Afd. 4: Fra tanke til handling
Afdeling 4 – Gellerupparken
En samtale med Kári Gylfason og en tidlig morgenstund sammen med Dortesvej-teamet gjorde mig meget klogere på udfordringerne ved Gellerupparkens affaldsøer og servicelederens nyeste tiltag
Tekst og fotos Vibeke Dam Hansen
Humøret er højt hos Kevin, Peter, Mehmet, Mohamed og Dennis.
Jeg har sat serviceleder for Gellerupparken Kári Gylfason stævne til en samtale om hans nye tiltag ved affaldsøerne på Dortesvej. Kári blev ansat i Brabrand Boligforening i sommeren 2018 og har fra tidligere jobs haft udfordringen med håndtering af affald. Det ligger ham meget på sinde, at Gellerupparken viser sig fra sin pæne side, samt at hans medarbejdere har en meningsfuld arbejdsdag med varierede arbejdsopgaver. Derfor lytter han til deres oplevelser og erfaringer i hverdagen og drøfter mulige forandringer, bl.a. på det ugentlige personalemøde, hvor alle har mulighed for at bringe emner på bordet.
Fokusset har i et stykke tid været på de to affaldsgårde på Dortesvej, som han nu har udpeget som forsøgsprojekt. Ud over at ville udføre tiltrængte reparationer og bedre skiltning har han netop ansat Mohamed gennem boligforeningens boligsociale indsats. Mohamed bor selv i området og taler både dansk, somalisk, arabisk og engelsk. Han er ansat som servicemedarbejder med henblik på at blive Gellerupparkens affaldskonsulent, der ud over at holde affaldsgårdene og Dortesvejområdet i orden skal bruge en stor del af sin tid på at råde og vejlede beboerne om håndtering af deres affald. Efter et halvt års tid vil Kári og teamet evaluere forsøget, og hvis det er en succes, ønsker han at udvide tiltaget til Gellerupparkens øvrige affaldsgårde.
Serviceleder Kári Gylfason.
En tidlig morgen på Dortesvej
Det er mandag morgen 1. april 2019. En kold, men solbeskinnet morgen. Servicemedarbejderne fra afdeling 4, Gellerupparken, og afdeling 5, Toveshøj, sidder i kantinen på Servicekontoret, Edwin Rahrs Vej 30, og drikker en kop kaffe eller te. Serviceleder Kári Gylfason er ved at præsentere Mohamed, som netop i dag begynder i sit nye job.
Kl. 7 er der opbrud, og servicemedarbejderne spreder sig ud i flere forskellige retninger. Flere af dem med huen trukket godt ned om ørerne og med handskerne på. Teamet, der i dag består af Kevin, Peter, Mehmet, Mohamed og Dennis, bevæger sig hen ad Dortesvej, hvor der i mange år har ligget to affaldsgårde på strækningen mellem Sigridsvej og Karen Blixens Boulevard.
Affaldsgårdene er til storskrald og ikke andet. Og kun for områdets beboere – men begge dele er der mange, der ser stort på. Derfor må servicemedarbejderne begynde dagen med at grovsortere, hvad der er muligt at sortere. Dels for at affaldsgårdene ikke ligner en gammeldags losseplads og dels for at opfylde AffaldVarmes krav om sortering af storskrald.
Gård 1
Gård 1 ligger længst ude mod Sigridsvej – og det er altid den værste – især efter en weekend.
”Og det er ikke engang vildt slemt i dag,” lyder det fra en af medarbejderne – ”men ser her!”
Han viser mig tre lukkede sorte sække i en særdeles genkendelig form. Sækkene er nemlig firkantede, da de hver især indeholder to stabler af plastikbøtter fra bland-selv-slik. Fint stablede og indpakkede, – men de må ikke smides her, da det er erhvervsaffald. Og nej, det er ikke første gang, de finder sådant affald. Der står også fire-fem sække med hvide take-away-madbokse. Det kan fx være fra et madsted eller fra et arrangement. Ved siden af ligger to papkasser med små bøtter med rester af dressing og noget blandet salat.
