Hjælp at hente hos beboerrådgivningen

Få råd og vejledning om almindelige ting i livet

Da jeg møder op hos beboerrådgiver Jens Høgh, kommer han lige fra et møde i beboerklagenævnet, hvor han har været med som bisidder. Han fortæller, at folk kommer med alle slags spørgsmål i rådgivningen.

Jens Høgh hjælper med alt muligt som beboerra?dgiver.

Jens Høgh hjælper med alt muligt som beboerra?dgiver.

Nogle ting vejleder han om og viser videre til de rette instanser, mens andre ting hjælper han med. Det kan være vejledning i og hjælp til diverse ansøgninger, beregning af boligstøtte, hvis man overvejer at flytte, hjælp til læsning af breve fra det offentlige, lægeskift, overgang til folkepension, hvordan man skal forholde sig over for jobcentret, kommunale kontorer og Udbetaling Danmark.

Der rådgives om de forskellige aspekter i forbindelse med separation/skilsmisse. Det kan starte med overvejelsessamtaler, hvor konsekvenserne bliver gennemdrøftet.

Beboerrådgiveren tager også med som bisidder til møder med det offentlige. Ved uforudsete udgifter kan der søges fonde. Det kan der også ved huslejerestancer, men her kan der gå lang tid. Problemer med boligforeningen kan også tages op. Somme tider medvirker Jens Høgh ved klagesager og deltager i mæglermøder. Og så er der naturligvis sommerferieprojektet.

Mennesket bag

Beboerrådgiveren skal kun varetage beboernes interesser og er uafhængig af boligforeningen og myndighederne. Gellerupparken og Toveshøj har deres særskilte beboerrådgivninger, men Jens Høgh er rådgiver for Søvangen, Skovgårdsparken, Holmstrup, Thorsbjerg og Odinsgården.

Jens Høgh er 57 år og arbejdede efter gymnasiet i mange år som specialarbejder bl.a. i fiskeindustrien på Island.

”Det er ikke en dum ide at lave andet, inden man begynder som socialrådgiver. Fordi man er god i skolen, bliver man nødvendigvis ikke en god socialrådgiver,” siger han.

Som socialrådgiver har han til gengæld kun arbejdet i beboerrådgivningen. Han startede som praktikant i 1991 og blev færdiguddannet året efter.

”Kontakten med beboerne betyder meget for mig i mit arbejdsliv” siger han, ”og de dage, hvor nogen kommer og fortæller, at min indsats har været vigtig for dem, går jeg selvfølgelig ekstra glad hjem og føler, at jeg har gjort en forskel.”

Alle er meget velkomne i Holmstrup tirsdag 15-17 og torsdag 10-12. I Skovgårdsparken tirsdag 10-12 og torsdag 15-17.30. Man kan også ringe og træffe en aftale, og beboerrådgiveren kommer gerne på hjemmebesøg.

Beboerrådgivningen i Skovgårdsparken

Ingasvej 66 (ved selskabslokalet)
8220 Brabrand
Mobil: 61 28 21 26
Email: jens[AT]beboerraadgivningen[DOT]dk

Beboerrådgivningen i Holmstrup

Jernaldervej 245, 1, lejlighed 6 (ovenpå selskabslokalerne)
8210 Aarhus V
Mobil: 61 28 21 26
Email: jens[AT]beboerraadgivningen[DOT]dk

Flere beboerrådgivere

[webred:]
Begge ovenstående lokaliteter gælder for alle beboere i Søvangen, Skovgårdsparken, Holmstrup, Odinsgården og Thorsbjerg.
Beboere på Toveshøj kan henvende sig hos Maryam i Beboerhuset Tousgårdsladen.
Beboere i Gellerupparken kan henvende sig hos Abelone i det Boligsociale Hus (Yggdrasil).

Beboere i de øvrige afdelinger i Brand Boligforening må henvende sig andre steder eller kontakte afdelingsbestyrelsen og foreslå, at afdelingen bliver tilsluttet ordningen med beboerrådgver.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2019-07 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2019-07 November side 4
i sektionen Beboerrådgivning

forsiden af magasinet 2019-07 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data