Tine Hind – et portræt

En billedkunstner flytter til landsbyen

For godt et år siden måtte Tine Hind forlade en ellers attraktiv bolig i Aarhus midtby. Som så mange andre, der står i akut bolignød, hørte hun det samme, som har været gældende i mange år: ’Man kan altid få en lejlighed i Gellerup’. Hvorfor det er sådan, dét er der nok delte meninger om. Men sandt er det.

”Jeg fik fremvist denne store og lyse lejlighed og fik også tilbudt et rum til mine værker. Et slags galleri. Og nu med kontakten til Square One endda et lokalt sted at undervise. Lige fra dagen, jeg flyttede ind, er jeg blevet mødt med venlighed. Jeg har følelsen af at bo i en landsby. Og har venner her med vidt forskellige etniske baggrunde. Men jeg er bekymret over den kommende renovering. Skal jeg flytte igen? Kommer jeg tilbage til en helt anden lejlighed? Efter hvad jeg har hørt, er det bestemt ikke alle forbedringer, der er … til det bedre.” Forhåbentlig bliver hun positivt overrasket. Det er op til Brabrand Boligforening.

Kunstneren Tine Hind

Tine er afbalanceret og imødekommende, med en rolig selvsikkerhed. Det er tydeligt, at hun møder verden og ikke mindst mennesker med stor åbenhed. Kunstnerisk, i sit virke som maler, tegner og grafiker, er hun på sikker grund. Hendes lange række af udstillinger, salg, stipendier og legater taler for sig selv. Ligesom hendes virke som underviser.

Hendes uddannelse er international og solid. Hun har som kunstner rejst flere steder i verden, end de fleste overhovedet når i et liv. Og hun er meget langt fra færdig. Hun kunne nu som etableret og anerkendt billedkunstner hvile i sig selv. Hun gør meget mere end det.

Udover den tydelige åbenhed er der en anden vigtig egenskab, hun lægger vægt på: Mod. At turde bevæge sig ind i det ukendte. For at finde det rigtige kunstneriske udtryk. ”At skabe er en søgen mod noget, jeg måske inderst inde er bange for, at trække vejret helt ind i det ukendte.” Måske er hendes succes, udover talent og uddannelse, kommet af den gode kombination af de to egenskaber: mod og åbenhed.

Værk: Søstre. Lasercut/Højtryk.

Gaven corona og lille New York

”Jamen corona var og er da en gave! Så vidunderlig en ro. En tiltrængt langsomhed, der kom. Og en himmel uden flyvere, der er da kun rart. Jeg husker, da jeg lige var flyttet hertil og sad i min nye lejlighed og hørte … stilhed! Helt i begyndelsen, da også bilerne var få. Jo, vi hører mere end rigeligt om corona og har gjort det længe, men ikke at høre bilerne var da så dejligt!”

Der er nok en del, der ser noget anderledes på corona. Og for den sags skyld manglende biler og flyvere. Men Tine har, igen, modet til at stå ved sine meninger. Og er ikke bleg for at gå direkte efter, hvad hun mener er rigtigt og forkert.

”Nu vil de rive blokke ned her. Det er bare så dårligt. Det er ikke bare at ødelægge bygninger, der faktisk er ganske glimrende. Det er at ramme de mennesker, der har skabt hele dette ’lille New York’, som jeg også har kaldt det: Alle dem med en anden baggrund end dansk. Det er dém, der har gjort Gellerup til et helt specielt sted. Dén multietniske landsby, hvor jeg hurtigt har fået venner med en ganske anden baggrund end min egen. Danskere er så meget sværere at nå ind til. Så meget mere lukkede. Og generelt racistiske!”
Tine er en ligevægtig person, men det er heldigvis ikke det samme som ligeglad.

Værk: The inner Core of the Universe. Træsnit.

Ansvar og skyld

Tine har altid været optaget af anden verdenskrig. Fordi hun mener, det er et godt eksempel på noget meget væsentligt: ansvar og skyld. Og som, igen, hænger sammen med modet til at se frygten i øjnene.
”Jeg forestiller mig ofte at være nabo til en jødisk familie under anden verdenskrig. Ville jeg turde huse og beskytte dem? Ville jeg have det mod, der skulle til? Jeg håber det. Vi har alle et fælles ansvar, om det så gælder verdenskrige eller racisme. Vi kan for eksempel ikke bare pege på tyskerne, og sige: ”Det var deres skyld!” Vi har alle en del af ansvaret, alle har en del af skylden.”

Hun fortsætter: ”At have modet til at tage ansvaret. Ikke kun for en selv, men for os alle. Det er at bevæge sig mod at være et bedre menneske.”

Tine er ikke kun en kunstner med en fin karriere, men har meninger, der tør en smule mere end de fleste. De to ting hænger sammen. Hun er ikke bange, hverken på lærredet eller i livet. Dygtige kunstnere vil Gellerup og Brabrand Boligforening gerne have. De har også fået et menneske, der viser, hvor langt man kan komme med åbenhed og mod. Tine Hind er uden tvivl en god lærer, når det gælder billedkunst. Fornemmelsen er, at hun har endnu mere end dét at byde på.

Tine med selvportræt. (Foto: Daniel Mantel)

Integration

Det, andre kalder ”parallelsamfund” og ”ghetto”, i stærkt negativ betydning, har Tine taget til sig på sin egen måde. Og det har modtaget hende.

”Jeg hilser altid på folk, jeg møder, og kommer ofte i samtale med dem. Også de rødder, der hænger ud forskellige steder. Og hvad får jeg igen? Som regel høflighed og respekt. Jeg tøver ikke med at henvende mig til folk midt om natten, hvis jeg lige har brug for hjælp til et eller andet. Jeg har aldrig oplevet så dejlig en velkomst, som jeg fik af mine nye naboer. Dem har jeg lært meget af, og grundet deres venlighed følte jeg mig rigtig godt hjemme.”

Er Tine Hind et specielt menneske? Ja. Som billedkunstner. Dét viser hendes karriere ganske klart. Der er ingen slinger i valsen. Eller rettere, der er de sving, der gør hende konstant aktuel og fornyende. Men som beboer i et krise­ramt område er hun også en af de få.

Som måske er ved at blive mange. Hun er en af de danskere, der har fundet ud af at integrere sig.

Dén tager vi lige igen: Som dansker. Er hun integreret. I en multietnisk landsby. I Danmark. Det er for rigtig mange en helt forkert ordstilling. Når det gælder Tine, virker det aldeles naturligt. Lige så dygtig hun er på det kunstneriske område, lige så selvfølgeligt er hun hjemme i sin landsby. Det er faktisk ret flot klaret.

Værd at se:

Hjemmeside: www.tinehind.dk
Arkiv med værker fra ’98 til nu.
Kurser, løbende opdateret. Inkl. på Square One.
Videoer, værkstedet, og meget meget andet.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-03 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2021-03 Maj side 10-11
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2021-03 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data