Afd. 11: Første Day of Happiness og kunst i Odinsgård

Afdeling 11: Odinsgård

Dagen bliver fejret igen til næste år

Søndag den 20. marts var det FN’s Day of Happiness over hele verden. Denne dag blev stiftet i 2012 af FN’s generalforsamling med det mål, at mennesker over hele verden skulle fejre glæden.

I år var Odinsgård også med. Faktisk det eneste sted i Brabrand Boligforening og måske også i hele Danmark. Der var lavet hjemmeside, opdateringer på Facebook, og de havde endda fået FN’s generalsekretær leder for FN’s Generalforsamling Mogens Lykketoft til at lave en kort video til dem. [Rettelse bragt i Skræppebladet nr. 4]

Man startede med fælles morgenmad. Det var Palmesøndag, så nogle gik i Skjoldhøj kirke, hvor der var gjort særligt meget ud af højmessen med sognepræst Torben Nielsen.
Organist Hans Dammeyer havde gjort ekstra ud af musikken sammen med Skjoldhøjkoret. Det var, ifølge afdelingsformand for Odinsgård Lene Olm, en meget festlig højmesseoplevelse.

Nogle af beboerne var ude på happywalk, mens de andre var i kirke

Nogle af beboerne var ude på happywalk, mens de andre var i kirke

De, der ikke ville i kirke, gik en tur ude i det dejlige vejr. Der var arrangeret to såkaldte Happy Walks. En for børnefamilier, med masser af legemuligheder, og en længere voksenrute.

Klokken 13.00 var der fællesspisning, og kl. 14.45 blev der taget et fælles billede, en såkaldt flash-mob. Derefter kunne man spise sig stopmæt i chokoladekage, mens der blev pustet balloner op til fælles afslutning på The Day of Happiness i Odinsgård, hvor ballonerne blev sluppet løs på det grønne areal imellem Odinsgård og Thorsbjerg.

Adam kravlede hurtigt op i træet, mens Jasmin, Hala og Mohammad blev på jorden

Adam kravlede hurtigt op i træet, mens Jasmin, Hala og Mohammad blev på jorden

Fuglehuse til pynt

I forbindelse med dagen havde beboerne lavet 77 fuglehuse, som blev hængt i de to kastanjetræer foran Odinsgård. Onsdag og torsdag blev fuglehusene lavet og malet, og fredag blev de hængt op.

”Vi ville egentlig ikke af med vores to smukke kastanjetræer, men de havde ødelagt flisebelægningen, og da kunstneren Thomas Dambo var vildt optaget af andet arbejde, var vi nødt til at finde en hurtig løsning på dagen, da vi skulle have haft en skulptur af genbrugsmaterialer,” fortæller Lene Olm.

Så de fældede kastanjetræerne, beskar dem og satte dem tilbage på samme sted i et støbt rør. Til træerne lavede de 77 fuglehuse af paller og malede dem i seks forskellige farver. ”Så det var en helt win-win-situation: vi fik fikset flisebelægningen, beholdt vores træer og fik kunst ud af genbrugsmaterialer,” siger Lene Olm.

Beboerne fik både vist skilte og fuglehusene frem.

Beboerne fik både vist skilte og fuglehusene frem.

Den første ring i vandet

Lene Olm er klar på projektet igen næste år.

”Nu har vi lavet den første ring i vandet, og næste år skaber vi måske nogle flere og spreder det ud. Det vil glæde os, hvis der kunne etableres et samarbejde med de andre afdelinger i Brabrand Boligforening,” slutter Lene Olm.


Se videoen med Mogens Lykketoft på Odinsgårds hjemmeside: www.odinsgaard.com

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2016-03 April

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2016-03 April side 19-20
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2016-03 April

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data