FAS Nord tog på juleudflugt med oplevelser
UNESCO-arv og honningkager i Christiansfeld
Tekst og foto Dagny Mikkelsen
Vi havde arrangeret en juletur, som ikke var en indkøbstur, men en inspirationstur. Vi startede kl. 9.00, og det første stop var en rasteplads i nærheden af Kolding, her var der kaffe og rundstykker + en enkelt.
Derefter gik turen til Flensborg, hvor vi blev sat af ved busterminalen. Så var der et par timer til vores rådighed, hvor vi kunne se en juleudsmykket gågade gennem hele Flensborg og blive inspireret til gaveindkøb. Der var dejlige, lune sokker, huer og halstørklæder. Smykker af forskellige materialer, keramik og træskærearbejder.
Var man lidt lækkersulten, var der forskellige specialiteter i engelske karameller, julekonfekt, brændte mandler og forskellige kager. Frokost var nok for mange af os en god tysk pølse, det hører næsten med til at være i Tyskland.
Derefter gik turen tilbage til Danmark, hvor vi skulle til Christiansfeld for at se den smukke julepyntede by og de mange fine bygninger, som nu er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Christiansfeld er på listen indenfor to kriterier: Som et unikt vidnesbyrd for en kulturel tradition, som stadig eksisterer og som et enestående eksempel på en arkitektur, som illustrerer et bestemt trin i menneskets historie. Jeg vil mene, at vi nok kunne have brugt meget mere tid i Christiansfeld og måske have fået en rundvisning, men det kunne være et emne senere. Men det var en appetitvækker.
Vi købte honningkager, som Christiansfeld jo også er berømt for. Så var der kaffe i bussen, og så gik det hjemad, efter en god dag med mange gode indtryk.
Famlieudflugt i maj
Vi har bestemt, at familieudflugten i år skal være den 12. maj, så sæt et kryds i kalenderen.
Følg os også på Facebook, hvor du kan se, hvilke arrangementer vi har i den kommende tid.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2018-01 Februar