Fremragende fortalt; flere erindringer, tak

En anmeldelse af “Somaliske Erindringer”

Tekst af Daniel Mantel, fotos Per Pedersen // foto 8600 og Elsebeth Frederiksen

EUTOPIA og Gobaad Kultur Forening havde udsolgt ved deres to ’Borgerspil’ den 20. og 21. februar. Fuldt fortjent! ’Borgerspil’ eller ’Community Play’ betyder blot, at her er det ikke professionelle skuespillere, der optræder, men såkaldt almindelige mennesker.

For ”Somaliske Erindringer”, med den fine undertitel ’Snefnug og Kirsebærblomster’, medførte det et nærvær og en ægte indleven, som uddannede skuespillere skulle have gravet dybt for at finde. Ganske logisk: Dette var ikke skuespil i traditionel forstand, men virkelige menneskers ægte erindringer, fortalt af dem selv. Her var fiktionen minimal og overgået af virkeligheden. En virkelighed på godt og ondt, som det fremgik af de syv optrædendes glimt af erindringer.

Det er lokale skuespillere, som står på scenen.

Det er lokale skuespillere, som står på scenen.

Dommen afsiges
Når man anmelder scenekunst, plejer man at uddele stjerner eller noget andet. Lad os bruge somaliske flag i denne anledning. Det kunne også være snefnug eller kirsebærblomster, men de er mere flygtige, og ”Somaliske erindringer” fortjener at blive husket. At blive erindringer, der overdrages til andre og bidrager til den samlede fælles erindring, hvorpå nu- og fremtid skabes.

Tilbage til flagene. De optrædende, de syv med somalisk baggrund på scenen, rammer toppen med mindst fem flag ud af fem mulige. Deres fremtoning, fortællinger og erindringer var så troværdige, gribende og til tider morsomme, som kun ægte amatører kan gøre det. Scenografi og iscenesættelse klokker ind med tre ud af fem.

De ’manglende’ par flag primært af én grund: For lidt plads og tid til erindringerne. Vi fik kun korte glimt, overordnet delt i tre: Fra en hverdag i Somalia, fra krig og flugt, og så fra Danmark. Alle var de stærke udtryk for stærke indtryk.

Brigitte Christensen og Nikola Diklic giver

Brigitte Christensen og Nikola Diklic giver instrukser.

Slip erindringerne løs
Men det var kun i korte ’glimt’. Og erindringerne var uden tvivl det helt centrale, som vi gerne havde hørt både flere af og i længere form. Men den i forvejen ret korte forestilling, under en time endda med for EUTOPIA sjældne tekniske problemer, skulle åbenbart have længere ordløse scener.

En indledning med direkte reference til Chaplin og ’Diktatoren’, komplet med jordkloden som bold. En indlagt længere ’stoleleg’, den gode gamle med én stol for lidt, var da ganske morsom…, men symbolikken i de to eksempler var og er simpelthen for generel eller så velkendt, at det nærmer sig det kliché-agtige. Og det var synd! Overflødigt: De syv og deres fortalte erindringer sagde langt mere. På en så intens og samtidig utvungen direkte måde, at der ikke var behov for hverken ’Chaplin’ eller ’en stol for lidt’.

Flere erindringer eller de korte glimt gjort til længere fortællinger ville have virket stærkere. Denne anmelder håber på en ”Somaliske Erindringer” nummer to. Der er heller ikke langt til en trykt version af erindringerne; fortalt helt ud så langt de enkelte mindes. Det var en slet skjult opfordring…

Jeg glæder mig til at se, høre eller læse flere somaliske erindringer. Erindringer, minder, fortid, uanset etnisk herkomst, definerer, hvem vi er. Både som individer og som fællesskab. ”Somaliske Erindringer” satte en god tyk streg under det.

5 stjerner
”Fem ud af fem – til de syv”.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt