Skræppebladet

…meget mere end blot at råbe ’Stop tyven!’

Tekst Daniel Mantel, foto Helle Hansen

Forhistorie: En meget syg beboer i Gellerup, den “hårde ghetto”, er fanget i sin lejlighed. Helt simpelt; han kan ikke klare indkøb. Ramt af sygdom. Så er der brug for hjælp. Man kan da altid trække på venner og bekendte i nærheden, “Åh KAN jeg ikke lige få dig til at købe dit og dat og komme forbi med det. Bare når du har tid, men hvor er jeg sulten, og nå ja forresten, på apoteket og…”

Det er en balancegang: hvor meget og hvor ofte kan man bryde ind i andres hverdag? Venner og bekendte, jo, og familie hvis de er i nærheden, men alle har deres eget mere eller mindre travle dagsprogram. Arbejde, børn, og måske ikke megen tid til ”et smut” i Føtex og apotek og lige dét i dén butik og leveret til døren og afregning og…

Selvfølgelig stiller nogle op helt af sig selv, andre hjælper på anden måde, og når ellers den syge kan overvinde sin stolthed og spørge, så går det da. Nogenlunde…

To etager under…
Redningen kommer tilfældigt og uventet. Den syge har en enkelt gang vaklet de få hundrede meter til nærmeste supermarked. Og bliver set i al sin triste tilstand af en datter til en familie i opgangen, hvor han bor. Og så går ghetto-trommerne i gang! Nok så vigtigt: Najah Kamel Bachir følger sin naturlige indstilling til en nabo i nød. Også med et par etager i mellem og uden at kende noget særligt til personen. Og der skal jo alligevel laves mad til familien hver dag, så…

Resultatet bliver en overvældende mængde (god!) mad til den lidt overrumplede, men lykkelige modtager. Måske burde han slet ikke være så overrasket. Blot glad og taknemmelig for, at Najah ikke kun er et venligt og omsorgsfuldt menneske. Der er også en baggrund for sådan en hjælpsomhed mod en næsten fremmed.

“Det står i Koranen. At hjælpe andre er en naturlig ting, det gør man bare. Det samme siger Bibelen. Koranen og Bibelen er den samme bog.

”Sådan en holdning er prisværdig. Tænker den syge. Der nu er rigeligt dækket ind med mad. Han er i øvrigt ‘etnisk dansk’, hvilket åbenbart ikke betyder noget for Najah. Han burde nok læse Bibelen eller Koranen lidt mere. Alt for mange har intet eller dårligt naboskab, ud fra etnisk snæversyn. “Kulturelle og religiøse kløfter”, kan man høre politikere og andre sige. Mad og venlighed klarer til enhver tid den slags!

Princippet om 7 naboer…
“Jeg vil altid hjælpe alle, der har brug for det. Lige meget hvem det er, og hvor det er. Vi skal passe på hinanden. Der står også i Koranen, at man hjælper helt ud til den syvende nabo…,” som Najah tilføjer, efter at have fortalt om dengang, hun faldt.

Og hvem der så kom til hjælp. En så udpræget mangel på etniske danskere, at dén alt for virkelige historie er pinlig. Nu, hvor det drejer sig om hjælpsomhed og naboskab. Så tilbage til ”den syvende nabo”.

Det er lidt pudsigt, at det lige er samme tal som det, der bruges om at være globalt forbundet: Det siges, at alle mennesker på én eller anden måde har en fælles forbindelse, hvis man går syv led ud i bekendtskabskreds og familie:

Dén første kender den anden, der kender en tredje, der kender… Og den syvende er dér, hvor der viser sig en sammenhæng med den sikkert aldeles fremmede første. Det er spekulation og teori, men tankevækkende.

At det samme tal kommer op i Koranen som et slags ”mindstemål” på, hvor langt man bør strække sig for at hjælpe. At det lige netop så bliver globalt. Tænker den efterhånden knap så syge…

Baghistorie
Den syge er næsten rask. Det ville ikke være gået så nemt og hurtigt, var det ikke for familien Jamal og specielt moderen, Najah Kamel Bachir. Der er selvfølgelig masser af lignende lykkelige historier om godt naboskab. Uanset hvilken bydel det drejer sig om.

Men der ER en lille fornemmelse af, at det grovkornede stempel ”hård ghetto” har en sjældent positiv effekt: Med den veldokumenterede faldende kriminalitet, undtagen for regering og andre politikere (der hellere vil bruge ældre tal), får ”nabohjælp” en anden betydning.

Det drejer sig om gode naboer, hjælpsomhed over for hinanden, uanset hvem hinanden er. På tværs af de skel, der andre steder synes uoverstigelige. For nogle. Den nu knap nok syge kan ikke lade være: Gad vide, om det er en form for parallelsamfund? Spekulerer han, mens han også glæder sig til selv at være en bedre nabo.

---

---

Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

Navn (skal udfyldes)

E-mail (offentliggøres ikke) (skal udfyldes)

Hjemmeside

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

CAPTCHA-koden *

---

---