Støv, skuespil og sang

20 sjælefortællinger på EUTOPIA Stage

Anmeldelse af forestillingen MØRKHED, hvor 20 århusianske kvinder og en pige var på scenen

Tekst Louise Elm Niemann, fotos Laura Salvinelli

De 20 kvinder var på scenen sammen hele tiden.

De 20 kvinder var på scenen sammen hele tiden.

Blandt krøllet avispapir og gråt støv sætter en lille pige et stort dukkehus på scenen. Kort efter tumler 20 højtråbende, vidt forskellige kvinder ind på scenen med hver deres kuffert eller taske!

Forestillingen ”Mørkhed” er i gang på EUTOPIA Stage i Gellerup. Instruktør Brigitte Christensen har lige budt salen velkommen. En sal fuld af tilskuere; familie og bekendte til de medvirkende samt andre nysgerrige sjæle. Forestillingen er et Community Play, hvor ingen af de medvirkende er professionelle skuespillere. Alle er dog kvinder og bor i Aarhus.

De 20 kvinder er alle strandet på deres forskellige rejser, et sted, en terminal, hvor busserne konstant ignorerer dem og kører forbi.

Mens de 20 kvinder kort præsenterer, hvad de hedder, hvor de er fra, og hvor de skal hen, bliver det tydeligt, at vi, publikum, skal med ud på rejsen. En rejse gennem sorg, frygt og længsel, men også en rejse med håb, mod og omsorg.

Mange triste skæbner
Den første kvinde, vi møder på den grå, beskidte terminal, er en ung kvinde, der skal fra Usbekistan til Danmark. En sindsoprivende historie om en ung kvinde med et håb om en bedre fremtid for sig.

De hjerteknusende historier er der mange af: Historier om rejsen på flugt fra krig, fra en voldelig oplevelse, fra en ødelagt familie. Men selv i disse historier viser kvinderne, at de har mod, vilje og styrke.

Men forestillingen rummer også latter. En latter, der runger i salen, da vi møder den forvirrede og desperate mor, der skal til Uganda – eller var det Tanzania eller måske Angola? – for at hente datteren Ida, der skal giftes med den store, muskuløse…, ja, navnet får vi vist aldrig helt styr på.

Skuespillerne kommer fra hele Aarhus.

Skuespillerne kommer fra hele Aarhus.

Følelser binder os sammen
Gennem forestillingen lærer vi, at selvom vi ikke altid snakker samme sprog, så er vores følelser et universelt sprog, der binder mennesker sammen. Vi forstår sorgen hos den palæstinensiske flygtning, modet hos den afghanske kvinde, frygten og skammen hos voldsofferet samt glæden og bekymringen ved moderskab.

Selvom man til tider kunne ønske, at kvinderne bar en mikrofon, for at lyden kunne komme udover 7. række, var det dog tydeligt, at de 20 kvinder og den enkelte pige alle bar deres roller og fortællinger med stolthed!

Forestillingen var gennemgående en sanselig oplevelse, hvor stemmer, sang og støv tillod publikum at forsvinde sammen med kvinderne ind i et mellemrum mellem tid og sted.


Community Play er en forestilling lavet i samarbejde med lokalområdet. Denne type teater er med til at styrke sammenholdet mellem mennesker på tværs af alder og baggrund.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt