Afd. 31: Nu kommer der lys og liv i caféens vinduer

Afdeling 31 – Havnehusene

Siden starten af afdeling 31, Havnehusene, i 2015 har der ­været et fælleslokale til 35 ­personer indrettet således, at det bl.a. kan anvendes til fester

Men der er plads og tid til betydelig flere aktiviteter, så efter en beslutning på afdelingsmødet 2021 og efterfølgende afholdt møde med en række interesserede beboere, har en mindre gruppe (Café-gruppen) arbejdet videre med at ændre rammerne for anvendelse af caféen i Havnehusene.
Målet har været at skabe flest mulige sociale relationer mellem beboerne i Havnehusene gennem mere liv i caféen til gavn for samtlige beboere.

På Havnehusenes afdelingsmøde nedsattes en arbejdsgruppe, der fik vide beføjelser til at lave udvikling for caféens udnyttelse. Det blev vedtaget at evaluere gruppens arbejde på næste afdelingsmøde i september 2022.

Det første initiativ var at afholde af en fredagsbar i slutningen af februar med deltagelse af 25-30 lejligheder fra Havnehusene i løbet af de fire timer, fredagsbaren varede.
Stemningen var høj, og snakken gik lystigt under det meste af tiden.
Ud over den almindelige, hyggelige snak blev der også lejlighed til at høre flere spændende indlæg.

Bridgeklubben, som spiller hver onsdag, efterlyste flere spillere, så alle, som har interesse for at spille bridge, blev inviteret.

Madklubben for herrer, som mødes en gang om måneden, har desværre fuld overtegning, så opfordringen her er, at der startes en Madklub nummer to op. Den behøves ikke være forbeholdt ældre herrer.

Bøger, spil og foredrag: Der blev også opfordret til andre aktiviteter som tegne/male, forskellige foredrag, storskærmsarrangementer.
Der er også etableret en bogreol i caféen, således at bogbytning kan finde sted i et varmt og hyggeligt miljø.
Tilsvarende er der indkøbt/indleveret forskellige spil – fra Scrabble til skak – således at beboerne også kan komme og spille i cafeen, mens de nyder en kop friskbrygget kaffe fra den nyindkøbte kaffemaskine baseret på kapsler.

Åbningstider: Som noget nyt er caféen åben for alle beboere mandag kl. 10-23, tirsdag til torsdag kl. 7-23 og fredag kl. 7-16.
Reglerne er også lavet lidt om, således at når caféen er åben, er den tilgængelig for alle – ingen har eneret til adgang til caféen. Denne ændring har rejst et par spørgsmål, men det har været vigtigt for café-gruppen at lægge vægt på åben­heden og tilgængeligheden i caféen.

Café-gruppen er godt klar over, at der stadig er meget arbejde at lave, før vi får en velfungerende café som opfylder vores målsætning med at skabe flest mulige sociale relationer mellem beboerne, men vi arbejder fortrøstningsfuldt videre. Café-gruppen består af Jens Egede Bjarnholt, Bente Thorsen samt Finn Rosendal Larsen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2022-02 Marts side 25
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2022-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data