Boligområder kan også lave bedre natur

Biodiversitet og bynatur kom på dagsordenen hos afdelings­bestyrelserne

Skovgårdsparken blev hurtigt dækket til med lyserøde lapper.

På repræsentantskabsseminarets anden dag var der besøg af Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening. Han skulle få afdelingsbestyrelserne til at tænke over, hvordan beboerne kan være med til at sikre, at der kommer mere bynatur i afdelingerne.
Forinden havde vicepræsidenten været på boligforeningens hjemmeside, og han kunne afsløre, at der var plads til forbedringer, hvis boligforeningen ønsker en grøn profil, der også forholder sig til biodiversitet.

Ukendskab til biodiversitet

Snakken om at sikre biodiversiteten har stået på, siden biodiversitetskonven­tionen blev vedtaget i Rio 1992. Siden har der været talrige målsætninger om at standse tilbagegangen.

”Men befolkningens ukendskab til biodiversitet er stadig stor. I 2013 vidste kun 20 procent i Danmark, hvad det betød. Dengang troede mange, det havde at gøre med ikke at smide affald, hvilket ikke har nogen betydning. I dag tror jeg, væsentligt flere har hørt om det, og mit ærinde her i dag er, at når I går herfra også ved, hvad der handler om,” sagde Sebastian Jonshøj forhåbningsfuldt.

Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening, og Anne Lund fra DN’s Sommerfuglepartner, fortalte om biodiversitet og bynatur.

Mangel på plads

Biodiversitet er livet i dets bredest tekniske forstand. Man kan konstatere, at naturen er i tilbagegang overalt i verden, og taler om den sjette masseuddøen efter dinosaurerne. Det sker på grund af menneskene, som er den afgørende årsag, lød den triste besked fra vicepræsidenten, der viste billeder af situationens alvor.

Årsagerne til, at det er gået sådan, er talrige: Der er mangel på plads, der er alt for stor ensartethed i naturen, hvor der også er blevet drænet og afvandet alt for meget. Og så er der mangel på nøglearealer, hvor dyr som bævere og ulve kan være med til at skabe dynamik. Endelig sker der også stor udledning af næringsstoffer, kunne Sebastian Jonshøj trist berette.

Naturen kan selv

”Naturen kan meget selv, men den behøver krykker. Vi skal have flere naturområder og nationalparker, men det kræver plads. Vi skal genoprette naturlige åløb og udlægge til urørt skov, men også lave små naturområder, der kan være trædesten og spredningskorridorer,” forklarede Sebastian Jonshøj og slog fast, at Danmarks landbrugsareal over tid skal reduceres. I dag bliver 80 procent af det korn, der dyrkes, brugt til dyremad, i fremtiden skal der spises meget mere vegetabilsk menneskeføde.

Sebastian Jonshøj gav grønne tips.

Holdningsbearbejdelse

”Vildskoven er der, hvor der er flest truede arter. Men det døde træ er, uanset hvor det findes, meget vigtigt. Når et træ dør, udgør det et levested for op mod 900-1000 andre arter; svampe, små dyr og insekter, som lever i forfaldet,” fortalte Sebatian Jonshøj og foreslog, at et dødt træ eller noget kvas også skal få lov at ligge i et boligområde.

”Naturen skal ind i det urbane landskab, byen kan godt være et refugium for arter. Og vi står med en fælles udfordring, både politikere og borgere. Vi skal arbejde med holdningsbearbejdelse, hvor der skal være plads til naturen. Bynatur er vigtig, der skal være plads til unyttighed, rod og vildskab,” opfordrede Sebastian Jonshøj og fortalte om eksempler med græsningslaug, som alternativ til mekanisk slåning, opsætning af insekthoteller og fuglehuse til ugler og falke, der som en sidegevinst også kan hjælpe med til at udrydde rotter.

”Dyrene vil gerne have et sted at bo, men de skal have noget at spise, et sted at lægge deres æg, og så må der godt være lidt lækkert, nogle steder med lidt varme, små solsteder. Hvis det opfyldes, så kan vi være godt på vej,” afsluttede Sebatian Jonshøj sit oplæg.

Luftfotos fra alle afdelinger blev hængt op.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2022-02 Marts side 8-9
i sektionen Tema: Seminar

forsiden af magasinet 2022-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data