Leder

Mens vi venter

I sidste nummer af Skræppebladet blev der skrevet meget om regeringens ghettoudspil ”Et Danmark uden parallelsamfund”. I dette nummer er der intet nyt at berette, ud over at udspillet har været sendt i høring. Og at Brabrand Boligforening har indgivet høringssvar ligesom så mange andre, BL, Kreds 5, Aarhus Kommune mv.

Underskriftsindsamlingen ”Fingrene væk fra lejernes penge” kører stadig på nettet – få nu endelig skrevet under, hvis du ikke har nået det. Snart går lovbehandlingen af forslaget i gang i Folketinget. Hvordan det endelige udspil kommer til at se ud, må vi vente endnu et par måneder på at se. Forhåbentlig bliver alle de allersorteste knaster i forslaget ikke vedtaget.

I Gellerupparken venter beboerne også på, at der indkaldes til et nyt beboermøde, hvor behandlingen af bestyrelsens beretning kan genoptages, efter det ordinære møde desværre kørte af sporet og måtte suspenderes. Med en stor renovering, masser af genhusningssager, usikkerhed om, hvorvidt man overhovedet kan få lov at blive boende i sit hjem efter at have hørt på den aktuelle debat om parallelsamfund, så kan det måske forklare, at der ikke skal så meget til for at bringe sindene i kog.

Men afviklingen af beboermødet i Gellerupparken kan desværre ende med at blive vand på hele parallelsamfunds-møllen. Afdelingens beboere får dog endnu en chance for at bevise, at de godt kan tage vare på beboerdemokratiet ved at gennemføre det genoptagne møde uden yderligere ballade.

Foråret er ankommet, og alt spirer frem – og sørme om der ikke også er små spirer på vej frem i beboerdemokratiet i boligforeningens ungdomsboliger på Bronzealdervænget. Det er glædeligt, at den nye afdelingsbestyrelse gerne vil være med til at bringe unge kræfter ind i beboerdemokratiet og ligefrem efterlyser uddannelse og redskaber til at blive gode beboerdemokrater.

Det er da en gave, som både foreningsbestyrelsen og resten af boligforeningens repræsentantskab bør tage til sig med stor imødekommenhed, for ungdommens engagement er vel det bedste svar på fremtidens udfordringer i den almene boligbevægelse.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2018-03 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2018-03 Maj side 2 forsiden af magasinet 2018-03 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data