken.

Bünyamin Simsek er vokset op i Gellerupparken og flyttede først fra området i 2003. I dag bor han i Tilst.

Han har derfor fulgt med i udviklingen i området og er ikke så tilfreds med, hvad han har set. Han mener, at forældre skal tage større ansvar for deres børn og især lære dem dansk.

”Vi talte altid tyrkisk i hjemmet, men fik at vide, at når vi var udenfor hjemmet, skulle vi tale dansk,” forklarer han.
Det betyder også, at han i dag har klaret sig godt, både med hensyn til uddannelse og arbejde.

Taknemmelig for de råd, hans far gav ham

Hans far var ufaglært, og da Bünyamin var ung, skaffede faren ham et job på den fabrik, han arbejdede på. Bünyamin var der et par år, hvorefter hans far sagde:

”Nu har du set, hvor hårdt det er at være ufaglært, nu skal du ud og have en uddannelse.”

Det var inspirationen til at læse videre. Han uddannede sig derfor til bygningskonstruktør, men i dag lever han af at være politiker.

Bünyamin Simsek er meget glad for sin barndom i Gelleruparken og de råd, hans forældre gav ham. Han tilskriver forældrene en stor del af den succes, han har i dag, fordi de inspirerede ham til at få en uddannelse.

Han mener selv, at han er meget åben som politiker, og svarer selv på de henvendelser, som kommer til ham. Han synes også, det er vigtigt at have tid til folk og mødes med dem, så alle kan bestille en tid, hvis de vil mødes med ham.

Gellerup er sit eget samfund

Da han selv har boet i Gellerup, kan han også se, om området har forandret sig, siden han selv boede der. Det største problem i Gellerup er, ifølge Simsek, at der mangler et naturligt møde mellem Gellerup og omverdenen, og at der er store forskelle på det område og resten af byen.

Det burde Helhedsplanen kunne lave om på, men han mener, at det kan tage 15-20 år, før man for alvor ser en forandring. Den forandring kan ikke ske, medmindre der bliver en anden befolkningssammensætning i området.

Hvis man ikke tiltrækker nogle resursestærke, vil man fortsætte med at have de samme problemer som nu. Hvis de ting ændrer sig, bør der også bygges en ny skole i Gellerup, fordi børnene efter Nordgårdsskolens lukning tager busser til skoler rundt om i hele Aarhus Kommune.

Det handler om at have ambitioner

Hvis et samfund som Gellerup skal lykkes, er det vigtigt, at der er nogle rollemodeller. Nogle, der kan vise andre, at det godt kan lade sig gøre at blive til noget.

”Man skal sætte sig et mål og gennemføre det,” pointerer Simsek.
Derfor vil han gerne arbejde for at hjælpe frivillige foreninger og skoler med at finde rollemodeller.

”Det kunne være unge, der klarer sig godt, og hvor folk ser på dem og siger: Det vil jeg også,” forklarer Simsek.

Det er vigtigt, at foreningerne bliver støttet af kommunen, men de skal kunne klare sig selv. De lokale kræfter kender området, kan meget og ved ofte bedst, hvordan deres område fungerer.

”Folk ved bedst om deres egen virkelighed.”

Skræppebladet bringer i de næste numre små portrætter af de nye rådmænd i Århus.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2014-04 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2014-04 Maj side 8
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2014-04 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data