Formand glad for vellykket seminar med repræsentant­skabet

En interessant weekend i beboerdemokratiets ånd er veloverstået. En weekend, hvor 54 medlemmer af repræsentantskabet og syv medlemmer af foreningsbestyrelsen har udvekslet erfaringer, lavet øvelser for at styrke samarbejdet og haft fokus på den daglige drift samt projekter i afdelingerne. Der var mange kendte ansigter, men også en række nye medlemmer, for hvem det var første seminar. Det er både vigtigt og glædeligt, at der kommer nye folk til.

Lørdag introducerede vores nye administrerende direktør Kristian Würtz, direktionen, der udover ham selv består af projektchef Jens Martin Møller og administrationschef Susanne Witting. Et stærkt hold, som bestyrelsen og jeg har høje forventninger til. Og vanen tro fortalte Bent Madsen, administrerende direktør i BL, hvad der sker på den landspolitiske scene inden for de største boligpolitiske temaer.

Traditionen tro bød lørdagens program også på workshops. I år med særlig fokus på egen kommunikation og det gode samarbejde. Vi ønsker alle en stærk forening med et godt beboerdemokrati, der kan gøre en forskel for afdelingerne. Det kræver, at vi har afstemt vores forventninger og har et godt samarbejde. Det var udgangspunktet for lørdagens oplæg og case-arbejde, hvor alle, både medlemmer og ansatte, gik til case-arbejde og rollespil med stor entusiasme. Efterfølgende havde vi en god debat og en lærerig erfaringsudveksling om daglig drift og håndtering af projekter i afdelingerne.

Søndagen stod i biodiversitetens tegn, om arbejdet på at give mere plads til naturen i afdelingerne. Sebastian Jonshøj fra Danmarks Naturfredningsforening fortalte om udfordringer med biodiversitet i bynatur. Og nu skal deltagerne afdelingsvis hjem og forsøge at skabe flere grønne rum i afdelingerne.

Jeg synes, at det var et vellykket seminar. Og ud over en plante har vi alle fået noget at arbejde videre med både i afdelingerne og i administrationen.
Tak for nogle gode dage!

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2022-02 Marts side 10
i sektionen Tema: Seminar

forsiden af magasinet 2022-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data