Et andet sted ligger en femliters plastikbøtte, hvor der har været creme-fraiche-dressing i. Næppe fra en almindelig husholdning. Og ja, det er altid i Gård 1, der er mest erhvervsaffald. I flere år har området været plaget af erhvervsdrivende, der ser deres snit til at holde udgifterne til afskaffelse af erhvervsaffald nede ved at dumpe det her. I de tilfælde, hvor boligforeningen har held med at finde dokumentation på synderen, bliver både denne, AffaldVarme og politiet adviseret, og vedkommende kan se frem til en regning. Desværre har det vist sig, at nogle af de erhvervsdrivende faktisk er bosat i Gellerupparken.
Det er dog ikke kun erhvervsdrivende, der dumper affald her. Servicemedarbejderne har også oplevet, at nogle haveejere fra naboområderne synes, det er nemt at aflevere deres usorterede haveaffald i plastsække her.
Begge affaldsgårde har rum til pap, stort brændbart, bure til for eksempel elektronik, jern og metal og en frontloader til småt brændbart. Her må man under ingen omstændigheder smide sit husholdningsaffald, da det tiltrækker rotter, som ud over at være skadedyr også er bærere af forskellige smitsomme virus-, bakterie- og parasitsygdomme. Fritliggende madaffald er også guf for fugle, der ynder at flå skraldeposerne op og spreder affaldet i alle retninger.
Selv om der er en skakt på hver etage i hver opgang, møder servicemedarbejderne alligevel ofte beboere, der smider skraldeposer i frontloaderen eller måske bare ved siden af. Undskyldningen er ofte, at deres skaktnøgle er blevet væk. Så får de en pæn henvisning om at gå på Servicekontoret og købe en ny.
Alt andet end storskrald er der også blandt affaldet.
Gård 2
Ved Gård 2, som ligger tættest på Karen Blixens Boulevard, er der god stemning her til morgen. Kevin fortæller, at det i dag heller ikke er så slemt i denne gård. Ofte bliver de mødt af et bjerg af blandet affald, der ligger hulter til bulter helt ud på fortovet, for beboerne har en vane med ikke at smide affald bagerst i affaldsgården først, når affaldsgården er tom – og så bliver den hurtigt fyldt.
Men selv inden for lågerne ligger affald i alverdens afskygninger i en pærevælling. Teamet har taget en beslutning om, at møbler, der er sat til storskrald, bliver delvist destrueret på stedet, da det ofte er sket, at andre beboere har tilegnet sig et møbel, og derefter blot har efterladt det ved blokken, hvis det alligevel ikke passede ind med lejlighedens øvrige møblement.
”Og vi vil altså ikke bruge tid på at skaffe os af med skrald mere end én gang,” siger de samstemmende.
På jagt efter guld og andet godt
Jeg får også at vide, at affaldsgårdene flere gange om ugen får besøg af klunsere og andre folk, der er på jagt efter ”guld”. Nogle håndterer det fint, når de skiller en ting ad og tager, hvad de kan bruge – fx kobbertråde fra ledninger – og lægger resten tilbage på rette plads. Og det er ok. Men der er andre, som hiver store sække ud af frontloaderen, sprætter dem op, tager, hvad de kan bruge af fx tøj, og så bare lader poserne ligge. Og det er helt uacceptabelt, er der enighed om i teamet.
Dagens øvrige opgaver
Teamet arbejder effektivt, og det går stærkt med at sortere bunkerne af affald. Efter en times tid er begge affaldsgårde som forvandlede – og så pæne, som de nu kan blive efter forholdene. Med smil på læben tager teamet to minutters pause, hvor der også flyver et par jokes gennem luften. Derefter fordeler de sig ud til de blokke, som de hver især har som ansvarsområde, hvor smidt skrald bliver samlet op, og de grønne områder vedligeholdt. Ofte bliver de også kaldt ud på en reparationsopgave hos en beboer.
Plads til forbedringer
Peter indrømmer, at indhegningen og skiltningen kunne være meget bedre. Affaldsgårdene ligger neden for en skråning, og der er beboere, som vipper affald ned i gården oppe fra skråningen. Han har derfor foreslået at etablere et højere hegn, så dette ikke længere vil være muligt. Og det kommer til at ske her i 2019 i forbindelse med den planlagte renovering af affaldsgårdene.
Dumpning af erhvervsaffald vil stadig være en udfordring, men med ansættelsen af Mohamed håber både ejendomsfunktionærerne og servicelederen at opnå en væsentlig forbedring i beboernes håndtering af husholdningsaffald og storskrald, samt at tiltaget vil udløse mere tid til teamets øvrige arbejdsopgaver.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2019-04 Juni
