Fra Brabrand Boligforening til Wien

Snak på falderebet med Mathias Kofoed-Ottesen

tekst Jens Skriver, fotos Bo Sigismund

Mathias har i fire år siddet i foreningsbestyrelsen og også været medlem af afdelingsbestyrelserne i Bronzealdervænget og på Thorsbjerg foruden bestyrelsen for FAS Nord, samtidig med han tog kandidat i filosofi. Nu flytter han til Wien, fordi hans kone skal læse kandidat her.
”Jeg er vokset med opgaven i foreningsbestyrelsen med ledelsesopgaver og organisationsarbejde, og bestyrelsesarbejdet gav mulighed for afprøvning af kompetencer, så jeg kunne finde ud af, hvad jeg er god eller dårlig til,” siger han.

Kan du tage noget fra boligforeningen med til Wien?
”I Østrig er der et relativt stort udbud af kommunale boliger, som tilsyneladende har den samme funktion som det almene i Danmark”, svarer han og fortsætter:
”Det var i hvert fald muligt at finde en bolig i Wien. Måske kan jeg lære noget at tage med tilbage?”

Foreningsbestyrelse og afdelingsbestyrelse

Hvad er forskellen på at sidde i foreningsbestyrelse og afdelingsbestyrelse?
”De har hver sit abstraktionsniveau. I afdelingsbestyrelsen løses konkrete opgaver til glæde for nogen. Det er meget mere nært end arbejdet i foreningsbestyrelsen, som træffer de overordnede beslutninger.

Jeg har været med til at hjælpe en afdeling med midler fra dispositionsfonden, men her får man ikke nogen direkte respons. Foreningsbestyrelsen har lidt større klinger. Her skal man tænke bredere og have overblik, så beslutninger bliver til alles bedste.
Arbejdet i begge bestyrelser har været meget givende, men opgaverne er forskellige. Jeg har måske været bedre til at sidde i foreningsbestyrelse end i afdelingsbestyrelse.”

FAS

Hvad med FAS Nord?
”Det var en sjov opgave. Jeg kom ind, da pengestrømmen ophørte, men blev lun på grundtanken for organisationen:
I fællesskab laver vi noget på tværs af afdelingerne og bliver et samlet hele. Spændende at møde andre i boligforeningen. Ideen er god.”

Fremtiden

Hvad er fremtiden for den almene sektor?
”Det er svært at svare på, men der er en plads til det almene. Den almene boligbevægelse generelt har den udfordring, at den har været meget succesfuld og løst de problemer, der var.
Den almene sektor har skabt boliger for alle, og der er ikke længere et lige så klart projekt at kæmpe for. Sværere at engagere sig i bevarelsen af det, vi har skabt. Vi mangler formuleringen af et projekt at støtte op om.
Den ældre generation er tændt, men vi skal antænde kommende generationer. Grøn omstilling kan vi spille med om. Det kan blive en ny agenda.

Og så må vi gøre op med tanken om flere og flere kvadratmeter per person. Det almene kan bygge fællesskaber ind i afdelingen.
Liv og trivsel kommer til at betyde mere. Det er noget, der bliver efterspurgt. Der er også private bygherrer, som tænker på fællesskaber, men vi har en lang tradition og erfaring. Overordnet set tror jeg på det almene i fremtiden.”

Dårlige og gode oplevelser

Din værste oplevelse?
”Jeg blev kastet ind i ghettoplanerne. Det var drænende på det personlige plan. Vi holdt menneskeskæbner i hænderne og blev tvunget til at gøre ting, vi ikke var glade for.
Kommentarerne i pressen om retsforfølgelse i forbindelse med sagen om blok A17 fra den daværende rådmand for teknik og miljø var også en ubehagelig oplevelse.”

Bedste oplevelse?
”Det var skønt at være med til at arrangere repræsentantskabsseminar, hvor en bred vifte af mennesker mødtes. Spændende at møde ildsjæle, som ikke altid er enige. Der er en god kultur i Brabrand Boligforening.”

Til afslutning fremfører Matthias:
”Jeg håber, min tilstedeværelse har gjort en forskel. Det betyder meget, hvem der sidder i foreningsbestyrelsen, og jeg håber, vi har truffet nogle gode beslutninger.
Jeg ærgrer mig over, at man ikke har fået organiseret de unge i BL, så de kan samles og skabe et rum inden for BL. Det kunne have tiltrækningskraft som forsamlingsforum og til rekruttering. Unge føler, de bedre kan være sig selv i et ungdomsparti.
Jeg ville gerne have arbejdet med det og fået ideen til at slå rod.”