Fra JAKA svinebov til 296 nye boliger og forsamlingshus med tyrkisk bad og springsal

Tulip-grunden i Brabrand giver mulighed for at skabe nye fællesskaber med masser af kultur oven i hatten

Tekst Peter Holm Stampe, fotos Bo Sigismund

Kort før jul sidste år blev grundstenen til et helt nyt boligkvarter i Brabrand lagt, i forbindelse med at der blev taget hul på arbejdet med at udvikle arealet på den tidligere Tulip-grund på Højriisgårdsvej.

Siden 2008 har grunden ligget ubenyttet hen, efter at Tulip nedlagde produktionen af blandt andet den karakteristiske JAKA-bov, som rigtig mange mennesker i såvel ind- og udland har haft så stor fornøjelse af at fortære.

Det er tiltalende, at man prøver at integrere gammel og ny arkitektur, industri og boliger. Bare det ikke kommer til at ligne Ceres!

Det er entreprenørfirmaet A. Enggaard, der i partnerskab med pensionsselskabet PKA vil bygge omkring 230 boliger, mens Lejerbo Århus skal opføre 30 almene familieboliger og 36 almene ungdomsboliger.

Efter planen bliver det et interessant miks af boliger, som henvender sig til såvel familier, unge og seniorer. Alt fra enfamilieshuse til ungdomsboliger til 4-etagers boligbyggerier.

To bygninger skal bevares

Der bliver både noget for øjet, ørene og den kreative sans, så beboere kan blive glade for at bo der. Efter planen bevares den karakteristiske skrænt og masser af træer i bunden af Tulip-grunden som baggrund for de mange nyopførte boliger.

På grunden ligger to bygninger, som i dag er meget medtagne og forfaldne, og som skal føres op til ny skikkelse.

Direktørboligen, der ligger bag fabrikken på en bakkeskråning med udsigt til Brabrandsøen, blev opført i 1959. Huset er meget medtaget af tidens tand og skal renoveres. Arkitekturen af boligen bragte berettiget opsigt i datiden, hvilket er den primære grund til renoveringen for at bevare den stringente arkitektur.

Bevarelsen gælder også det 7.000 kvadratmeter store fabrikskompleks fra 1954, som i løbet af de seneste ti års stilstand er blevet hærget af hærværksmænd, graffitimalere og flere brande. Derudover har der også være en del hjemløse, som har beboet komplekset i perioder.
Samlet løber prisen for omdannelsen af Tulip-grunden op i 700 millioner kroner.

Her er brug for millioner. Men udsigten over begge engsøer er ubetalelig.

Genbrug og bæredygtig

Arkitekt Peter Skjalm er en af arkitekterne bag det nye fabrikskompleks. Han er stifter og medejer af arkitektkontoret Rum 3 Studio. Skræppebladet har talt med Peter Skjalm, der fortæller, at de tre søjler, som arkitektkontoret er baseret på, genspejles i planerne for Tulip-grunden. Transformationen af den gamle bygning som det første, dernæst genbrug, herunder genbrug af gamle, nyttige materialer. og endelig for det tredje, at der skal være tale om et bæredygtigt byggeri.

Arkitekt Peter Skjalm skal i samarbejde med arkitekt Anders Lyhne fra Årstiderne Arkitekter, Thea Green fra Labland Architects og Camilla Juul Sørensen som bylivskoordinator, A. Enggaard A/S, udarbejde det endelige projekt for hele fabrikskomplekset.

Men før de kommer så langt, skal der først indsamles ideer alle mulige steder fra. I den henseende er der i bylivskontoret, som ligger på hjørnet af Truevej og Højriisgårdsvej, holdt flere møder med interesserede borgere for at høre deres visioner for bygningen.

JAKAs karakteristiske 50’er-arkitektur var altid det første, man så af byen, når man kom med toget nordfra.

