Det går godt på Skovhøj

I boligforeningens afdeling 23, Skovhøj, der ligger i Hasselager, er det 55 +, der flytter ind

Det var en dejlig efterårsdag i starten af oktober, Skræppebladets udsendte lagde vejen forbi Skovhøj, for at kigge på afdelingen Med Andre Øjne.

Afdeling 23, Skovhøj, ligger på en østvendt skråning nedenfor Brabrand Boligforenings afdeling 24, Skovhøj. Byggeriet består af rækkehus-klynger, der ligger i tre halvcirkler med stue- og førstesals-lejligheder.

Godt udsyn

Med andre øjne”Der er fine udsigter fra alle vores lejligheder,” fortæller Benny Pedersen, der selv både kan se ud over Brabrand Søen til Gellerup og ind over Aarhus helt til Helgenæs, når han står på sin nordvendte terrasse. Benny har boet i afdelingen helt fra starten i 2003. Han har været i afdelingsbestyrelsen de seneste otte år og er i dag formand.

”I begyndelsen var det ikke så nemt at få 55+ til at flytte ind. Så vi har haft en hel del yngre, der er kommet ind, fordi der ikke har været nogen ældre på ventelisten. Men det er som om, at efter vi har fået den nye ledelse i boligforeningen, så er det ikke længere et problem at finde 55+-beboere, når vi nu får en tom lejlighed,” fortæller Benny tilfreds.

John Bisgaard Vohnsen har sol på terrassen hele dagen, fordi den både vender mod syd og vest.

John Bisgaard Vohnsen har sol på terrassen hele dagen, fordi den både vender mod syd og vest.

Sol hele dagen

John Bisgaard Vohnsen, der er nyvalgt til afdelingsbestyrelsen, har boet i Skovhøj de seneste to år, og han er meget glad for det. Den 76 år gamle sømand og fisker, der oprindelig er fra Samsø, er meget glad for sin sydvendte stuelejlighed, hvor han har lagt terrasse hele vejen rundt mod vest, så han har sol hele dagen.

”Jeg blev enkemand for syv år siden og flyttede til Aarhus fra Grenaa for at være nærmere på mine to piger og børnebørn. For to år siden fik jeg tilbudt min skønne lejlighed på 85 kvadratmeter, som jeg har i dag. Perfekt til mig,” siger John Bisgaard, der er rigtig aktiv i lokalområdet.

Han har blandt andet meldt sig ind i Lunterne, der holder til i Hasselengen. Her tager han med på både ture og udflugter.

Efter renoveringen af Skovhøj mangler der en flisegang på bagsiden af rækkehusene. Den skal forhindre, at der sprøjter jord på vinduerne, når det regner. John og Benny vil gerne sammen med driften selv være med til at lægge fliserne, når det er vejr til det, så sparer afdelingen nemlig penge.

Efter renoveringen af Skovhøj mangler der en flisegang på bagsiden af rækkehusene. Den skal forhindre, at der sprøjter jord på vinduerne, når det regner.
John og Benny vil gerne sammen med driften selv være med til at lægge fliserne, når det er vejr til det, så sparer afdelingen nemlig penge.


Karl Emils Sten

Foran beboerhuset Skovhytten ligger en kæmpe sten, der næsten er en meter høj, og som fylder et par meter i omkreds. Stenen blev fundet i forbindelse med noget vejarbejde, dengang afdelingen blev bygget.

En aktiv beboer i afdelingsbestyrelsen, Karl Emil, sørgede for, at stenen blev gemt til side, og efterfølgende blev den i 2008 placeret på pladsen foran Skovhytten, hvor den ligger flot som et af naturens kunstværker. Karl Emil er i dag død og borte, men han bliver altså stadig mindet i Skovhøj, hvor den store sten i dag bærer hans navn.


Skovhøjs egen fritidsforening

Beboerne i Skovhøj har mulighed for at melde sig ind i ikke kun én, men hele to fritidsforeninger. Afdelingens beboere har nemlig stiftet deres helt egen fritidsforening, som det koster 50 kroner om måneden at være medlem af.

Skovhøj Fritidsforening arrangerer fælles spisning for medlemmerne i beboerhuset Skovhytten – normalt hver 3. tirsdag i måneden.
Her er det afdelingsformand Benny Pedersen og bestyrelsesmedlem Freddy Werner, der står for at lave maden. Sidst blev der serveret forloren hare, og her mødte 16 medlemmer op for at spise med.
Næste gang lokker de to fritidskokke med lækker hjemmelavet oksekødssuppe.

Benny Pedersen laver tit mad i Skovhyttens køkken, når der er fællesspisning.

Benny Pedersen laver tit mad i Skovhyttens køkken, når der er fællesspisning.

Ædedolkeklub for mænd

Første tirsdag i måneden er der sædvanligvis godt gang i gryder og pander i Skovhytten, det er, når afdelingens ædedolke mødes for at spise og hygge sammen.

Det er en aktivitet kun for mænd, og p.t. er der fem mandlige beboere i Skovhøj, der mødes og kokkererer god gammeldags mad sammen. En slags månedlig fridag, hvor der er tid til en god snak, mens maden bliver forberedt i fællesskab.

Seneste tirsdagsmiddag lød menuen på pip i gryden efter en opskrift fra Hjemmet.
”Og så er der tit is til dessert,” lokker Benny Pedersen, der godt kunne tænke sig, at flere mandlige beboere kom over i beboerhuset for at spise med.

Og måske er det allerede lykkedes, for da Skræppebladet var på besøg og blev vist rundt i afdelingen, mødte vi ude på stisystemet en ny mandlig beboer, der med det samme slog til og sagde, at han gerne ville med i ædedolkenes klub.


Afdeling 23, Skovhøj

Fra 2003 og er en såkaldt 55+-afdeling, hvor folk over 55 år har fortrin.

Skovhøj har 64 lejemål. To- og treværelses på hhv. 75 og 85 m2. Byggeriet er rækkehuse med lejligheder i stuen og på 1. sal.

Afstand til Rådhuspladsen – ca. 20 minutter i linje 1A.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2017-07 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2017-07 November side 4-6
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2017-07 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data