Tæt på livet i afdelingerne

Mange afdelinger har Facebooksider til kommunikation

”Skal nogen bruge deres parkeringsplads fra lørdag til søndag?”
Det er et meget stillet spørgsmål på Havnehusenes Facebookside, som er for beboere i Havnehusene på Aarhus Ø. På Aarhus Ø er parkering åbenbart et problem.

”En sort-hvid kat prøver hele tiden at komme ind i bygningen, den er sød, men den må ikke komme ind!”
Sådan blev der for nylig skrevet på Bronzealdervængets Facebookside. Der er en del katte, som kan rende rundt i det fri og nyde den smukke natur.
” Kan nogen bruge noget glasrens?” Eller måske nogle møbler eller flyttekasser? Det bliver ofte tilbudt på Søvangens side.

Der er varieret aktivitet

Du kan lære meget om en afdeling ved at følge dens side. På nogle af dem er der meget aktivitet, hvor der næsten dagligt bliver slået noget op, andre sider er ikke særligt aktive og bruges næsten kun som talerør for afdelingsbestyrelsen.
Selvom Brabrand Boligforening har en hjemmeside, er det ikke nok for beboerne. De har ofte brug for at kunne kommunikere direkte med hinanden. For på BBBO.dk er der ikke mulighed for at komme i kontakt med andre beboere i ens afdeling. Den henvender sig lige så meget til folk, som ikke bor i boligforeningen endnu.

Bronzealdervænget

Et eksempel på en gruppe med meget aktivitet er Bronzealdervænget, hvor der bor studerende fra hele verden. Derfor foregår meget af kommunikationen på engelsk. Her er det ikke kun nuværende beboere, der stiller spørgsmål, men også kommende. De handler mest om internettet, og hvilken udbyder der er bedst. Her er det et nemt svar, fordi Bronzealdervænget har en aftale med Bolignet, som alle bruger.

Gruppen handler også om vaskeri og som sagt tidligere, katte, der ikke må låses ind i bygningen, salg af møbler – og folk, der efterspørger stik til Mac eller måske skal låne en grill. Det sjoveste er selvfølgelig, når der bliver inviteret til spontan fest i et af fælleslokalerne eller til grillaften foran blokkene. Det ser ud til, at beboerne i den afdeling har det godt med hinanden, og hvis der er noget galt, så snakker de om det.

Holmstrup

Holmstrup har også en side. Lige for øjeblikket handler det om varmen. Men her bliver også efterlyst katte, opladerstik, inviteret til sommerfest og givet forskellige informationer om dette og hint. Der ser ud til at være godt liv i afdelingen. Gruppen er meget aktiv, og der er også en god tone. Folk er hjælpsomme, som f.eks. da en beboer skulle pakke ekskonens ting ned og efterlyste gamle aviser. Her fik han hurtigt alle dem, han havde brug for.

Odinsgård

Afdelingen, der ligesom Holmstrup og Bronzealdervænget ligger i Hasle Bakker, har også en side. Den bliver ikke så tit opdateret, men her kan beboerne også stille spørgsmål, og afdelingsbestyrelsen kan give oplysningerne til beboerne. Måske kan der komme gang i den, hvis der flytter nye beboere ind?

Kildeagervej

Denne afdeling ligger i Hasselager og har som den eneste af afdelingerne i Hasselager sin egen side. Der er beboerne aktive noget af tiden, men der kan gå flere uger mellem opslag. Her bliver der delt kage ud, efterlyst stiger og spurgt om, hvis hunde der gør.

Østergårdsparken

Afdelingen i Tranbjerg har også en Facebookside. Det er dog ikke lykkedes Skræppebladet at få adgang til den, da den kun er for beboere, så det er ikke til at vide, hvad der foregår i den. Men den findes, og beboere kan i hvert fald bruge den.

Toveshøj

Toveshøj har en side, der hedder Toveshøjs beboere. Den bliver mest brugt til at invitere til fredagsspisning i Laden, men på det seneste er den også blevet brugt til at klage over larmen udenfor. Det er varmt, børn render rundt ude længe, og det larmer meget, ifølge nogle beboere. Så gruppen bruges også til at komme af med frustrationer over problemer i afdelingen.

Gellerup

Gellerup har en side, der bare hedder Gellerupparken. Den har 715 følgere. Den har også en del medlemmer udefra, som er interesseret i at vide, hvad der sker i Gellerup. Tilbage i marts fik nogle studerende lov til at bruge siden til at starte debat om Helhedsplanen og den kommende ghettoaftale. Der deltog nogle beboere, men folk er ikke så aktive derinde.

Kender I andre?

Har jeg misset nogle Facebookgrupper? Så skriv til redaktion[AT]skraeppebladet[DOT]dk, og vi skriver om den i næste nummer.
Det er dejligt at se, at der er i liv i Brabrand Boligforening.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2018-05 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2018-05 September side 12-13
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2018-05 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data