Råd til husbehov

Senest har der været holdt et møde for interesserede den 28. februar i år. På mødet, der blev refereret af den lokale netavis Vores Brabrand.dk, blev der rejst tre væsentlige advarselslamper for indretningen af huset, og desuden fremkom en stor mænge ideer.

Advarslerne gik på, at stedet først og fremmest ikke skal være til aktiviteter kun for en bestemt aldersgruppe. I stedet skal det gøres til et sted, hvor brugeres køn, alder og baggrund flyder sammen til en helhed til gavn for alle brugere af bygningen. I den henseende må aktiviteterne gerne forgå både indeni og udenfor bygningerne, på alle tider af året og i de fleste af døgnets timer.

For det andet blev der nævnt, hvad der ikke kan være i bygningen. Arkitekt Peter Skjalm oplyste, at der ikke satses på detailvirksomheder og andre rent kommercielle virksomheder. Årsagen til denne holdning blev forklaret af byrumskoordinator Camilla Juul Sørensen, der understregede, at der ikke er noget galt med kommercielle virksomheder som sådan.

”Men vi tror bare ikke, at det er det rigtige for at skabe fællesskaber i huset her,” sagde hun.
En holdning, som der synes at være bred enighed om blandt de tilstedeværende ved mødet i bylivskontoret.

Mange kubikmeter beton knuses og køres væk, inden der opstår et nyt og spændende byggeri.

Behov for tunnel

Det tredje opmærksomhedspunkt er infrastrukturen, der hvor Silkeborgvej og jernbanen deler byen. Her er der i dag for få muligheder for at krydse de to barrierer. Det er en udfordring, der skal løses, hvis man ønsker at gøre den transformerede bygning til samlingssted for hele området.

Lokalplan 1029 fra august 2017 styrer hele problematikken om veje, tunneler og anden infrastruktur i området. Skræppebladet har i lokalplanen set, at der udover de to nuværende principielle vejadgange, som det kaldes i lokalplanen, ikke er planlagt nogen tunnel, der skal krydse under jernbanen.

Uden tunnel synes det svært at komme fra og til de nye bebyggelser og det transformerede fabrikskompleks, så det må forudses, at der i de kommende måneder og under byggeriet kan komme en langvarig debat om ordentlige tilgangsforhold til området, hvor en smidig infrastruktur til praktisk gavn for alle bør være på plads, når byggeriet i sin helhed er færdigt.

Udover advarselslamperne fremkom der på mødet heldigvis også en vrimmel af gode ideer til idekataloget. Aarhus Kommune har lavet en indstilling til trafikstyrelsen om en ny togstation eller et trinbræt i tilknytning til den renoverede fabriksbygning for at give Brabrand-borgere og andre muligheden for at kunne stige af og på regionaltogene. Om det nogensinde bliver en realitet, må fremtiden vise.

Et sørgeligt syn. Hvordan kan man overlade sådan et hus til vandalerne?

Forsamlingshus med mere

Der er også planer om en scene til større koncerter, et center for naturvejledning, forsamlingshus-funktioner, cafe, restaurant og meget mere. Flere væsentlige aktører har allerede meldt sig på banen med spændende projekter. Her kan nævnes Badeanstalten Spanien, som ønsker at etablere tyrkiske bade i fabriksbygningen. Brabrand IF’s gymnastikafdeling med planer om at indrette en spring- og motoriksal i bygningen, og endeligt har Aarhus Kommune vist interesse for at etablere en børneinstitution.

Hvilke projekter som vil blive gennemført, vil fremgå af det idekatalog, som forventes at ligge klar til beslutning i efteråret 2018. Dernæst kommer udfordringen med infrastrukturen. Men når renoveringen af fabriksbygningen og direktørboligens hovedbygning er færdig, så kommer Brabrands indbyggere helt sikkert til at opleve langt flere aktiviteter og et stærkt fællesskab med en masse kultur oven i hatten. Skræppebladets skribent glæder sig til, at udfordringerne bliver overkommet en efter en, indtil Brabrand får sit nye mangefarvede samlingssted.