Afdeling 15 – Hasselengen
tekst og fotos Bo Sigismund

I afdeling 15 findes en aktivitet, der har været velfungerende i mange år: Hasselgrisen er en petanque-klub, der både samler beboerne til en sport, der giver fællesskab, og kan afholde stævner, der tiltrækker deltagere fra flere fremmede klubber.
For dem, der ikke kender petanque, kan det fortælles, at det er enkelt at forstå, men svært at blive rigtig god til. Hver spiller har tre tunge kugler af metal, som kastes mod en lille trækugle – det er den, der hedder grisen. Opgaven er at få flest egne kugler tættest på grisen, og man kan også ramme modstandernes og slå dem væk. Det kræver teknik, taktik og præcision. Man kaster fra en cirkel på en 15 meter lang bane og kan spille en mod en, to mod to eller tre mod tre.
Ligesom i megen anden sport er der amatører, der hygger sig, og seriøse konkurrencespillere, der deltager i turneringer. Denne lørdag den 6. august var der inviteret til stævne, og som det fremgår af billederne, var der rigtig meget af både hygge og konkurrence. Deltagerlisten bliver hurtigt fuldtegnet, når Hasselgrisen inviterer, og der kommer klubber fra steder så fjerne som Odense.




Her er det ikke så vigtigt, om vi vinder
På en lidt blæsende sommerdag i august tog Skræppens udsendte cyklen ud til Hasselhøj for at opleve stemningen til Hasselgrisens - den lokale petanqueklub - turnering. Det var ikke svært at finde, for lige så snart stien drejede ind i området, kunne man høre latter og højlydte ytringer fra de 11 petanquebaner. Gumse, som er ivrig petanquedyrker, bød velkommen og viste lidt rundt. Lokalerne er ydmyge, men2023-09-29
Her er det ikke så vigtigt om vi vinder
Til petanqueturneringen i Hasselager handler det mest om hygge På en lidt blæsende sommerdag i august, tog skræppens udsendte cyklen ud til Hasselhøj for at opleve stemningen til Hasselgrisens - den lokale petanqueklub-turnering. Det var ikke svært at finde, for lige så snart stien drejede ind i området, kunne man høre latter og højlydte ytringer fra de 11 petanquebaner. Gumse, som er ivrig petanquedyrker, bød velkommen og viste lidt rundt.2023-08-10
Afd. 15+7: Kom til petanquestævne i Hasselager
Vil du gerne opleve den gode stemning til en petanqueturnering, så har du mulighed for det den 5. august fra 10-16 i Hasselager. Her kører nogle klubber over 100 kilometer for at være med. Klubben Hasselgrisen er lige blevet 25 år og lever i bedste velgående. Der vil være grillpølser, øl/sodavand og kaffe. Alle er velkomne. På billedet er Gumse og Vasili, der vandt sidste turnering den 27.maj (foto2023-06-22
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-05 September