”Det er så køhnt, det er så dejle”
Skræppebladet har været på besøg i Søvangen, som måske kan siges at være boligforeningens kronjuvel. Afdelingen bliver både kaldt bemærkelsesværdigt og et af forstadens ypperligste boligbyggerier
Sådan en påskelørdag formiddag, hvor regnen siler stille ned, ser der umiddelbart fuldkommen dødt ud på torvet øverst på Louisevej, hvor Skræppebladet starter besøget i Søvangen. Afdelingen, der er boligforeningens afdeling nummer to, er bygget 1953-1959. De tre tilbageværende butikker på torvet, Frisør Mick, Super Star Pizza og Aarhus Rengøringscenter, er ikke åbne i påsken, og sammen med de tomme nabobutiksvinduer skaber det lidt en stemning af forladthed.
Vi spadserer ned ad Louisevej i retning mod søen, som vi ikke kan se. Men vi ved, at den er der, og fornemmer, at den kan ses, hvis man bor på første eller anden etage i blokkene.
Græsplænerne foran de gule murstens blokke er friske og forårsgrønne, og både hængepil og birk er på nippet til at springe ud, så snart foråret kommer med bare et par varmegrader mere.
Vi slår et smut ind ad Annettevej og går forbi den første klynge af små rækkehuse, som alle har fine små velholdte forhaver, hvor forårsblomsterne står i fuldt flor og får en til at glemme, at vejret er lidt gråt og trist. Vejret er nok årsagen til, at der nærmest er mennesketomt i Søvangen denne formiddag, men det gør ikke noget, for det er en skøn oplevelse at gå rundt og bare fornemme, hvordan foråret spirer frem. Og alt ser velholdt ud, selv container-øerne i Søvangen er smukke, som de står omkranset af blomstrende buske.
Ingen fotos, tak
Endelig møder vi levende mennesker, men lysten til at blive foreviget i Skræppebladet er der desværre ikke. Fortællingen om, at Søvangen er et skønt sted at bo, vil de dog gerne bidrage til. Og 25 år i blokken på Louisevej efterfulgt af otte år i et rækkehus på Birgittevej giver en vis autenticitet.
Lidt senere møder vi på vores vej en af Søvangens indfødte beboere, som heller ikke vil have taget foto, men som venligt inviterer indenfor til et lille kig i rækkehuset, som hun er den eneste, der har boet i. Igen en beboer, der holder af at bo i afdelingen, hvor det ikke er sjældent at træffe beboere, der har boet i en menneskealder.
Hus til beboerne
På Birgittevej møder vi som aftalt Kirsten Hermansen, der udover at være Skræppens repræsentant fra Søvangen selv er aktiv i beboernes hus, der ligger i en bygning, der tidligere har været kommunal fritidsklub.
Kirsten bor på snart halvtredsindstyvende år i Søvangen, siden 1981 i en af afdelingens små huse med have nede på Brabrand Skovvej.
Kirsten viser rundt i beboerhuset, hvor en lille snes beboere på ugebasis mødes om onsdagen og laver aktiviteter både i det kreative værksted, hvor der er symaskiner og væve, og i keramikværkstedet og værkstedet til træarbejde. Og en gang om måneden er der fællesspisning, hvor alle beboere er inviteret med.
Renovering på vej
Om ikke så lang tid skal beboerhuset rømmes, fordi det skal bygges om i forbindelse med den store renovering af afdelingen, som beboerne stemte ja til kort før jul sidste år. Men når ombygningen er ovre, så kommer der til at stå et endnu større og flottere hus klar til at blive indtaget af beboerne. Kirsten glæder sig og håber, at der kommer endnu flere beboere, som deltager i at skabe liv i huset.
Aktiviteter i beboerhuset
Skræppebladets fotograf, Bo Sigismund, lagde lagde en onsdag også vejen forbi Søvangens beboerhus for at se nogle af aktiviteterne.
Her mødte han Inge Cassøe og Lis Mortensen, der laver keramik, og Ingerlise Johansen, der er i gang ved væven, og Knud Jøhnke, som er i sving med rundsaven i træværkstedet.
Afdeling 2, Søvangen, Brabrand
444 boliger opført i perioden 1953-59.
Mix af lejligheder i 3-etagers blokke på 1-5 værelser fra 18-110 m² og 50 rækkehuse samt 20 huse med egen have.
Beboerhus og fællesvaskeri.
Afstand til Rådhuspladsen: 20 minutter med linje 12.
Skræppebladets udsendte: | ||
---|---|---|
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2017-03 Maj